|
|
|
Catacomba di Generosa |
|
I Magliana-kvarteret, sydvest for Roms centrum og vest for EUR-kvarteret ligger mellem udfaldsvejen Via Portuense og motorvejen mellem Rom og Fiumicino den gamle hellige skov Bosco degli Arvali og Arval-Templet --- samt den kristne gravplads Catacomba di Generosa, som ganske tilfældigt blev opdaget i 1868 af arkæologen Giovanni Battista de Rossi. Dengang ejedes området af brødrene Ceccarelli, der havde en vingård på stedet, som ligger på en høj kaldet Monte delle Piche. Her lå der i hedensk tid en helligdom til gudinden Dea Dia, en meget gammel kult, som lededes af præstekollegiet Fratres Arvales. Senere begyndte området at blive brugt som lergrav, hvor man hentede pozzolanjord. Anlægget havde både åben udgravning og skakt- og mineudgravning. Denne aktivitet ophørte på et tidspunkt i slutningen af 200-tallet eller begyndelsen af 300-tallet efter Kristus og minegangene begyndte nu at blive brugt af de kristne til begravelser, således at der snart opstod en hel gravplads, som kaldtes cimitero ad sextum Philippi eller super Philippi (= ved milesten nr. 6 i et område ejet af en vis Philippus) og senere fik navnet Catacomba di Generosa. Nogle af de første begravelser på stedet var måske martyrerne Simplicio, Faustino og Viatrice (Beatrice), som led martyrdøden under Diocletians kristenforfølgelser i år 303. Mindet om deres grav blev bevaret i de følgende år og da Pave Damasus I i sin embedsperiode 366-384 lod kortlægge martyrgravene i Rom og opsætte monumenter og mindesten med indskrifter om dem, lod han samtidig opføre en delvis underjordisk basilica med 3 skibe og et vindue ned til martyrkrypten. Fra denne lille kirke var der også en nedgang til gallerierne med grave. Pilgrimmene gik denne vej, gennem denne såkaldte "introitus ad martyres" ("indgang til martyrerne") og ad en afmærket rute rundt til de vigtigste grave, hvorefter de endte ved en trappe, som førte op til dagslyset igen. Da katakomben blev opdaget, blev den udgravet og man afdækkede kirken, kaldet Basilica di Generosa, med dens 3 skibe og en lille apsis, hvor der stod en marmorstol på et lille plateau, hævet 2 trin over gulvet. I apsis var der spor af en mosaik og ovenover af en fresko med engle-agtige figurer på rød bund. Man fandt også et omkring 1 meter langt stykke marmor med rester af en indskrift med teksten "stino Viatrici". Man mener, at der her er tale om en dedikation til de ovenfornævnte helgener og at den fulde tekst har lydt således: "Beatis martyribus Simplicio Faustino Viatrici et Rufinianus Damasus Episcopus fecit". Pladen har sandsynligvis været opsat over en dør i kirken og kan idag ses i et af katakombens gallerier. I martyrkrypten under kirken fandt man fandt også en fresko, som stammer fra 500-tallet. Den forestiller 5 personer. I midten Kristus som giver martyrkronen til San Simplicio, der ved sin side har Viatrice. Til venstre for Kristus står Faustino med martyriets palme i hånden. Ved siden af ham ses en femte skikkelse, en vis Rufiniano eller Rufo, om hvem man intet ved - udover at han led martyrdøden. Fresken kaldes efter sit motiv "Coronatio Martyrum": "Martyrernes kroning". Den led desværre megen skade, da De Rossi forsøgte at tage den ned og overføre den til lærred. Den blev restaureret i 1983 og kan ses i katakomben. Kirken var i brug som gravkirke indtil begyndelsen af det 6.århundrede, måske helt op til det 10.århundrede, mens katakomben fortsatte med at blive besøgt af pilgrimme i hvert fald indtil 682, hvor Pave Leo II lod resterne af de 3 helgener flytte til et kapel ved siden af Kirken Santa Bibiana på Esquilinhøjen. Kapellet blev viet til San Paolo, således som det berettes i Liber Pontificalis: "Hic (Leo II) fecit ecclesiam in urbe Roma iuxta sancta Viviana, ubi et corpora sanctorum Simplici, Faustini, Beatricis atque aliorum martyrum recondidit, et ad nomen beati Pauli Apostoli dedicavit sub die XXII mensis februar..." : "Her lod Pave Leo II bygge en kirke i Rom ved Santa Bibiana, hvor han lod anbringe resterne af helgenerne Simplicius, Faustinus og Beatrice, såvel som af andre martyrer, og han viede den til Apostlen Paulus den 22. Februar...". (hvad der derefter skete med relikvierne, kan læses her) Generosa-katakombens gallerier er smalle og løber uden nogen særlig plan. De ligger i ca. 8 meters dybde og breder sig ud over et område på 2800 kvadratmeter. Gangenes forløb er tilsyneladende bestemt af de geologiske forhold ved pozzolan-gravningen. Nogle løber ligefrem et stykke og slår derpå et kæk mod højre, for efter et kort stykke at slå et nyt kænk, men denne gang mod venstre. Nogle gange løber i lige linie med masse af kortere sidegange. Selve gravene er i nicher og ret enkle. De er gravet ud i leren og kun nogle af dem har en beklædning af teglsten. Enkelte grave tæt ved kirkens apsis er bygget i murværk og lukket af marmorplader. Ved den første udgravning talte man 400 grave, senere er der opdaget flere, som ikke er blevet åbnet, så man nu mener, at komplekset må rumme en 600-700 grave ialt. Indgangen ligger idag i Via delle Catacombe di Generosa. Katakomben er kun åben ved særlige rundvisninger, som finder sted en gang om måneden (se nærmere på disse sider: 060608 og Comitato Catacombe di Generosa) Nogle trin fører ned til katakombens første galleri, der nærmest ligger på tværs af den den gamle kirkeapsis. Det er den ældste gang, hvor martyrgravene lå. Lige i starten af gangen findes en gammel brøndkarm. Ved udgravningen fandtes en slag barriere opstillet i gangen, således at man kun kunne gå til den ene side. Det var sandsynligvis en måde at ensrette pilgrimmenes bevægelse, således at de på denne måde kunne gå direkte hen til martyrgravene. I 1898 fandt man i et hus i området en indskrift med teksten "iter ad sanctos": "ruten til helgenerne". Den stammer fra 500-tallet, måske fra nogle restaureringer, som fandt sted under Pave Virgil i perioden 553-555 efter ødelæggelserne forårsaget af goternes belejringer. Som det kan ses, har gallerierne også i tidens løb måttet forstærkes, først med murværk rundt om gravnicherne og senere med en række buer til understøttelse af det tøndehvælvede loft. Efter det første sidegalleri ses til venstre en muret bue, som til dels dækker en stenplade med navnet Vincentia, som altså lå begravet bagved. Hun døde den 11. December 384, så murværket er altså kommet til senere. I buen ses en fresko med en bedende kvindefigur, en såkaldt "orante". Andre dekorationer er Isaks ofring og nogle hyrder. Bagved buen ses en fresko med et landskab med får. Overfor buen ligger indgangen til martyrkrypten, hvor der er en 2-personers grav, som man har kunnet betragte oppe fra kirken gennem en åbning, som benævnes "fenestella confessionis". Krypten er dekoreret med en fresko, som menes at stamme fra 500-tallet, måske malet samtidig med restaureringerne under Pave Virgil. Den forestillede 5 personer. I midten Kristus som giver martyrkronen til San Simplicio, der ved sin side har Viatrice. Til venstre for Kristus står Faustino med martyriets palme i hånden. Ved siden af ham ses en femte skikkelse, en vis Rufiniano eller Rufo, om hvem man intet ved - udover at han led martyrdøden. Fresken kaldes efter sit motiv "Coronatio Martyrum": "Martyrernes kroning". Den led desværre megen skade, da arkæologen Giovanni Battista de Rossi i 1800-tallet forsøgte at tage den ned og overføre den til lærred. Den blev restaureret i 1983, men skal have lidt yderligere skade derved. Disse dele er altså katakombens ældste. De øvrige er udvidelser fra slutningen af 300-tallet og frem. I et af sidegallerierne kan man se en indskrift med årstallet 372. Ellers er her ikke megen udsmykning. Begravelserne har været enkle og fattige, der er ikke brugt ret meget marmor og heller ikke opsat mange indskrifter. Som oftest har man holdt sig til at indridse den dødes navn eller et kristent tegn i den våde gips, som lukkede gravnicherne.
Litteratur og links om Catacomba di Generosa: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|