På Quirinalhøjen, øst for den gamle gade Alta Semita (nutidens Via del Quirinale) og det ved denne gade liggende Brand-Alter (Ara Incendii Neronis), lå på skråningen ned mod Vicus Longus (nutidens Via Nazionale) i begyndelsen af 300-tallet efter Kristus en større beboelsesejendom, et såkaldt domus, tilhørende en embedsmand under Kejser Constantin's regering: Betitius Perpetuus Arzygius.

Huset lå i flg. Platner og Richardson under det nuværende store Palazzo delle Esposizioni, hvor der blev fundet mange rester herfra. Lanciani, der også kalder det Domus Betitiorum, placerer det derimod højere oppe, nordvest for Via Piacenza, og opregner blandt angivelser i samlingen "Silloge Poggiana" en base til en statue af Betitius Perpetuus Arzygius, som han antager for fundet på dette sted under Pave Martin V (1429-1430). Teksten gengives i indskriftsamlingen ILS nr.1251 således: "Betitio Perpetuo - Arzygio v. c., consulari Tusciae et Umb., ob singu-laria eius erga provinciales - beneficia et ob moderationem - pro documento etiam poste-ris relinquendam aeter-num statuae monumentum - Tusci et Umbri patrono - praestantissimo - collocarunt". Denne Betitius er imidlertid senere end den øverst nævnte af samme navn. Det drejer sig her muligvis om far og søn.

En indskrift på græsk, hvori navnet Betitio(n) Perpetouon indgår, findes i indskriftsamlingen ILS som nr.8843, den skal tilsyneladende være fundet i 1888. Den omhandler den nævnte far

Betitius Perpetuus Arzygius (far til Betitius i indskrift nr.1251) skal have været "Corrector Siciliae", det vil sige udsendt af den kejserlige administration som civil guvernør i en af Imperiets provinser, i dette tilfælde Sicilien. Det skal have været mellem 312 og 324 efter Kristus, men huset kan måske have været i familiens besiddelse længe før dette.