|
|
|
|
|
På Quirinalhøjens sydlige del stod længe ruinerne af Constantin's Termer langs nutidens Via XXIV Maggio, der dengang kaldtes Vicus Corneliorum, og en del af dette område, overfor Kirken San Silvestro, ejedes i slutningen af 1500-tallet af en vis Mario Spiriti, en kaptajn og amatørarkæolog ligesom sin ven og nabo Bernardo Acciaiuoli.
Amatørarkæologer var de i tidens ånd, hvor det vigtigste var at grave gamle sager frem, uden at bekymre sig synderligt om at registrere fundomstændigheder eller tage andre hensyn. Evt. at restaurere - måske "fuldstændiggøre" dem med ekstra fantasifuldt udformede dele - og derpå opstille dem i egne raritetssamlinger eller små museer - eller muligvis sælge fundene, eller bytte eller forære dem væk til venner eller prominente personer. Også Bernardo Acciaiuoli havde jord og ejendom på Quirinalhøjen ved ruinerne af Constantin's Termer. Af det store anlæg stod endnu betydelige rester og området var en guldgrube af fund, for Termerne havde været luksuriøst udstyret med massevis af opstillede statuer og udsmykninger. Det fortælles, at de to venner i Spiriti's have fandt ikke mindre end 7 meget smukke hoveder af sabinerinder med kunstfærdige frisurer, samt en søjlerest i marmor dekoreret med et basrelief forestillende Bacchus på en vogn trukket af dansende og musicerende Bacchanter samt fløjtespillende satyrer. Disse fund solgte makkerparret til Kardinalen af Montepulciano, som ville bruge dem som gave til Kongen af Portugal. Desværre forliste skibet, der transporterede de spændende fund, og med det forsvandt Kongens gave. Bernardo og Mario Spiriti foretog også andre udgravninger. På Bernardo's jord fandt de andre statuehoveder og søjlerester og de havde tilsyneladende også jord på Oppiohøjen, hvor de den 25. Januar 1567 gav Prioren fra San Pietro in Vincoli lov til at grave ved Trajan's Termer.
Litteratur om Giardino Spiriti / Giardino di Mario Spiriti: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|