|
|
|
|
|
På Quirinalhøjens sydlige del stod længe ruinerne af Constantin's Termer langs nutidens Via XXIV Maggio, der dengang kaldtes Vicus Corneliorum. En del af dette område, overfor Kirken San Silvestro, ejedes i slutningen af 1500-tallet af en vis Bernardo Acciaiuoli, en handels- og bankmand af den romerske gren af en gammel florentinsk familie.
I 1561 havde Bernardo købt denne ejendom for 400 scudi. Det skete nærmere betegnet den 7. Maj, hvor Nicolò Cartaccio da Visso, prokurator for Eleonora Ceuli, opsagde en tidligere lejeaftale med Biskoppen i Bisignano, Sante Sacchi, og i stedet solgte et jordstykke med et hus og forskellige bygninger til Bernardo. Bernardo var en passioneret amatørarkæolog i tidens ånd, hvor det vigtigste var at grave gamle sager frem, uden at bekymre sig synderligt om at registrere fundomstændigheder eller tage andre hensyn. Evt. at restaurere - måske "fuldstændiggøre" dem med ekstra fantasifuldt udformede dele - og derpå opstille dem i egne raritetssamlinger eller små museer - eller muligvis sælge fundene, eller bytte eller forære dem væk til venner eller prominente personer. Denne hobby dyrkede Bernardo med vennen/kompagnonen Kaptajn Mario Spiriti i ruinerne af Constantin's Termer. Af det store anlæg stod endnu betydelige rester og området var en guldgrube af fund, for Termerne havde været luksuriøst udstyret med massevis af opstillede statuer og udsmykninger. Således fandt de på Bernardo's jord en del statuehoveder og søjlerester. Op til 1595 ejedes Case e Giardino Acciaioli af Bernardo eller hans arvinger, der da solgte ejendommen til kvindehjemmet Conservatorio delle Zitelle di Santa Maria del Rifugio.
Litteratur om Casa di Bernardo Acciaiuoli: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|