Sant'Andrea al Quirinale

FORHISTORIEN:

Den tidligste Kirke:

Allerede fra slutningen af det 11.århundrede lå der en lille kirke ved den gamle vej Alta Semita på Quirinalhøjens top. Kirken var - som nutidens kirke - viet til Sant'Andrea, Apostlen Andreas, og havde tilnavnet "de Caballo" - efter statuegruppen af Dioskurerne, som fra Antikken har haft plads her i området. Kirken omtales i Cencio Camerario's Liber Censuum fra 1192 som "Sant'Andrea de Caballo"; i Catalogo di Torino fra omkring 1320 fortælles det, at "Sancti Andree de caballis har præst og klerk"; i Signorili's katalog fra ca.1425 kaldes Kirken "Sci. Andree de equo marmoreo" (Sant'Andrea ved marmorhesten) og i Pave Pius IV's kirkefortegnelse fra omkring 1560 "S.Andrea in Monte Cavallo" (Sant'Andrea på Montecavallo (=hestebjerget, som Quirinalpladsen kaldtes på den tid)).

Den næste Kirke, den første Jesuiter-Kirke på stedet:

I den efterfølgende Pave Pius V' s fortegnelse noteres det imidlertid, at "Sancto Andrea in Montecavallo" er forfalden og det var denne forfaldne kirke, som Monsignore Gianandrea Croce i 1566 forærede til Francesco Borgia, der var Ordensgeneral for Jesuiterne. Denne Orden havde allerede noget jord i området, som var tilfaldet dem som testamentarisk gave fra Grevinde Giovanna d'Aragona, og de kunne nu påbegynde udbygningen af Kirken, hvor den ældste del blev omdannet til sakristi.

Arkitekt på ombygningen var en Jesuit fra Ferrara, Giovanni Tristano, og den 2. Februar 1568 var arbejdet kommet så langt, at Kardinal Marcantonio Colonna kunne indvie den nye Kirke. Samtidig lod Jesuiterne opføre en bygning til brug for de novicer, der skulle optages i Ordenen. Den ligger til højre for Kirken, men benyttes idag til andre formål.

Den store tilstrømning af novicer havde til følge, at byggeriet måtte fortsætte og noviciats-bygningen blev udvidet. Den nye kirkebygning var også større end den oprindelige, forfaldne kirke. Den havde et enkelt skib med 4 altre, på højaltret var der et maleri af Sant'Andrea's Korsfæstelse ("Crocifissione dei S.Andrea") af Durante Alberti, som også var mester for en "Adorazione dei Magi" ("De Hellige Tre Kongers Tilbedelse"), der var opsat på et af sidealtrene. De sidste 2 altre var viet til Treenigheden og til San Gaetano Thiene.

I slutningen af 1567 blev den senere helgen Stanislao Kostka optaget blandt Jesuiternes novicer og kom til at bo i Noviciatsbygningen. Man fremviser idag "hans værelser", men de oprindelige rum forsvandt under ombygninger i tidens løb. Stanislao Kostka døde i 1568 og hans blev begravet i datidens Kirke. Et maleri fra denne grav findes idag i kapellet i tilknytning til "helgenens værelser".

DEN NUVÆRENDE KIRKES HISTORIE:

I begyndelsen af 1600-tallet var den ombyggede kirke atter utidsvarende, mørk og i dårlig stand og man begyndte at overveje en nybygning, der blev støttet af blandt andre Kardinal Ludovico Ludovisi.

I 1653 tilbød Kardinal Francesco Adriano Ceva at betale for opførelsen af en ny Kirke, tegnet af Francesco Borromini. Pave Innocens X var dog ikke interesseret i, at der skulle rejses en stor, flot Jesuiter-Kirke lige overfor den pavelige sommerresidens på Quirinalet, og først hans efterfølger, Pave Alexander VII, gav tilladelse dertil, hvis ellers arkitekten istedet blev Bernini. Paven havde også andre ønsker: at Kirken skulle være omgivet af en mur og ligge tilbagetrukket fra vejen, der under Pave Pius IV i 1561 var blevet udjævnet og forbedret og nu kaldtes Strada Pia.

Det færdige projekt kom godt nok til at tage sig lidt anderledes ud, for byggeriet strakte sig over flere år og de næste Paver havde ingen betænkeligheder ved at Kirken kom til at ligge lige ud til vejen overfor Palazzo del Quirinale. Byggeriet påbegyndtes i 1658 under Pave Alexander VII og den indre marmorudsmykning stod færdig i 1671. Da var arbejdet med facaden så småt begyndt (under Pave Clemens X) og det afsluttedes i 1678, hvor Kardinal Alderano Cybo omsider kunne indvie Kirken den 21. September.