I 1588 lod Pave Sixtus V anlægge en stor offentlig vaskeplads ved datidens Piazza di Termini.

Her ved nutidens Via Vittorio Emanuele Orlando sluttede den nye akvædukt, Acqua Felice, som Paven straks efter sit valg havde beordret udført for at forsyne højområdet Colle Quirinale, Colle Viminale og Colle Esquilino med vand efter at vandstilførslen havde været afbrudt i mere end 1000 år.

En del af vandet fra den nye akvædukt befalede Sixtus V anvendt på denne vaskeplads, som han forestillede sig som en del af den forbedring af bolig- og erhvervsmulighederne i området, som lå ham stærkt på sinde.

Oprettelsen af vaskepladsen kostede 3.340 scudi og der kunne efter sigende stå op mod 300 kvinder ved de 2 lange bassiner, som var opsat på et stort indhegnet område, hvor der også var en tørreplads. Bassinerne fik som nævnt vand fra Acqua Felice og de var forsynet med en lille kanal, der ledte det snavsede vand væk. I indhegningen lå også et lille hus til opsynsmanden.

Indretningen kender vi fra en tegning af Domenico Fontana og fra en af de fresker med Sixtus V's "værker", som var opsat i hans landsted Villa Montalto og som idag findes i Istituto Massimo i EUR med indskriften "Sixtus PP V, Commoditati, Mulierum, Extruit Fecit, A.M.D. LXXXVIII".

Måske havde planerne om vaskepladsen forbindelse med en anden af Pavens idéer, nemlig at etablere en tekstilindustri heroppe, hvor der var plads og god luft samt nu også vand.

Sixtus V havde i det hele taget mange planer og nåede da også at fuldføre flere af dem i de 5 år, han sad på Pavetronen. Desværre blev mange af dem ikke ført videre efter hans død i 1590, så udviklingen heroppe gik til dels i stå i de næste omtrent 300 år. Også vaskepladsen forsvandt efter Sixtus V's død, hvor Pave Clemens VIII lukkede den efter anmodning fra Karteuser-munkene ved Kirken Santa Maria degli Angeli, som fik jorden overdraget i 1595.

Også andre af Sixtus V's projekter for området ophørte efter hans død, han havde blandt andet flyttet et ugentligt kvægmarked til Piazza di Termini ligesom også det årlige marked fra Abbazia di Farfa blev flyttet hertil og til dette formål havde han ladet opføre en række barakker kaldet "Le Botteghe di Farfa" omkring det sted hvor nu Viale Enrico de Nicola løber. Ud hertil lå Pavens eget landsted, Villa Montalto, og den forkærlighed han nærede for dette, smittede af på omgivelserne, hvor han planerede og nivellerede, anlagde nye veje, planlagde en silkeindustri, der dog heller ikke blev til noget, nivellerede pladsen foran Moses-Fontænen og ved hjælp af forskellige privilegier forsøgte at sætte gang i en ny forstad, kaldet Borgo Felice eller Borgo di San Bernardo.

De følgende Paver koncentrerede sig derimod om andre områder og mærkesager og området omkring Diocletian's Termer fortsatte i flere århundreder med at ligge stille og relativt uberørt hen.

Litteratur om I Lavatoi di Termini:
Caiola, Antonio Federico: Piazza della Repubblica. Fratelli Palombi Editori, 1996.
- side 26,32.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
Rione XVIII, Del 1: side 39,43.
Rione XVIII, Del 3: side 32.