ANNAS ROM GUIDE
Domus L Naevius Clemens

Ifølge den italienske arkæolog Rodolfo Lanciani's kort over antikke rester har man under udgravninger i 1878 i Rom gjort fund mærket "L. Naevius Clemens" på det sted, hvor nu Villa Aldobrandini ligger i Via Mazzarino overfor Banca d'Italia.

Fundet stammer muligvis fra et hus ejet af Lucius Naevius Clemens. Andre mener, at det var nogle magasin- eller lagerbygninger, som Clemens ejede her, de såkaldte "Horrea L. Naevi Clementis". Man har nemlig gjort flere fund: to vandrør af bly med ejerens navn påstemplet, det ene er fundet lige indenfor Porta Viminalis i den gamle Servius-Mur, mens det andet er fundet ved Villa Aldobrandini, hvor der også er fundet betragtelige ruiner af magasinbygningerne. Clemes har muligvis besiddet flere ejendomme, eller været ejer af en meget lang vandledning. Det ene rør er fundet nær et vandreservoir og tæt herved fandtes et andet vandrør ejet af Publia Marcia Sergia Fusca.

Henvisninger til Domus L Naevius Clemens:
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.22.

Fotos fra området
Kort over området
Spise og bo i området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 15.3.2004