|
|
|
|
|
Ordet "horreum", i flertal "horrea", på latin betyder "en lade, et magasin, et forrådskammer, et lager" og brugtes oprindeligt især om opbevaringsrum for korn og høstudbytte. Senere udvidedes det til også at omfatte lagerrum for andre emner, varer, vin, forråd. Horrea kunne bestå af kælderrum til de varer, der bedst opbevaredes ved en kølig og ensartet kældertemperatur, og af bygninger med gulve, der hvilede på piller, således, at der var udluftning nedenunder og varerne på den måde kunne holdes fri for fugt, en væsentlig ting for opbevaring af korn. Horrea kunne være privatejede, som de Horrea, man mener at have fundet rester af under Villa Aldobrandini i Via Mazzarino. De skal have været ejet af Lucius Naevius Clemens, der muligvis også har ejet et hus her og måske et ude ved Porta Viminalis. Horrea kunne også være offentlige, det vil sige ejet af Kejseren, som brugte dem til opbevaring af de store mængder korn, som blev uddelt til de fattige ifølge "Annona"-ordningen. Kornet skaffede man fra Sicilien og senere Ægypten, det blev fragtet til Ostia med skib og derfra sendt med flodbåde op ad Tiberen til Rom, hvor det blev oplagret i kornmagasinerne. Senere blev portioner af kornet fordelt til kornuddelingskontorerne, hvorfa det blev uddelt til de borgere, der havde ret dertil. Udover at være lagerbygninger kunne Horrea også fungere som markeder, der også kunne være koncentreret om specielle varer, som lossedes fra flodbådene på bestemte steder af Tiberens bredder, hvor der var bygget Horrea til de forskellige varetyper. Ifølge digterne Martial og Horats var der forskel på prisniveauet på de forskellige markeder, alt efter hvor i byen de befandt sig. Af de kejserlige magasiner kender vi beliggenheden af "Horrea Galbana" nede ved Tiberen og Piazza Testaccio fra den gamle marmorbyplan "Forma Urbis". Desværre er der ingen ruiner at se, men ruiner af et andet forrådsmagasin, Porticus Aemilia, kan ses i Via Rubattino. Hernede lå også i tidens løb en del andre magasiner: Horrea Sempronia, Horrea Lolliana, Horrea Seiana, Horrea Aniciana sammen med et brødmarked: "Forum Pistorium". ANDRE HORREA: Horrea Agrippiana lå til venstre for Kirken San Teodoro ved Via di San Teodoro og her kan man stadig op mod Palatin se rester af en to-etagers bygning i tuf med store rum rundt om en stor gårdsplads. I et af rummene står basen fra en lille statue, den bærer en indskrift til "Genius Horreorum" (lagerrummenes "genius" / skytsånd). Horrea Agrippiana kaldtes også Horrea Germaniciana. Horrea Aniciana eller Anicetiana, kun navnet er kendt og læsningen er usikker. Horrea Candelaria, antagelig et magasin for lys ("candela" = "et talglys, vokslys"), kendes kun fra "Forma Urbis". Horrea Chartaria var magasin for "papir" ("charta" = et blad af papyrusplanten og deraf "det skrevne, et brev, en bog"), det lå tæt ved Tellus-Templet. Horrea Faeniana ved vi ikke noget om. Horrea Galbae, som er omtalt ovenfor. Horrea Leoniana kendes kun fra en indskrift til magasinets skytsgud "Genio Horreorum Leonianorum". Horrea Lolliana lå ved Tiberbredden. Horrea L. Naevi Clementis, som er omtalt ovenfor. Horrea Nervae lå muligvis ved Via Ardeatina og kendes kun fra en indskrift. Horrea Peduceiana kendes også kun fra en indskrift. Horrea Petroniana kendes fra to indskrifter. Man mener at det har drejet sig om en lagerbygning for marmorleverancer. Af Horrea Piperataria eller Piperatica, lagerbygninger og marked for krydderier ("piper" = "peber"), kan man se enkelte rester på Forum ved Via Sacra overfor Maxentius' Basilica. Horrea Seiana hvoraf der er fundet rester af mure mellem Via Giovanni Branca, Via Beniamino Franklin og Tiberen. Kendes også fra inskriptioner. Horrea Sempronia,som muligvis er de magasiner, som oprettes da C. Sempronius Gracchus fik gennemført sin lov om kornforsyning "Lex Sempronia Frumentaria"). Horrea Severiana: nogle bygninger, som muligvis har huset et kornmagasin, på Quirinalhøjen under Ministero della Difesa ved Via XX Settembre. Horrea Sulpicia: et andet navn for Horrea Galbae. Horrea Q. Tinei Sacerdotis kendes kun fra en inskription fundet ved Kirken San Martino ai Monti på Colle Oppio. Kirken er opført på magasin- eller markedsbygninger fra det 5.århundrede. Horrea Ummidiana, som vi kender fra en inskription fundet ved Kirken San Saba på Aventin. Horrea Vespasiani. Horrea Volusiana.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|