er en nu forsvunden kirke, som i sin tid lå i området ved Torre de Militiis (=Torre delle Milizie) på Monte Magnanapoli.

Den lå ved nutidens Salita del Grillo, der i Middelalderen kaldtes Contrata Militiarum, hvorfra Kirkens tilnavn stammer. I nr.15 findes en gadedør med indskriften Achille Venier. Det var ham, som i slutningen af det 16.århundrede købte kirkebygningen, som da ikke mere var i brug og faldefærdig, og lod den indrette til sin private bolig.

Kirken var gammel og havde været i brug fra førend 1192, hvor vi første gang møder den i Cencio Camerario's kirkefortegnelse. Derefter nævnes den i fortegnelser fra 1302 og fra midten af det 15.århundrede. På Bufalini's kort fra 1551 er den fremstillet med et hovedskib og 2 sideskibe, adskilte af 3 søjler. Den var dog ikke ret stor, måske kun omkring 5-6 meter i bredden, og bygget på ruinerne af de antikke bygninger i området, og måske genbrugtes til byggeriet også nogle stenblokke fra resterne af den nærliggende Servius-mur.

I 1577 sækulariserede Pave Gregor XIII San Salvatore i en bulle af 24.april, men kort efter blev den atter indviet og overgivet til den nærliggende Kirke Santi Quirico e Giulitta.

I slutningen af det 16.århundrede blev Kirken atter sækulariseret og omdannet til privatbolig, da venetianeren Achille Venier købte bygningen. Han bevarede en lille fresko af Il Salvatore (Kristus Frelseren) på den nyrenoverede husfacade, ligesom han lod den gamle kampanile i gården blive stående. Senere restaureringer af det såkaldte Casa Venier eller Palazzo Venier har slettet de sidste synlige vidnesbyrd om Kirken.

Man har flere gange foretaget udgravninger i husets kælder og her fandt man i 1886 rester af antikke mure, hvorpå kirkemurene var bygget, samt rester af bemaling i byzantinsk stil. Her fandtes også noget af en indskrift: ... OT PTVOAM... EGO BE... PINGE.... Hülsen foreslår, at indskriften fuldendes således: Pro tuo amore Ego Beno de Rapiza pingere feci = "For din kærlighed Jeg Beno di Rapiza lod male". Beno de Rapiza kender vi også som den, der betalte for freskerne i Kirken San Clemente, da den gamle Kirke blev udsmykket i årene 1050-1100. Og måske har Beno også bestilt freskerne i Oratorio dei Sette Dormienti.

Under udgravninger i 1930 fandt man andre rester af fresker og votivindskrifter fra den gamle Kirke. Af de forskellige malerier er der desværre ikke meget tilbage idag, men man skal efter sigende kunne skelne nogle skikkelser på en fresko på buen over en dør. Allerede da de blev udgravet manglede figurerne hovedet, men man kunne se, at en af dem bar sandaler og en lang diakon- eller bispekappe.

Litteratur om Kirken San Salvatore de Militiis:
Armellini, Mariano: La chiese di Roma dal secolo IV al XIX. Tipografia Vaticana, 1891.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione I, Monti, del 4: side 48.
Hülsen, Christian: Le chiese di Roma nel Medio Evo. Firenze, Olschki, 1927.
- side 447.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.22.
Lombardi, Ferruccio: Roma - le chiese scomparse. Fratelli Palombi Editori, 2.ed. 1998.
- side 100.
Medioevo Roma: San Salvatore delle Milizie.