|
|
|
Piazza del Mercatello Se ved nr. 120 på Kort over den østlige del af Campo de' Fiori-Turen |
|
Denne lille, nu forsvunde plads, lå på det sted, hvor Piazza delle Cinque Scole ligger idag. Pladsen havde tidligere navn efter det lille marked, som afholdtes her hver fredag med det formål, at de jødiske håndværkere kunne udstille og sælge deres varer. Markedspladsen lå midt i det jødiske kvarter, hvor også de jødiske "schole", som var samlingssteder og bedehuse, stod side om side. Markedet var forbeholdt jødiske håndværkere, og disse havde samtidig påbud om at udstille deres varer her. Allerede før midten af 1400-tallet, hvor de tidligst kendte skriftlige regler for dette marked stammer, var dette - ligesom det nærliggende marked på Capitol reguleret af forskellige bestemmelser, hvad angår vareudbud, antal af handlende og størrelsen af markedspladsen. Pladsen kendes muligivis allerede fra 1300-tallet og kaldtes da måske Piazza del Tempio, fordi det jødiske bedehus lå her. Betegnelsen Mercatello fik den imidlertid først i 1400-tallet, på det tidspunkt, hvor jødiske handelsmænd begyndte at sælge deres varer her på ugentlig basis. I 1600-tallet skiftede Pladsen atter navn til Piazza del Tempio for senere at få navnet Piazza delle Scuole. I mellemtiden nåede Pladsen også at bære navnet Piazza Giudea dentro il Ghetto: Piazza Giudea indenfor Ghettomuren. Før Pladsen blev indlemmet i Ghetto'en i 1554, udgjordes den af et ret stort område, som senere blev noget formindsket. Dengang nåede Pladsen helt hen til Kirken San Tommaso, som også havde tilnavnet "in Mercatello". (Kirken kaldes idag San Tommaso dei Cenci og ligger i den sydligste del af Piazza delle Cinque Scuole). Ved siden af Kirken stod i begyndelsen af 1600-tallet et mindre hus, ejet af Cenci-familien. Det var muligvis blevet delvist nedrevet, da markedspladsen blev anlagt og der i 1556 anlagdes den vej mellem "Piaza del Merchatelo" og Cenci-familiens huse. Vejen var åbenbart stadig for smal, for i 1609 enedes enkerne Laura Lante Cenci og Ludovica Velli Cenci om at rive huset helt ned for at der kunne blive plads til at en vogn kunne passere, når de skulle til familieresidensen Monte dei Cenci. Mellem Cenci-familiens mange besiddelser syd for og vest for Pladsen var også nogle slagtehuse og bygninger, som tidlgere havde fungeret som værtshus og som efterkommerne efter Francesco Cenci havde erhvervet omkring begyndelsen af 1500-tallet. Et af disse værtshuse kaldtes "Casa dello Cancello": Huset med Lågen. Her var der en overdækket passage fra Pladsen og ind til Cenci-familiens bageovn. På Pladsens østside lå syd for den gamle Via Rua og Piazzetta Rua Boccapaduli-familiens gamle palæ med urtegård, badehus og tilbygninger, samt Casa di Stefano Caffaro, og mod syd Kirken Santi Patermuzio e Coprete, også kaldet Santi Muzio, Coppette e Alessandro, som blev revet ned i 1558. Ved Pladsen lå også 2 andre kirker, som ikke findes længere: Santa Maria de Flumine, også kaldet Santa Maria in Candelabro, og Kirken Santa Cecilia dei Pantalei. De blev revet ned i henholdsvis 1573 og 1657. De 5 jødiske templer, som senere har givet navn til Pladsen, var: Scuola Nuova, Scuola del Tempio og Scuola Siciliana, der alle brugte italiensk som sprog, samt Scuola Catalana og Scuola Castigliana, som benyttede spansk. Disse bygninger forsvandt sammen med det meste af kvarterets huse, da Ghetto'en blev revet ned i 1888. På Piazza del Mercatello lå også i 1400-tallet et hus tilhørende en vis Lorenzo di Pietro Vescovo dei Cenci. Området var i Antikken bebygget med store magasinbygninger, de såkaldte Horrea, samt privathuse. Mod øst stod også et stort Tempel for Castor og Pollux, kaldet Aedes Castoris et Pollucis in Circo, fordi området lige nord for Piazza del Mercatello var en del af det store anlæg Circus Flaminius. Udgravninger overfor Kirken San Tommaso dei Cenci har blotlagt rester af Templet, men også af Scuola Catalana.
Litteratur om Piazza del Mercatello: |