Via Montanara er et ganske kort gadestykke, som forbinder den brede og trafikerede hovedfærdselsåre Via del Teatro di Marcello med den stille og fredelige Piazza Campitelli. Gaden udgør en del af grænsen mellem de 2 kvarterer Rione Sant'Angelo mod sydvest og Rione Campitelli mod nordøst.

Oprindeligt var Via Montanara meget længere, idet den løb fra Piazza Campitelli i sydøstlig retning - ligesom nutidens korte gadestykke - og derpå drejede mod syd og løb i svag vestlig retning videre sydpå til den nu forsvunde gamle plads Piazza Montanara, der lå mellem Capitolhøjens sydvestligste del og Marcellus-Teatrets østhjørne. Det lange gadeforløb forsvandt - ligesom Pladsen - da man anlagde den nye, brede vej, Via del Mare (nutidens Via del Teatro di Marcello) og kun det øverste lille gadestykke bestod. Trods sin lidenhed byder nutidens Via Montanara dog på flere interessante bygninger.

Gaden har ifølge Delli (se litt.note nedenfor) navn efter familien Montanari, som havde ejendomme her i området i 1400-tallet. Andre mener, at navnet skyldes de "montanari", "bjergboer", og "buzzurri", omvandrende kastaniesælgere, der fra oplandet drog til Rom og samledes her i kvarteret for at søge arbejde. Delli nævner, at ordet "montanari" slet ikke findes i den romerske dialekt, hvor disse bjergboer kaldes "burini", så hentydningen til Montanari-familien må være den korrekte tolkning. Ikke desto mindre samledes netop alle disse arbejdsløse daglejere fra oplandet i deres karakteristiske landlige dragter omkring Piazza Montanara, hvor mange malere har fundet et godt motiv i en på jorden henslængt dagdriver eller nogle "bondeknolde" ved Pladsens fontæne, indtil den såkaldte "caporalaccio" kom for at udvælge de stærkeste og bedst egnede til dagens opgaver. (En sådan scene kan ses Her - mens en anden scene fra Pladsen kan ses på et maleri af Theodor Leopold Weller i Thorvaldsens Museum i København).

EN KORT TUR GENNEM GADEN - med start fra Via del Teatro di Marcello:

Cop. Bo Lundin

Hele den nordlige og højre side af gaden er opfyldt af en række bygninger, som sammen udgør det store kloster Monastero di Tor de' Specchi, hvis lange mur med flere indgange ligger ud mod Via del Teatro di Marcello. Ved Via Montanara er der tale om ikke mindre end 4 gamle bygninger af forskellig bredde, størrelse og højde, med vinduer af lige så forskellig alder og udseende, store og små med runde og spidse buer og fordelt uregelmæssigt på murene. Det tredie hus er resterne af det gamle tårn Torre degli Specchi, mens husene til højre tilhører den ældste kerne af Monastero di Tor de' Specchi, nemlig de huse, hvori Santa Francesca Romana samlede sine tilhængere fra den spæde start. Hjørneejendommen huser det gamlle Oratorio / "Chiesa Vecchia", mens huset ved siden af Tårnet gemmer på det gamle Refektorium. Endelig er hjørneejendommen mod Via Capizucchi en del af den lidt nyere del af Klosterkomplekset. Bemærk øverst i Tårnbygningen på sydøstmuren resterne af et rundt vindue og en udskåret karm fra Middelalderen.

Cop. Leif Larsson

På den venstre og sydlige side af Via Montanara ses først, på hjørnet, den her i 1940 genopbyggede kirke Santa Rita da Cascia, som tidligere stod ved Capitolhøjens fod til venstre for Aracoeli-trappen. Bygningen fungerer ikke længere som kirke, men som kommunalt udstillingsrum og galleri. Kirkefacaden har 3 store buer mellem 4 brede, flade søjler med korinthiske kapitæler i den nederste etage, der adskilles fra den øverste af brede friser og gesimser. Heroppe ses kun midterfeltet med en stor buet niche flankeret af den samme slags søjler under flere brede friser og et trekantet gavlfelt. Kirken står frit bygget, modsat den oprindelige bygning, som stod klemt inde mellem andre huse. Man har derfor opbygget sidemurene i en stil, der er tilpasset den gamle facade.

Cop. Leif Larsson

Efter den lille passage på højre side af Santa Rita kommer det såkaldte Palazzetto di Flaminio Ponzio, der er orienteret mod Piazza Campitelli. Bygningens sidevæg med 4 fag i 4 etager uden døre eller porte ligger ud mod Via Montanara, mens den smukke portal med hovedindgangen under en lille smedejernsbalkon vender ud mod Pladsen. Palæet er med en kort tværbygning bygget sammen med en parallelbygning, der støder op til Kirken Santa Maria in Campitelli's nabohus på venstre side, Palazzo Stati. Mellem dette hus og den forreste del af Palazzetto di Flaminio Ponzio er der foran Palæets hovedindgang opstået en ganske lille plads, som ligger omtrent ud for Via Capizucchi, der fra den modsatte side af Via Montanara går mod nordøst langs nordmuren til Monastero di Tor de' Specchi.

For enden af Via Montanara står en smuk fontæne fra 1589 og her begynder Piazza Campitelli, som beskrives på denne side.

OMRÅDET I ANTIKKEN:

Området ved Capitolhøjens fod var i Antikken, som også senere, tæt bebygget. Der lå nogle lejlighedskaserner samt en lang række privatvillaer, de såkaldte "domus", og nede ved nutidens udmunding af Via Montanara lå et gravkompleks, som måske er det såkaldte "Sepulchrum Claudii".

Bebyggelsen på nordsiden af Via Montanara kendes ikke, her har jo siden Middelalderen ligget en lang række småhuse, hvoraf flere stadig findes, og disses sammenbygning til det store kloster Monastero di Tor de' Specchi har hidtil forhindret udgravninger af området. Ifølge kilderne kan der imidlertid her have stået et Tempel for Kavaleriets Lykke, Aedes Fortunae Equestris, som blev rejst af Censoren Fulvius Flaccus og indviet i år 173 før Kristus til minde om Kavaleriets indgriben og sikring af sejren i et slag mod keltibererne i Spanien.

Til gengæld ved vi lidt mere om, hvad der lå på gadens sydside, hvor der i det østlige hjørne stadig kan ses enkelte rester af det gamle Bellona-Tempel, som stod vinkelret på nutidens gade, bag den genopbyggede Santa Rita-kirke. Nord for Templet - og stadig vinkelret herpå - løb tilsyneladende en lille gade, hvis brolægning er fundet under Palazzetto di Flaminio Ponzio. Under dette Palæ's nordvestlige hjørne har man desuden fundet rester af en bygning, som muligvis har udgjort et lejlighedskompleks.

Midt for Palæet er der midt i gaden - og dermed noget sydøst for nutidens fontæne - fundet rester af en Bue, hvis navn ikke kendes fra kilderne.

Litteratur om Via Montanara:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 19.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 590.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione X Campitelli, Parte Prima / di Carlo Pietrangeli. - Nuova edizione aggiornata. - 1992 ------- side 40, 52, 58, 64, 86.
--- Rione XI S.Angelo - 4. edizione riveduta e ampliata / a cura di Carlo Pietrangeli. - 1984. ------- side 92.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Lombardi, Ferruccio: Le piazze storiche di Roma esistenti e scomparse. Newton & Compton, 2001.
- side 357-359.
Info.roma.it: Via Montanara.