|
Vicolo dell'Oro Se under nr. 79 på Kort over den vestlige del af Campo de' Fiori-Turen |
Vicolo dell'Oro - familien Dell'Oro's gyde - er et ganske kort gadestykke, som løber i kvarteret Rione Ponte mellem Via Acciaioli i nord og Via del Consolato i syd. Gaden er som nævnt ganske kort idag, men var tidligere - inden Via Acciaioli blev skåret igennem bebyggelsen her - noget længere og gik fra Via del Consolato i syd mod nord op til den gamle Piazza dell'Agnello, hvor 2 mod nordvest gående gader udgik. Den sydligste af disse var Strada di San Giovanni dei Fiorentini, der løb op til Ponte Sant'Angelo og i en lige linie mod sydvest forbandt denne med Kirken San Giovanni dei Fiorentini. Denne gade er for en stor del bevaret til idag som Via Paola. Vicolo dell'Oro var heller ikke tidligere nogen særlig lang gade, især ikke på østsiden, der omtrent midtvejs afbrødes af et lille åbent torv. Ud til dette kunne man måske fra før 1100-tallet og til sidst i 1800-tallet se bagmuren til den lille Kirke Sant'Orsola della Pietà, hvis firkantede apsis vendte ud mod gyden. Vicolo dell'Oro forløb næsten parallelt med et stykke af den antikke Via Triumphalis, der fra Ponte Neronianus i nord førte ned i byen og frem til Marcellus-Teatret. I tidlig tid lå der ved gadens nordlige del et Tempel for Dis Pater, i det hele taget var der flere kultsteder i dette område, der kaldtes Tarentum. Senere kom bygninger til, blandt andet i 1400- og 1500-tallet, som de kan ses bag gaden, på hjørnet af Via del Consolato og Piazza dell'Oro. Og fra begyndelsen af 1500-tallet begyndte byggeriet af den store Kirke overfor disse huse. Flere af ejendommene var tilknyttet tilflyttere fra Firenze, som havde både værksteder, butikker og bopæl i området. Gamle kilder beretter, at der her i gyden fra slutningen af 1400-tallet stod et hus, hvis facade var udsmykket med en frise med sorte stregtegninger af små englebørn og florentinske våbenskjold. Facaden skal være blevet kalket over i 1800-tallet. Op til slutningen af 1600-tallet havde også Familien Dell'Oro deres huse her og det er fra denne familie, at gyden fik sit navn. I dag er hele gadens østside ubebygget. Bag en teglstensmur - og i et højere niveau, der matcher Corso Vittorio Emanuele II's, er der anlagt en lille græsplæne med nogle skyggefulde træer, hvor der er opstillet en statue af forfatteren og politikeren Terenzio Mamiani della Rovere. På gadens vestside står der kun én ejendom, som har facader både mod Vicolo dell'Oro og Via del Consolato, samt en noget ramponeret sidefacade mod Via Acciaioli. Den gulpudsede sidemur med enkelte vinduer højt oppe er tilsyneladende hvad der er blevet tilbage, da et nabohus er blevet revet ned under etableringen af Via Acciaioli. I gadeplan er der 2 små barakbygninger på stykket hen mod Piazza dell'Oro. Huset er en nyere bygning i 4 etager med tagterrasse. Mod Vicolo dell'Oro er der 3 brede fag i den mørktokkerfarvede og pudsede facade, som er dekoreret med lysere felter og friser mellem de høje vinduer. I stueetagen, hvor facaden har indridset stenmønster i lyst puds, er der 3 høje buer, hvori der i midten er en hovedindgangsdør, til højre en butik og til venstre i nr. 23 en restaurant: Ristorante Taverna Giulia. Mod Via del Consolato er der 2 fag, men på flere etager er nogle vinduer tilmuret. I stueetagen er der her 2 høje buer med indgange, der bærer numrene 21 og 22. På hjørnet af Vicolo dell'Oro og Via del Consolato sidder under førstesals højde et Madonnabillede i en stor stukramme ovenpå en firkantet konsol båret af et udskåret englehovede. Billedet viser her Den Hellige Familie, Jomfru Maria med Josef og Jesus-Barnet.
Litteratur om Vicolo dell'Oro: |