|
|
|
Tarentum Lå omkring nutidens Piazza Paoli yderst til venstre på Kort over den vestlige del af Campo de' Fiori-Turen |
|
Tarentum (også kaldet Terentum) var et område i den vestligste del af Marsmarken, Campus Martius, i Antikkens Rom (Festus omtaler det liggende yderst i Campus Martius: "in extremo Campo Martio"). Det lå tæt på Tiberen og på stedet var der tidligere et lille vulkansk felt, som opsendt dampe, sådan som det kendes fra andre vulkanske områder. De gamle beboere fortalte om et sagn, der berettede om en sabiner ved navn Valesius, hvis tjenestefolk ved at grave på stedet fandt et oldgammelt alter for underverdensguderne Dis (Dis Pater) og Proserpina. De vulkanske områder mentes ofte at være forbindelsesveje til Underverdenen og man måtte være varsom med sine gerninger på den slags steder. Den omtalte Valesius var en velhavende mand, hvis børn var blevet meget syge og faderen var ganske desperat over sygdommens forværring. Da fik han det svar på sine bønner til guderne, at han ville kunne få dem helbredt, hvis han førte dem til Tarentum og badede dem i det varme vand fra Alteret for Dis Pater og Proserpina. Valesius troede, at han skulle bringe børnene til Taranto i Syditalien og lod klargøre en båd, hvorpå han med sine børn og tjenestefolk kunne rejse ned ad Tiberen for at sejle sydpå. Undervejs stoppede han sejladsen for at tage nyt drikkevand ombord og spurgte en fisker, som han mødte, hvad dette sted hed. "Tarentum" svarede fiskeren og Valesius forstod da, at han var nået til det sted, som guderne havde angivet. Her fandt han ydermere et sted, hvor jorden dampede og sendte varm røg op. Han lod da vandet fra kilden varme op over denne hellige røg og badede børnene deri. Og de blev straks raske og faldt i en sund søvn. Her drømte de om en ukendt gud, som befalede dem at ofre på Alteret for Dis og Proserpina, hvor deres fader netop havde varmet det helbredende vand. Da de vågnede, fortalte de Valesius om drømmen, men ingen kunne umiddelbart se noget alter på dette sted. Da lod Valesius sine tjenestefolk grave jorden væk for at rejse et alter, men 20 fod nede stødte de på nogle sten, som viste sig at være det gamle alter. På dette udførte Valesius så offergerningen efter de foreskrifter, som guden havde beskrevet: ofring af dyr i gyldne farver og festligheder i form af skuespil og konkurrencer i 3 nætter, samt den såkaldte "lectisternium", som var et "gudemåltid", hvor gudebillederne lagdes på spisesofaer for at deltage i offermåltidet. Dan festlighederne var forbi, blev alteret atter overdækket med jord, for først at se dagens lys, når der næste gang skulle ofres ved det. Alteret skal være blevet udgravet i nærheden af Chiesa Nuova i 1888, men selve Tarentum-området menes at have ligget længere mod vest og Tiberens krumning i den yderste del af et større område, dækkende den vestlige del af nutidens Via Giulia og kaldet Trigarium. Det benyttedes til væddeløb med den gamle vogntype "triga", som havde forspand med 3 heste. Coarelli (se litt.note nedenfor) skriver, at "Tarentum (idag) med sikkerhed er lokaliseret ved Ponte Vittorio Emanuele". Tarentum var forbundet med byen og byporten Porta Carmentalis ved en vej, som løb omtrent som nutidens Via dei Giubbonari, Via dei Cappellari og Via del Pellegrino, den såkaldte Via Triumphalis eller Porticus Triumphi. Man ved ikke, hvorfra navnet Tarentum stammer eller hvad det betyder. Andrea Carandini nævner dog, at den oldgamle betegnelse for stedet var Ager Tarquiniorum eller Ager Tarax, hvormed navnet Tarentum kan være beslægtet.
Litteratur om Tarentum: |