|
|
|
|
|
løber oppe på Esquilinhøjen i nordøstlig retning mellem Via dell'Esquilino og Piazza di Santa Maria Maggiore ud for hjørnet af Kirken Santa Maria Maggiore og Via Giovanni Giolitti overfor jernbanestationen Stazione Termini. Gaden ligger i kvarteret Castropretorio, Rione XVIII (nordvestsiden over mod Via Cavour) og i kvarteret Esquilino, Rione XV (sydøstsiden over mod jernbanesporene og Piazza Fanti). Navnet skyldes præsten og filosoffen Vincenzo Gioberti, som var en vigtig person i Italiens samlingsbevægelse (Il Risorgimento Italiano). Gaden udgår fra Via dell'Esquilino ved Piazza di Santa Maria Maggiore ud for Kirkens nordøstlige hjørne. Den har et helt lige forløb, parallelt med Via Cavour og Via Daniele Manin mod vest og Via Carlo Cattaneo mod øst. På sin vej mod nordøst gennemskæres den af 3 gader, der ligesom Via Gioberti er anlagt i tiden efter at Rom blev Italiens hovedstad i 1870. De gamle landområder blev her underlagt den nye byplan og alle gader afsat som lige linier og med rette vinkler, hvor der ikke blev plads til mange afvigelser. Først skæres Via Gioberti af Via Farini (fra venstre side) og Via Napoleone III (fra højre side), derpå følger krydset Via Principe Amedeo og endelig støder Via Giovanni Amendola til fra vest og Via Filippo Turati fra øst, inden Via Gioberti slutter i Via Giovanni Giolitti (til højre) foran Stazione Termini's sidebygning. GADENS HISTORIE: Netop i dette kryds fandt man ved anlægget i 1870'erne flere rester af gamle huse og gadebelægning. Desværre var der sådan et hastværk ved anlægget af det nye kvarter og byggeriet af de nye karréer, at der ikke var tid til at undersøge og registrere fundene ordentligt, men husfund i nærheden dateres til første halvdel af det 3.århundrede eller begyndelsen af det 4.århundrede efter Kristus. Også nede ved Via Gioberti's udmunding i Via dell'Esquilino har man fundet nogle ikke nærmere identificerede husrester på gadens venstre side, mens der i den første karré på højre hånd ud mod Via Napoleone III fra begyndelsen af det 4.århundrede efter Kristus lå den såkaldte Basilica Iunii Bassii. Denne store og pragtfuldt udstyrede bygning kunne ses i delvis ruineret tilstand helt til 1700-tallet. Senere er der under udgravninger i 1929-1930 blevet fundet rester heraf sammen med rester af et rigmandshus fra det 3.århundrede efter Kristus. Basilica'en blev omkring 480 omdannet til Kirken Sant'Andrea Cata Barbara og fik i 1266 tilknyttet et hospital for patienter, der led af sygdommen Helvedes-ild, der hærgede en del på den tid. Hospitalet lå iflg. Lanciani (se litt.note nedenfor) på den jord, som senere kom til at huse karréerne på det første stykke af Via Gioberti. Tidligere var området en del af det store haveanlæg Horti Lolliani - fra de sidste år før Kristi fødsel og til det 2.århundrede efter, hvor det begyndte at blive bymæssigt bebygget. Med store og rige villaer. Som led store skader under barbarangreb og krigen mellem Byzans og longobarder. Og egnen blev øde og forladt med kirker og klostre som beboede småøer. Med Renæssancen genopvækkedes interessen for området og de rige Kardinaler opkøbte jorden for at indrette deres pragtfulde landsteder. Hele området nord for Santa Maria Maggiore kom til at tilhøre Kardinal Montalto: Felice Peretti der senere valgtes til Pave Sixtus V i 1585-1590. Her lod han opføre sit store landsted Villa Montalto, som han derpå forærede til sin søter Camilla Peretti. Efter i nogen tid at være gået i arv i Peretti-familien, blev det solgt flere gange og endte til sidst som Massimo-familiens ejendom. Og det var denne familie, der solgte jorden fra, da det nye bystyre i 1870erne vedtog en udbygning af området. Allerede omkring 1881 var de første nye karréer ved at blive bygget og de nye gader, blandt andre Via Gioberti tog form. EN TUR GENNEM GADEN: Det hus, som ligger på det første stykke af venstre side af Via Gioberti, inden Via Farini, hører til det første byggeri på stedet, der fandt sted i perioden 1870-1880. Hjørnehuset på denne side af gaden er en stor, smuk, hvid bygning i fem etager. Stueetagen er optaget af forretningsvinduer og døre i høje buede indramninger og facaden er her og på førstesalen dækket af tilhugne kvadre. Et smalt pudset bånd adskiller etagerne og giver plads til balkoner med smedejernsgitter. En i det første fag til venstre mod Via dell'Esquilino og en anden i midterfaget (efter 4 vinduer) mod denne gade. Endelig er der en stor hjørnebalkon, der spænder fra det sidste vindue mod Via dell'Esquilino og over et bredere murstykke samt det første vindue ud mod Via Gioberti. Huset har ialt 11 vinduer ud mod Via dell'Esquilino og 8 vinduer ud mod Via Gioberti. Anden- og fjerdesalens vinduer er højere end tredie- og femtesalens. Facaden er heroppe dækket af puds med indridset stenmønster, der kopierer kvadrene nedenfor. Også fjerdesalen har balkoner med smedejernsgitter, men de er anbragt forskudt for balkonerne nedenunder, nemlig ved det 3., 6., og 9. vindue - og kun ud mod Via dell'Esquilino. Huset på højre side af Via Gioberti og Piazza di Santa Maria Maggiore er meget anderledes. For det første følger det ikke gadelinjen fra Via dell'Esquilino, men skyder sig frem på pladsen over mod Kirken. Det er også et meget senere byggeri i jern og beton, der huser varehuset UPIM. Bygningen strækker sig fra midtvejs til det første gadekryds i Via Gioberti, har en skrå facade over mod Kirkens højre sidebygning og knækker derpå igen med en facade ned langs Piazza di Santa Maria Maggiore, hvor denne går over i Via Carlo Alberto. (Det var på dette område, at det gamle Ospedale dei Cronici lå). Varehusets stueetage udgøres af store butiksruder mellem jernpiller, mens de øvre 4 etager er i pudsede røde plader med en række smalle vinduer, hvoraf andensalens sidder forskudt og er højere end de øvrige. Et smalt og kun to etager højt overgangsparti binder varehusbygningen sammen med det næste hus, som er mere traditionelt med høj kælderetage med tilgitrede vinduer, og høj stueetage med 3 høje vinduer på konsoller og under vandrette overliggere, anbragt mellem tilhugne stenkvadre. Sådanne er også anbragt på murens hjørner på førstesalen, der har pudset facade og høje vinduer, indrammet af flade søjler, der bærer vandrette overliggere under trekantede gavlfelter. Andenetagen under det brede og udsmykkede tagudhæng har også 3 høje vinduer, men felterne yderst i hver side er udsmykket med relieffer. Dette hus vender ud mod Via Napoleone III, hvor det dækker en stor del af stykket ned til næste gadekryds. Efter Via Farini (på venstre side) og Via Napoleone III (på højre side) fortsætter bebyggelsen fra 1870-1880. På venstre side ligger en stor ejendom, der i enklere format gentager temaet fra ejendommen før krydset: Facaden til stueetagen og førstesalen er i hvidt puds med indridset stenmønster, som også gentages i et smalt felt langs bygningens kanter. Facaden er på de øvrige etager i gult puds og vinduerne på anden- og fjerdesalen er indsat i travertinrammer under vandrette overliggere, der på andensalen bærer trekantede galvfelter. Forretningsvinduer og -døre i stueetagen er indsat i høje buer. Der er 8 af disse ud mod Via Farini og 6 ud mod Via Gioberti. Det næste hus på venstre side har facadedekorering i samme stil, men er forsynet med en etage mere, bygget ovenover det ret brede og dekorerede tagudhæng. Huset er i 5 fag, adskilte i de øvre etager af brede, flade søjler. Det sidste hus, der ligger på hjørnet mod Via Principe Amedeo, gentager det første hjørnehus's udsmykning. Det er i 5 etager med bredt og enkelt udsmykket tagudhæng. Vinduerne på anden-salen (6 mod Via Gioberti og 8 mod Via Principe Amedeo) har dog her ingen gavlfelter. Mens husene her på gadens venstre side udgør en ret ensartet helhed, er det anderledes med bygningerne på højre side. Her er det første hjørnehus ved Via Napoleone III et pudsigt sammensurium af høje og lave dele, buegange, søjler og balkoner, overbygninger, tagudhæng, enkle udekorerede flader og buer og gavlfelter med udsmykning. Husets facade er pudset i en okker farve og det har sine steder ikke mindre end 6 etager. Den sammensatte bygning har 10 fag ud mod Via Gioberti og 11 fag ud mod Via Napoleone III. De næste huse på denne side af Via Gioberti er mere i stil med resten af 1870-1880'er-byggeriet i gaden og ender med hjørnebygningen ud mod Via Principe Amadeo. Her er først et lidt smallere hus på 3 fag og dernæst et større hus på 5 fag ud mod Via Gioberti og 5 fag ud mod Via Principe Amedeo. Bygningerne har lys, pudset facade med vinduer i enkle travertinrammer. De er i 6 etager. Efter krydset er bygningerne på begge sider af gaden stadig fra byggeriet i 1870'erne. På venstre side er hjørnehuset en lidt tung bygnig med stenkvadre på stueetagens og førstesalens facade. Samme kvadre dækker husets hjørner og kanter. Bygningen har 5 etager og 5 fag i Via Gioberti, samt 7 fag ud mod Via Principe Amedeo. De høje vinduer på anden- og fjerdesalen har vandrette overliggere og andensalens bærer ydermere et buet gavlfelt. Stueetagens døre og butiksruder er indsat i høje buede karme. Under anden- og fjerdesalen løber nogle pyntegesimser og øverst afsluttes bygningen af et fremspringende og udskåret tagudhæng. En lav en-etages barakbygning, der bærer en lille grøn terrasse, forbinder de to hjørneejendomme, hvoraf den næste er i samme stil, men pudset op i lysere farver. De 6 fag ud mod Via Gioberti har også facade med stenkvadre i stue- og førsteetagen samt pyntegesimser under anden- og fjerdesalens høje vinduer, der dog her kun bærer vandrette overliggere og ingen gavlfelter. Bygningen har 9 fag ud mod Via Giovanni Amendola. På gadens højre side har hjørneejendommen med 6 fag ud mod Via Principe Amedeo og 4 fag ud mod Via Gioberti høj stueetage og kælder og derover 6 etager. Vinduerne er i enkle travertinrammer og facaden er pudset op i en lys farve. Der er en række stenkvadre på hushjørnet og nogle smalle pyntegesimser under nogle af vinduesrækkerne. Den følgende bygning er sammenhængende med hjørnehuset ud til Via Filippo Turati. Facaden er i stueetagen og førstesalen beklædt med stenkvadre, mens den er pudset i en lys okker på de øvrige 3 etager, samt på den tilbyggede 4 etage. Her er 12 fag vinduer ud mod Via Gioberti og derpå 6 fag ud mod Via Turati . Selve hjørnehuset har kun kvadre i stueetagen. I gadekrydset mødes Via Giovanni Amendola fra venstre side og Via Filippo Turati fra højre side. Det er rimeligt brede gader, der giver lidt luft, inden det sidste stykke af Via Gioberti, hvis venstre side her blev bebygget i perioden 1870-1880, mens husene på højresiden kom til inden 1885, da en finanskrise stoppede det meste byggeri. Det er dog ikke umiddelbart til at se, da de to hjørnebygninger er opført i samme stil: med stueetagens butiksruder og døre indsat i buede felter, med facaden her og på førstesalen dækket af stenkvadre, med resten af facaden i puds og pyntegesimser under anden- og fjerdesalens vinduer, der også har mere dekorerede rammer end resten af de 5 etager. Andensalsvinduerne bærer også i begge sider trekantede gavlfelter, men huset i venstre side er også pyntet med en række stenkvadre på hushjørnerne. Det har 9 fag ud mod Via Amendola og 6 fag mod Via Gioberti, hvorefter bebyggelsen - ligesom i parallelgaden Via Daniele Manin - slutter i en række lave énetagers barakbygninger, der fortsætter ud til Via Giovanni Giolitti. Det sidste højre stykke af Via Gioberti afsluttes af en fortsættelse af hjørnehuset nede ved Via Turati. I stueetagen er butiksruder og døre indsat i buede felter og facaden er her og på førstesalen dækket af stenkvadre, med resten af facaden i puds og pyntegesimser under anden- og fjerdesalens vinduer, der også har mere dekorerede rammer end resten af de 5 etager. Andensalsvinduerne bærer desuden trekantede gavlfelter. Huset har 7 fag mod Via Gioberti og derpå 7 fag ud mod Via Giolitti. Overfor Via Gioberti's udmunding findes en sidebygning til Stazione Termini og nærheden til jernbanen kan også aflæses i udnyttelsen af gadeni, der - ligesom parallelgaderne her - huser talrige restauranter, hoteller og pensionater.
Litteratur om Via Gioberti: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|