|
|
En antik sidevej til Clivus Orbius, som delte Fagutal fra Carinae-området, der svarer til den sydligste del af den nuværende Via Cavour. Sceleratus betyder "smittet med en forbrydelse" og vejen fik dette navn, fordi det ifølge legenden var her, at Tullia kørte med sin vogn henover liget af sin dræbte fader, Kong Servius Tullius, som skulle have haft et hus her, omtrent hvor Piazza San Pietro in Vincoli ligger. I antikken som også senere løb denne stejle sti og senere trappegade nede fra den nuværende Piazza della Suburra og skråt op over Colle Oppio's nordlige skråning op til Fagutal-højtoppen, hvor idag kirkerne San Francesco di Paola og San Pietro in Vincoli troner. Idag gennemskæres dette forløb af Via Cavour og Vicus Sceleratus er opdelt i to trappegader, den nordøstlige Salita dei Borgia og den sydvestlige Salita San Francesco di Paola.
Litteratur om Vicus Sceleratus: |
|
|
|
|
|
|
|
|