|
|
|
Stagnum Agrippae - nu forsvunden kunstig sø i Rione Sant'Eustachio ved Agrippa's Thermer -
|
|
Det latinske ord "stagnum" betyder "et stillestående eller sagte flydende vand", "en pøl, "en vandpyt", "et kær" eller "en sø". Og en sø var netop, hvad Marcus Agrippa havde ladet anlægge vest for sit store badeanlæg, Thermae Agrippae, idet han havde udnyttet en lille lavning i området, hvor der ofte stod vand fra den lille bæk, som kom fra Valle Sallustiana og løb ned mod Tiberens bredder ud for Tiberøen. Søen, som lokaliseres til et område mellem nutidens Via del Teatro Valle (i vest), Piazza di Sant'Eustachio (i nord), Via di Monterone (i øst) og Via dei Redentoristi lige nord for Corso Vittorio Emanuele II (i syd), fik tilført vand fra akvædukten Aqua Virgo og den nævnes af mange antikke kilder, bl.a. Ovid, Strabon og Tacitus. Den skal have været omkranset af murede bænke og benyttedes tilsyneladende også som svømmebassin ("natatio") for de tilstødende badeanlæg, både Agrippa's og Nero's Thermer. Søen var afgrænset af en indhegning i blokke af peperino-marmor med en monumental indgang fra nord, hvor badeanstalten Terme Neroniane-Alessandrine lå. Indgangen bestod af en trappe med store marmortrin, som man i 1984 udgravede på Piazza di Sant'Eustachio. De dateres til Kejser Augustus' tid (år 51 før Kristus- år 14 efter) og ligger 2,50 meter under gadeplan. I området stod også en søjlegang, Porticus, og et Tempel (Templum Bonus Eventus), der oprindeligt skal have stået med udsigt til Søen men senere, i Senantikken, blev erstattet med en nyere bygning. Man antager, at det måske var fra denne Sø og tilstrømningen af vand fra Aqua Virgo, at bækken og senere kanalen Euripus tog sit udspring. Hvis ikke herfra var det muligvis ved Saepta Iulia, hvor akvædukten sluttede. Det fortælles, at Stagnum Agrippae var stor nok til at rumme en tømmerflåde, på hvilken Kejser Nero afholdt en banket, mens roere i mindre både sørgede for at flåden bevægede sig. Området omkrig Søen skal oprindeligt have været parklignende, måske den såkaldte Nemus Agrippae, også kaldet Horti Agrippae, som Nero lod fylde med eksotiske fugle og dyr, ligesom han lod bygge mindre pavilloner langs Søens bredder. Efter det første århundrede efter Kristus hører man ikke mere til Stagnum Agrippae, der nu var ude af brug og måske var blevet tilkastet og overdækket og dermed omdannet til en plads, hvoraf man har fundet rester af flisebelægning i travertin og granit.
Litteratur om Stagnum Agrippae: |