Det gamle landskab omkring Rom var - udover "de 7 høje", hvorpå byen er bygget - kendetegnet af en hel del vandløb, kilder, bække og åer, der udsprang forskellige steder i højene og landskabet omkring, og på deres vej ned til Tiberen ind i mellem samlede sig i søer og sumpe i de lavereliggende områder.

På kortet nedenfor ses disse vandløb, hvoraf vi kender navnene på enkelte: "Amnis Petronia" eller "Petronia Amnis", "Euripus" ("Euripo"), "Nodinus", dalene Valle Murcia og Valle Camenarum, og sumpen "Caprae Palus" ("Palude della Capra").

Via Paganicas udmunding i Via delle Botteghe Oscure. - cop. Leif Larsson

Oprindeligt var højene knapt så høje, mens dalsænkningerne var dybere end idag. Årtusinders ophobning af sand og mudder fra aflejringer, oversvømmelser og jordskælv, samt ophobing af ruinbrokker med efterfølgende byggeri ovenpå disse, har ændret det gamle landskab.

Engang var dalene gennemstrømmede af vandløb, der dannedes af vand fra kilder, der havde deres udspring på højene, samt af regnvand, der således førtes ud i floden. Efterhånden fyldtes de også af vand, som beboerne afledte via drænings- og kloaksystemer. Vandløbene var ofte forbundet med det hellige, de kunne for eksempel huse nymfer som i Valle Camenarum. Og kildernes udspring kunne var frugt af en guddommelig indgriben, der gjorde, at man derfor måtte beskytte dem og værne om dem. En opgave, som Vestalinderne ofte udførte.

Mellem højene Pincio og Quirinal løb nogle vandløb, som kaldtes "Acque Sallustiane" : Sallust's vande. (Sallust var en romersk historiker, der levede i perioden 86-34 før Kristus. Han ejede et stort landsted på vestsiden af Quirinalhøjen, hvor bækkene løb). Kilderne udsprang i området mellem det, der idag er Largo di Santa Susanna og Piazza Barberini.

En af kilderne kaldes også Amnis Petroniae. Ifølge nogle historikere dog først på det stykke, der udgår fra det sumpede område, som kaldes Caprae Palus (Palude della Capra), der lå nedenfor højene på den lavtliggende Marsmark (Campus Martius / Campo Marzio). Petronia Amis, som vandløbet også kaldes, fik også vand fra Cati-kilden, "Fons Cati", som udsprang på Quirinalhøjens sydskråning.

Fra Caprae Palus løb kanalen "Euripus" langs det, der idag er Corso Vittorio Emanuele II, og ud i Tiberen mellem Ponte Vittorio Emanuele og Ponte Sant'Angelo. Muligvis var der her en naturlig bæk, men den blev senere omdannet til en afvandings- og dræningskanal, som førte vandet væk fra Stagnum Agrippae. Der findes for øvrigt flere kanaler med navnet "Euripus", den ovenfornævnte kaldes derfor også "Euripus Thermarum Agrippae", mens "Euripus in Circo Maximo" - som navnet antyder - var en kanal under Circus Maximus, og "Euripus Virginis" ledte vand fra akvædukten Aqua Virgo, men er ellers ikke lokaliseret.

Mellem Quirinal- og Viminalhøjene og Esquilin løb bækken "Spinon" ned mod lavlandet til det sumpede Velabro-område, der bestod af 2 sumpe: Velabrum Minus, den lille Velabro, som lå tæt ved Forum Romanum, og Velabrum Maius, den store Velabro, der lå ned mod Tiberen omkring det sted, der nu kaldes Piazza della Bocca della Verità.

Bækken Nodinus ("Nodino") løb muligvis syd for Oppio-højen og øst for Palatin, gennem Colosseum-dalen og ned til det vandløb, der kom fra Valle Camenarum og løb gennem Valle Murcia ud i Tiberen. Nodinus nævnes kun en enkelt gang i de skriftlige kilder (Hos Cicero: de nat. deor. iii. 52) og det uden stedsangivelse.

Nord for Celio-højen løb afvandingsgrøften "Fosso Labicana", som udgik fra Esquilinhøjen og næredes af forskellige kilder på sin vej ud mod floden. En af kilderne løber under Kirken San Clemente, hvor man nede i udgravningerne under bygningen kan høre dens rislen. Den løb videre ud mod Colosseo-dalen og lgennem den dal, der idag kaldes Via di San Gregorio.

Valle Camena, Vandnymfernes Dal, var gennemløbet af en bæk, der havde sit udspring i kilden "Fons Mercuri". En af sumpene i dette område var muligvis den såkaldte Palus Decenniae.

Af andre gamle kildeudspring kan nævnes:
Acqua Sallustiana,
Fons Anna Perenna,
Fons Apollinis / Apollinaris,
Fons Camenarum / Camenae
Fons Cati / Cati Fons,
Fons Iiuturnae,
Fons Lollianus,
Fons Mercuri.
Fons Muscosus,
Fons Scaurianus,
Fonte del Grillo,
Fonte di San Clemente,
Fonte di Via Margutta,
Fonte San Felice,
Fontinalis,
Lupercale,
Piscina Pubblica,
På den modsatte side af Tiberen udløb kilderne:
Acque Corsiniane,
Acqua Lancisiana,
Fons Innocentiana,
Fons Siriaco,
og Fonte di Santa Maria delle Grazie.

Mange af disse gamle vandløb og kilder kendes kun fra skriftlige kilder og fra sporadiske og enkeltstående udgravninger og fund. Det er derfor ikke muligt for alle at angive deres eksakte forløb, udspring og udløbssted.

Man har yderligere kendskab til en række kunstige afvandingsledninger med samlebrønde og stikledninger, mange er dog kun dokumenteret for enkelte områder og heller ikke her er sammenhængen klar. Kildematerialet fra den senere tid er love og anordninger, bemærkninger ved salgsdokumenter, retssager og bødeforlæg, og lignende.

En del af disse ledninger kaldes "Chiavica" eller "Chiavicone". Af disse kan blandt andre nævnes:

Chiavica dell'Olmo, der er dokumenteret på et stykke, der svarer omtent til nutidens Via Paganica.

Chiavica del Mascherone, som løber oppe fra omkring Montecitorio og i sydvestlig retning ned til Via Giulia, hvor den munder ud omkring det sted, hvor fontænen "Il Mascherone" står.

Samme sted udmunder også Chiavica di Santa Lucia, som kommer nordfra, fra et sted omkring Via di Santa Lucia del Gonfalone.

Andre er:
Chiavica del Borgo,
Chiavica del Bufalo,
Chiavica de Calchara,
Chiavica del Cancello,
Chiavica del Cefalo,
Chiavica a Corte Savella,
Chiavica della Giuditta,
Chiavica di Panico,
Chiavica dei Quattro Capora,
Chiavica S. Giacomo,
Chiavica della Schiavonia,
Chiavica della Suburra,
Chiavica del Circo Flaminio,
Chiavica del Circo Massima.

- Og så er der naturligvis kloakken over dem alle: Cloaca Maxima.

Litteratur om Vandløb i Oldtidens Rom:
Annoscia, Giorgia Maria: Fonti e strutture per la conoscenza del sistema idrico di Roma nel Medioevo. - Roma: Aracne editrice, 2007. - (A10, 286).
Platner, Samuel Ball: A topographical dictionary of ancient Rome. Completed and revised by Thomas Ashby. Oxford University Press, cop. 1926.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
RomArcheologica : Guida alle antichità della città eterna. - Roma : Elio de Rosa editore.
- Itinerario 23-24: Il territorio & la storia dell'antica Roma. - 2004. --- side 6-7.