Isola Tiberina er den lille ø, som ligger midt i Tiberen, hvor floden "danner knæ" syd for den store Synagoge og ruinerne af Marcellus-Teatret.

Tiberøens nordside set fra øst: til venstre Klosteret, Torre Caetani og San Giovanni Calibitas Kirketårn, til højre Ponte Fabricio.- Foto: cop. Leif Larsson

Legenden fortæller, at øen blev dannet i år 509 før Kristus, da romerne jog den tidligere konge Tarquinius Superbus ud af byen og smed alt indholdet i hans kornlader i floden. Historien har naturligvis intet på sig, men man kender ikke noget til øen, før der her i perioden 292-289 før Kristus blev bygget et Tempel for Æskulap (Aesculapius, Asklepios) og øen blev viet til denne gud og hans ansvarsområde: sygepleje og hospital. Ved siden af Templet byggedes et "Asklepeion" ligesom det ved Asklepioshelligdommen i Epidaurus og hertil flokkedes byens syge. Senere byggedes der også andre templer på øen, et for Guden Faunus, i 194 før Kristus et for Veiovis, et for Jupiter Iurarius, et for Semo Sancus og et for Bellona Insulensis.

I disse tidlige tider måtte den, der ville besøge øen og templerne, benytte bådtransport, for det var først i år 62 før Kristus, at den første stenbro til Tiberøen blev bygget. Det var Pons Fabricius (nutidens Ponte Fabricio eller Ponte Quattro Capi), som forbandt Marsmarken med øen. Der er dog nogle historikere, der mener, at der måske også før det har eksisteret en bro på stedet, men der er ingen omtale i kilderne af en bro før år 62. Få år efter byggedes der i år 46 en stenbro på øens anden side, hvorved den blev forbundet med Trastevere-området.

Da Kejser Augustus opdelte Rom i 14 regioner, kom Isola Tiberina til at høre ind under den 14. region, Trastevere-regionen. Idag hører øen under kvarteret Rione XII Ripa.

I slutningen af 900-tallet lod Kejser Otto III bygge en ny kirke på ruinerne af Æskulap-Templet og vie denne til til Sant'Adalberto. Den viedes senere til San Bartolomeo, hvorefter den kaldtes San Bartolomeo all'Isola: San Bartolomeo på Øen. Et kristent herberg, et såkaldt "xenodochio", videreførte hospitalsarbejdet og sygeplejen, som det var øens tradition. Fra 1200-tallet og fremover byggedes dog også andre steder i byen herberger, syge- og alderdomshjem, som bestyredes af de mange lægbroderskaber, som efterhånden opstod.

Tiberøens sydside med Ponte Cestio set fra Lungotevere degli Anguillara - Foto: cop. Bo Lundin

Isola Tiberina har en aflang og lidt oval profil, der sammen med dens lave niveau får den til at minde om en båd, der er strandet midt i Tiberen. Og det er netop, hvad en gammel legende fortæller.

Om øens bestemmelse som hospitalsø fortælles til gengæld, at der i 293 før Kristus rasede en voldsom pestepidemi i Rom og byens vise fædre derfor havde besluttet, at sende en delegation til Epidaurus for at der at få råd fra Oraklet angående, hvad de skulle gøre for at stoppe sygdommen. Delegationen fik de ønskede oplysninger samt Æskulaps slange med hvilken de så efter endt mission vendte tilbage til Rom og sejlede med skib op ad Tiberen. Ud for Isola Tiberina lod slangen, der var gudens inkarnation, sig glide ned i vandet, hvorefter den svømmede over og krøb op på øbredden. Guden havde altså selv fortalt, hvor der skulle bygges et tempel for ham, hvorefter han så ville stoppe pesten.

Æskulap-Templet blev derpå rejst på øens østside, hvor senere San Bartolomeo-Kirken blev bygget på dets ruiner. Rundt om Templet var der bueganage ligesom i Asklepeion i Epidaurus.

På øens nordspids byggedes som nævnt i 194 før Kristus et Tempel for Faunus af Cnaeus Domitius Enobarbus og samtidig rejstes Templet for Veiovis. Midt på øen, vest for Æskulap-Templet byggedes en helligdom for Jupiter Iurarius, på hvis rester Kirken San Giovanni Calibita senere blev rejst. Præcist hvor de øvrige templer, for Semo Sancus, Bellona Insulensis og flodgaden Tiberinus, var bygget, vides desværre ikke.

På langs af øen løb i Antikken en gade, som kaldtes Vicus Censorii. På tværs løber idag gaden Via di Ponte Quattro Capi og Piazza di San Bartolomeo all'Isola, som forbinder de 2 broer - der gav øen navnet "Insula inter duos Pontes", "Øen mellem de 2 broer" - Pons Fabricius fra nord og Pons Cestius fra syd, opført i henholdsvis år 62 og år 46 før Kristus. Man mener, at det kan være ved denne lejlighed, at øen fik reguleret sin form som et skib og forsynet med "køl" og "stævn" i marmorblokke.

Alle slags syge, men især pestsyge og kronisk syge søgte til Æskulap-Templet og da en mængde uhelbredeligt syge slaver under Kejser Claudius blev anbragt på øen for at dø, dekreterede han, at hvis nogle overlevede, ville de herefter få deres frihed.

I Middelalderen byggedes der på de nordligste ruiner af Æskulap-Templet en borg med et kraftigt forsvarstårn, som stadig står. Det kaldes Torre Caetani, fordi borgen på et tidspunkt var i Caetani-familiens besiddelse. I 1087 ejedes den af Grevinde Matilda, året efter af Pierleoni-familien. Pave Urban II boede her en tid og senere overgik borgen til familierne Romani, Normanni og Caetani, som i 1638 solgte bygningen til Marc'Antonio Palma.

På et tidspunkt før 1018 byggedes Kirken San Giovanni Calibita på ruinerne af Templet for Jupiter Iurarius. Kirken overtog efterhånden den mindre kirke Santa Maria Canto Fiume, også kaldet Santa Maria dell'Isola. Og i 1118 indrettede man et herberg og sygehus i forbindelse med San Giovanni Calibita.

Litteratur om XXXXXXX:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 18 og 19.
Coarelli, Filippo: Roma. (Guide archeologiche Laterza). Roma-Bari, Edizioni Laterza, 3.edizione, 2003.
- side 428-429.
Delli, Sergio: I ponti di Roma. Newton Compton editori, 1979.
- side 59-69.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1982.
- Rione XII, Ripa, del 1 : side 4-40.
Lansford, Tyler: The Latin Inscriptions of Rome : a Walking Guide. Baltimore, Johns Hopkins University Press, 2009.
- side 454-459.
Lexicon topographicum Urbis Romae / a cura di Eva Margareta Steinby. Roma, Edizioni Quasar, 1996-1999.
- Volume Quarto : P-S. 1999. ----- side 108-110.
Rendina, Claudio: Guida insolita ai misteri, ai segreti, alle leggende e alle curiosità del Tevere, il fiume di Roma. Newton & Compton Editori, 2003.
- side 337-341.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 297-298.
RomArcheologica : guida alle antichità della città eterna. 1. itinerario - . Elio de Rosa editore, 1999- .
- 13. Itinerario: Il Tevere. - 2002. --- side 44-46.
Staccioli, Romolo A.: Guida di Roma Antica. Biblioteca Universale Rizzoli (BUR). 8.ed., 2000.
- side 439-441.
Staccioli, Romolo A.: Guida insolita ai luoghi, ai monumenti e alle curiosità di Roma antica. Newton & Compton Editori, 2. edizione, 2001.
- side 289-290.
Tagliaferri, Alberto e Valerio Varriale: I ponti di Roma. 1. edizione. Roma, Newton Compton editori, 2007. (Quest'Italia. Collana di storia, arte e folclore, 347).
- side 140-159.
Roma segreta: Isola Tiberina.
Romeartlover.it: S. Bartolomeo all'Isola.
Romeartlover.it: Spedale di S. Giovanni di Dio.
Wikipedia (dansk tekst): Tiberøen.
Wikipedia (engelsk tekst): Tiber Island.
Wikipedia (italiensk tekst): Isola Tiberina.