Denne charmerende lille gyde, der giver et rigtig godt indtryk af, hvorledes gaderne i Rom har set ud i Middelalder og Renæssance, løber i den nordøstlige del af Trastevere-området mellem Via dei Genovesi i syd og Via dei Salumi i nord. Gaden har på østsiden numrene 2 -12 og på vestsiden numrene 13-23.

Det lille, let bugtede gadestykke byder på mange interessante huse og historier:

Gadens østside, fra Via dei Salumi til Via dei Genovesi (gadenumnrene 2-12):

Hjørnehuset på venstre side af gadens start ved Via dei Salumi er en bygning fra Renæssancen, i 3 etager med en lystpudset teglstensfacade. Førstesalen har høje, buede vinduer, mens andensalens er firkantede og rektangulære. Der er 5 fag ud mod hovedgaden og færre ud mod sidegaden, hvor de dækker numrene 2-4.

Midt i gaden er ejendommen med numrene 6-7 en nyere bygning, opført i 1800-tallet med vinduer under trekantede og buede gavlfelter.

På muren til nr. 9 ses en indskriftstavle, der bekræfter at brødrene Romani har været fritaget fra grundskat.

Sidste hus på venstre side af gaden er nu hjørnehuset til Via dei Genovesi. Det er en ældre ejendom i 3 etager med hvidmalede stukfriser mellem etagerne og som vinduesrammer, samt som gennemgående, høj, flad søjle til beskyttelse af hushjørnet.

Gadens vestside, fra Via dei Genovesi til Via dei Salumi (gadenumrene 13-23):

Hjørnehuset på venstre side af Via dei Genovesi er en sammenbygning af nyere huse og et Middelalderhus. I nr. 14 ses rester af en teglstensfacade med en elegant loggia på førstesalen. På den midterste søjle har man fundet rester af en hebraisk indskrift og huset er derfor identificeret som resterne af Roms første synagoge for Trastevere-menigheden, den første af de jødiske menigheder i Rom. Synagogen blev grundlagt i slutningen af 1000-tallet af den jødiske leksikograf Nathan ben Jechiel. Den brændte - helt eller delvist - den 28. August 1268, men rester af facaden er altså bevaret til den dag i dag, ligesom der i husets kælder skal kunne ses rester af et rituelt renselseskar. (Se billeder og læs mere om ejendommen her).

I nr. 16 står en ejendom med en udvendig trappe og 2 vinduer med profilerede karme.

Midtvejs i gaden findes på denne side en indskrift på muren ved nr.19. Den omhandler ejerforholdene på et tidligere tidspunkt, hvor en vis Luigi Merenda var fritaget for at betale skat af sin ejendom.

Noget før vi når frem til Via dei Salumi ses i muren til nr. 20 indfældet et fragment af en antik sarkofag.

Oppe ved Via dei Salumi er der i muren til nr. 23 indmuret et antitk romersk kannelleret søjlestykke.

Den sidste ejendom er en et-etagers garagebygning eller værksted med adgang fra hovedgaden.

GADENS HISTORIE:

Oprindeligt hed gaden Vicolo delle Palme. Antagelig fordi der som et symbol på det jødiske kvarter og synagogen var plantet nogle palmetræer i området.

Navneskiftet fandt sted den 1. August 1873 for at undgå sammenfald med en gade af samme navn i kvarteret Rione Ponte. Men også for at mindes en særlig begivenhed. Den 21. April 1849 havde man nemlig her i gaden udgravet en antik statue af en atlet. Det drejer sig om en kopi af en statue udført af Lysippos og kaldet "Apoxyomenos", på dansk kaldet "skraberen", fordi atleten renser sig ved at skrabe støv og olie af kroppen med et særligt dertil indrettet skrabejern. Statuen findes idag i Musei Vaticani.

Statuen blev fundet udenfor husnumrene 13-14 før hjørnet af Via dei Genovesi. Dette hus ejedes dengang af Ospizio dei Sacerdoti Secolari di Santa Lucia alle Botteghe Oscure og husede et bageri. Arkitekten Enrico Enrici, der var i gang med at restaurere nabobygningerne, fik ansvaret for udgravningen i ejendommens kælder. Her fandt han imidlertid et gammelt rum på 6 x 5 håndbredder. Det havde vægge af cement, som var bemalet og forsynet med nicher. Den 21.April gjorde man så et andet stort fund: en bronzehest på 10 håndbredders længde. Den kan idag ses i Musei Capitolini og anses for at være en original græsk skulptur, antagelig også udført af Lysippos for Alexander den Store. Den er sandsynligvis bragt til Rom af Quintus Caecilius Metellus Macedonicus for at blive opstillet i Portico d'Ottavia.

Få dage efter fundet af bronzehesten udgravede man så marmorstatuen af atleten, der kan have været den kopi, som Agrippa havde ladet opstille foran sit Termeanlæg i nærheden af Pantheon. Kejser Trajan havde ønsket at flytte statuen til sit palæ og opstille en ny marmorkopi i Thermerne, men romerne protesterede så voldsomt, at han afstod fra sit foretagende. Det kan så også tænkes, at den udgravede statue er kopi-kopien.

Under udgravningerne fandt man desuden rester af et badeanlæg med murværk i teglsten og mærker med navne på konsulerne Apronianus og Petinus fra år 123 efter Kristus. Man mener, at der kan være tale om ruiner af anlægget kaldet "Bagni di Ampelide, Diana e Prisco", som omtales i Middelalderkatalogerne over seværdigheder i Rom.

Blandt andre fund fra udgravningen var: en statue af en faun, dele af bronze-hestegruppen, samt noget af en tyrestatue i bronze, som man mener måske kan være kommet fra Portico di Europa på Campus Martius og senere flyttet til Trastevere.