|
|
|
|
|
Forhistorien: Den 6. August 1458 døde Calixtus III, som havde været Pave siden 1455. Han havde ikke brugt Kirkens midler på kirkebyggerier og lignende religiøse og kirkelige prestigeprojekter, men havde sat meget ind på at få konger og fyrster til at involvere sig i korstoget mod tyrkerne. Til dette formål havde han givet betydelige midler fra kirkekassen og fået organiseret en flåde på 16 skibe af trirem-typen, som han ikke fik meget held med, men dog en sejr ved Metelino under Kardinal Ludovico Scarampo's ledelse. Pavens opfordring vandt ikke meget gehør hos fyrsterne, men i Juli 1456 vandt de kristne korshære under ungareren Johannes Hunyady (også omtalt som Giovanni eller Johan Hunyadi) dog en sejr ved Beograd, som stoppede tyrkernes fremrykning. Ellers var det mest iøjnefaldende resultat af Calixtus III's pontifikat, at mængden af hans landsmænd øgedes i Rom i sådan en grad, at den lokale befolkning kom til at afsky "i catalani". Og at den ene af de nevøer, som Paven i sin nepotisme udnævnte til Kardinal, senere selv blev Pave under navnet Alexander VI. Den 16. August 1458 samledes 18 af de på den tid 27 Kardinaler i Vatikanet for at finde en ny Pave og allerede 3 dage senere, den 19. August 1458, valgtes Kardinal Enea Silvio Piccolomini fra Siena til Pave. Det hurtige valg kunne han takke sin forgænger for, da Kardinalerne under Calixtus III syntes at have mistet indflydelse med hensyn til udnævnelse af nye Kardinaler og fordeling af embeder. De havde derfor straks, de havde erfaret at Calixtus lå for døden, indbyrdes begyndt forhandlinger om vilkårene for den, der ville være den nye Pave. Kardinalerne så det som en fordel, at Piccolomini ikke tilhørte en bestemt religiøs Orden eller var særlig streng i troen. Han havde været Pavelig udsending i flere lande og var mere humanist og forfatter end præst. Zisola (se litt.note 1) fortæller, at den hovedrige Kardinal d'Estouteville ikke undså sig for at købe en masse af stemmerne, men alligevel blev slået af den italienske Kardinal. Hvad der derpå skete: Den nye Pave, der tog navnet Pius II, blev kronet den 3. September i en højtidelig indsættelsesceremoni. Udover Kardinalerne var også tidens humanister begejstrede over udfaldet af Pavevalget, men det stod snart klart, at de ikke ville modtage nogen hjælp fra Pius II, som de anklagede for at være gerrig. Det gjaldt dog ikke for de bygningsarbejder, som han satte i gang i sin hjemby, der efter ham tog navnet Pienza. Og nepotisme var ham heller ikke fremmed. Pius II fortsatte sin forgængers arbejde med at stoppe tyrkernes fremrykning og indkaldte til et møde i 1459 for at starte et nyt korstog,. Det lykkedes ikke, men forhindrede ikke Paven i at fortsætte sine forsøg på at stable en modstand på benene. Pius II døde den 15. August 1464. Det næste konklave trådte sammen i Rom den 27. August og efter kun 3 dage valgtes Paul II til ny Pave (1464-1471). Liste over Kardinaler ved konklavet i 1458: Da Calixtus III døde, bestod Kardinal-kollegiet af 27 medlemmer, men kun 18 deltog i konklavet: Blandt de 9 ikke-deltagende Kardinaler var følgende i Rom meget kendte personer:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|