Gracchi-familien, der også omtales som Gracco-familien eller Gracchus-familien, var en familie af notarer, som levede i Rom i 1400- og 1500-tallet, hvor Ottavio Gracchi var ejer af en større ejendom med en kornlade på området nord for Kirken Santa Maria in Cosmedin.

Man finder familiemedlemmerne nævnt i en mængde af tidens dokumenter, da de fungerede som notarer og advokater, samt juridiske rådgivere for blandt andet Byens Råd og forskellige Lægbroderskaber og Institutioner.

Trods navneligheden med nogle af Antikkens kendteste personer, Gracchi-brødrene der var fortalere for sociale reformer og begge blev begge dræbt af et reaktionært politisk system, er der intet bevis for, at den senere Gracchi-familien skulle nedstamme herfra.

De første medlemmer af Gracchi-familien, som man træffer på i 1400-tallet, er Lorenzo Gracchi, som var udnævnt til Conservatore i 1429, og Bartolomeo Gracchi, der var læge i 1436. Senere fulgte medlemmer, som bestred forskellige vigtige poster og som nævnt en lang række notarembeder, indtil slægten uddøde i midten af 1600-tallet.

Gracchi-familien giftede sig blandt andet ind i Porcari-familien (2).

Familiens våben havde blå baggrund, hvorpå der henover midten løb en linie med 3 stykker "gråværk" (dyreskind) i sølv. Det midterste under en stiliseret palme i guld. I den nederste del af skjoldet sad en 8-takket stjerne i guld (2).

Nogle medlemmer af Gracchi-familien:

Lorenzo Gracchi, der i 1429 bestred embedet som Conservatore sammen med Paolo di Lello Petrucci, Antonio Valentini, Giovanni Paolo della Torre, Lello di Paolo Focio, Nuccio Mazzabufali, Jacobello Cecchini, Giuliano Giovenale, Cola Zaccaria, Cecco Castellani, Antonio Sassi og Paolino de Carloni. (1)

Bartolomeo Gracchi, som var læge og i 1434/1436 blev sendt som Ambassadør til Pave Eugen IV i Firenze sammen med Rienzo Leni og Giovanni / Cola Margani. Som deres medhjælp rejste også Bartolomeo's nevø eller barnebarn Luca Nicola Gracchi (2). Bartolomeo de Gracchis skulle ifølge Amayden (se litt.note 7 nedenfor) have ægtet Paulina de Porcari.

Luca Nicola Gracchi, nevø eller barnebarn af lægen Bartolomeo Gracchi, rejste med denne, der var Amabassadør, til Pave Eugen IV i Firenze i 1434/1436. Luca Nicola blev fader til sønnerne Francesco, Andrea og Lorenzo Gracchi (2). Død før 1484 (7).

--- Francesco Gracchi, som var søn af Luca Nicola Gracchi, gik Kirkens vej og blev klerk og nævnes i et dokument fra 1484. (2) . I dette benævnt "Venerabilis Vir Franciscus de Gracchis Clericus Romanus". I 1484 var faderen Luca allerede død. (7).

--- Andrea Gracchi, som var søn af Luca Nicola Gracchi (2). Den 29. Oktober 1490 solgte Andrea og Lorenzo "De Gracchis" et hus beliggende i kvarteret Rione Sant'Angelo til Pietro Paluzio Subattarii. I første anmeldelse til notarkontoret og notaren Gaspardorus de Casalibua oplyses det, at huset ligger ved siden af Bartolomeo Santacroce's ejendom. I notarens salgspapir af samme dato oplyses det, at salget er foretaget efter licens fra Paven og at prisen er 300 dukater. Endelig har "Hippolitus Gasbardonus de Casalibus, civis Romanus, not." som notar den 29. November 1490 udfærdiget en erklæring af Signor Pietro Paluzio de Subattariis fra Rione Pigna om at han har købt det omtalte hus i Rione Sant'Angelo tidligere på året af Andrea og Lorenzo de Gracchis - på vegne af Prospero Santacroce. Her opregnes så husets grænser til: et hus/ejendom tilhørende Bartolomeo Santacroce's arvinger, (et hus/ejendom tilhørende) Giovanni Gorio, et andet tilhørende Antonio di Stefanazio, og endelig er den sidste grænse en offentlig vej. (8).

--- Lorenzo Gracchi, som var søn af Luca Nicola Gracchi (2). Den 29. Oktober 1490 solgte Andrea og Lorenzo "De Gracchis" et hus beliggende i kvarteret Rione Sant'Angelo til Pietro Paluzio Subattarii. I første anmeldelse til notarkontoret og notaren Gaspardorus de Casalibua oplyses det, at huset ligger ved siden af Bartolomeo Santacroce's ejendom. I notarens salgspapir af samme dato oplyses det, at salget er foretaget efter licens fra Paven og at prisen er 300 dukater. Endelig har "Hippolitus Gasbardonus de Casalibus, civis Romanus, not." som notar den 29. November 1490 udfærdiget en erklæring af Signor Pietro Paluzio de Subattariis fra Rione Pigna om at han har købt det omtalte hus i Rione Sant'Angelo tidligere på året fra Andrea og Lorenzo de Gracchis - på vegne af Prospero Santacroce. Her opregnes så husets grænser til: et hus/ejendom tilhørende Bartolomeo Santacroce's arvinger, (et hus/ejendom tilhørende) Giovanni Gorio, et andet tilhørende Antonio di Stefanazio, og endelig er den sidste grænse en offentlig vej. (8).

-------- Cristoforo Gracchi, søn af Lorenzo Gracchi og sønnesøn af Luca Nicola Gracchi, blev fader til sønnen Ottavio Gracchi (2).

------------ Ottavio Gracchi, søn af Cristoforo Gracchi, nævnes i 1530 som bosat i kvarteret Rione Colonna (2). Måske er det denne "Ottavio Gracco di Campo Marzo", som i April kvartal 1541 var valgt til kvartersleder ("Caporione") og benævnt på samme måde i Oktober kvartal 1544 bestred samme hverv. I Oktober kvartal 1548 var han derimod udnævnt til Conservatore, mens han i Januar kvartal 1551 atter fungerede som Caporione for kvarteret Campo Marzio (1).
I 1564 virkede "Octavius Gracchus Romanus" som undersøgelsesleder og notar for "Vejmestrene" og der findes ganske mange dokumenter fra hans hånd på denne tid. Heriblandt nogle, som findes på Statsarkivet i Ticino, selvom de er udført i Rom. Den 21. Marts 1564 skrev Ottavio for eksempel referat af en dom, som Annibale Grassi - der var sagfører og sekretær for Kammerherre Guidone Ascanio Sforza, og Gerolamo Pico, der også var "magister viarum", dømte i striden mellem Remolo Valenti og Paolo Quintili angående retten til køb af en ejendom i Strada dell'Orso i Rione Ponte, San Biagio Sogn, tilhørende Paolo Gerolamo Barengo. Dommerne valgte her at annullere Barengo's salg til Quintili og anse Remolo Valenti som retmæssig køber af et hus for 2500 mønter (4).
Det var dog ikke enden på sagen, for den 20. Oktober samme år måtte Ottavio og Manilio Gracchi atter gribe pennen og notere, hvorledes Francesco Valenti, som var broder til Remolo Valenti, nu ville afslutte tvisten og overlade huset til Lucrezia de Bastis. Den 21. Oktober kunne der så noteres, at Lucrezia's mand Giovanni Francesco Gualtrini overtog det hus, som hans hustru nu ejede og derpå, at Fausto Valenti med Lucrezia'a godkendelse nu modtog en notarcheck på 1800 scudi. Hermed synes sagen så endelig at være afsluttet, det sidste halve år med både Ottavio og Manilio som notarer (4).
Den 7. August 1564 måtte vejmestrene Orazio Haro (Naro) og Gerolamo Pico dømme i en strid mellem Lucrezia de Bastis og ovennævnte Remolo Valenti i forbindelse med dennes køb af Barengo's hus. Octavius Gracchus Romanus står anført som "Notaio rogatario", mens Manilius ( se nedenfor) kaldes "Notaio estraente" og vel har været Ottavio's sekretær, medhjælper eller lærling. De et de samme to, der den 8. August har noteret dommen, hvori Valenti's køb nu annulleres og husets rette ejermand anerkendes som Lucrezia de Bastis (4).
I en liste over embedsmænd ved "Tribunale delle Acque e Strade" - altså Vejmestrenes Domstol - som findes i Statsarkivet, er "Graccus Octavius / Gracchi Ottavio" noteret som fungerende i 1553-1581 (5).
Om det også er den samme Ottavio Gracchi, der den 25. September 1574 som notar har udfærdiget en kontrakt angående opførelsen af Fontana del Moro på Piazza Navona, er jo ikke helt sikkert, men sandsynligt. I denne kontrakt nævnes stenhuggeren Ludovico Rossi fra Fiesole, der her får særlige instrukser om at anvende antikt Portasanta-marmor til fontænen (3).
Ottavio Gracchi var i midten af 1500-tallet ejer af en større ejendom med en kornlade på området nord for Kirken Santa Maria in Cosmedin. På denne "Granaro di Messer Ottavio Gracchi " udgravedes flere antikke fund forbundet med de mange Herkules-helligdomme, som fandtes her vest for Circus Maximus. Det drejede sig blandt andet om en bronzestatue, samt mange indskrifter og votivgaver. Fundene blev gjort, da man i 1543 ville opføre en ny bygning til kornlade. Der måtte en særlig tilladelse til og også herfra findes notarialdokumenter: "25. Juni 1543: Da det er kommet os for øre, at messer Ottavio Gracco har ladet et bestemt sted ved Scola Greca aflukke - som tidligere var offentligt tilgængeligt - nedlægger vi hermed forbud mod aflukning...." og 29. November 1543: Bemeldte messer Ottavio skal sørge for, at der en bekvem gade mellem hans ejendom og muren til Scola Greca, samt lade området foran portico'en til Scola Greca frit tilgængelig. Men han kan lade opføre en mur frem til Strada di Santo Gregorio og en anden mur derfra og ned til den første vej, som går til bækken i Circo Massimo og herfra frem til Scola Greca. Og muren skal stå på den linie, som angives af Vejmestrene" (6).

Manilio Gracchi, som i Juli kvartal 1571 var valgt som Caporione for Rione Campo Marzio. (Han kaldes her "Manilio Gracco"). Det samme gælder for hans valg til samme embede for samme kvarter i Oktober kvartal 1576 (1). Men allerede i 1564 møder vi Manilio som notarmedhjælp for Ottavio Gracchi (hans fader???) - se ovenfor.
I en liste over embedsmænd ved "Tribunale delle Acque e Strade" - altså Vejmestrenes Domstol - som findes i Statsarkivet, er "Graccus Manilus / Gracchi Manilus" noteret som fungerende i 1577-1581 (5). I listen "Collegio dei Trenta Notai Capitolini, Ufficio 6 (1550-1898) står Manilio Gracco opført som notar for Vejmestrene ("notaio dei maestri di strade, Ripa, Campo Marzio, 1568).

Ermete Gracchi, der i Januar kvartal 1574 var valgt til Caporione for Rione Campo Marzio, samt i April kvartal 1578 og i Juli kvartal 1582. Hver gang valgt som Caporione for Rione Campo Marzio, og hver gang benævnt "Ermete Gracco". (1).
I en liste over embedsmænd ved "Tribunale delle Acque e Strade" - altså Vejmestrenes Domstol - som findes i Statsarkivet, er "Graccus Hermes / Gracchi Ermete / Hermetes" noteret som fungerende (notar) i 1581-1594 (5).

Rutilio Gracchi, der i midten af 1600-tallet blev familiens sidste medlem, og ifølge rygtet var sindssyg. Han fik ingen børn, så slægten uddøde med ham (2).