|
|
|
Moroni-Familien 1300-tallet - 1700-tallet |
|
Familien Moroni stammede fra Milano, men en gren af slægten optræder allerede i midten af 1300-tallet i Rom. Et familiemedlem, Giovanni, blev i 1542 Kardinal, andre medlemmer bestred forskellige kirkelige og kommunale embeder. Familien uddøde i slutningen af 1700-tallet. Ejendomme: Kardinal Giovanni Moroni, der fra 1566 var Titel-Kardinal ved Kirken Santa Maria in Trastevere, ejede på dette tidspunkt et palæ i Trastevere. Dette Palazzo Moroni købtes efter hans død af nevøen Giulio Moroni og gik derpå i arv i familien, indtil det i 1780 blev solgt til Abate Navali og senere overfik til andre ejere. I 1600-tallet købte Moroni-familien også Palazzo Cesi i Via della Conciliazione i Rione Borgo. Senere solgte de imidlertid ejendommen til I Padri Salvatoriani. I 1600-tallet havde Moroni-familien en vingård ved Via Appia,Vigna Moroni, som den 30. November 1679 omtales således i forbindelse med en ejendom tilhørende Abbed Vannini: "vicino la Porta di San Sebastiano, nella via dritta che va à detta Chiesa confinante da due lati con l'altre vigne delli Signori Casali e Signori Moroni" (i nærheden af Porta di San sebastiano, ved den lige vej som går til den nævnte Kirke (Domine Quo Vadis) og på hver side grænser op til de vingårde, der ejes af familien Casali og familien Moroni". På Vanninis gård skulle der graves efter marmor, statuer og antikke fragmenter, af hvilke der sikkert også har været mængder at finde på Moroni'ernes ejendom. Det var måske på denne vingård - eller en nærliggende indenfor Porta Capena og ejet af Maria Isabella Moroni, at der i årene 1702-1717 udgravedes et gravkammer med mosaikgulv og loftsfresker - blandt mange andre fund: i 1703 mange indskriftsfragmenter, i 1703-1704 gravkammeret "Sepolcro di Aufidia", i 1704 flere indskriftsfragmenter, i August 1708 en meget udsmykket sarkofag med teksten "D.M. Iulia Antiochis. Antiochiano filio" - desuden udgravedes rester af marmor, statuer, søjler, og der var også fund af guld- og sølvsager i 1709. I 1705 fandtes flere indskrifter, blandt andre: "Titolo Thetidis et Charidis", "Caedicia Chreste", "Cn. Calpurnius Helenus". I 1709 gravedes der også pozzolanjord på stedet. På et tidspunkt i 1700-tallet - og i hvert fald før 1748 - købte familien Moroni et ret nybygget palæ i kvarteret Rione Sant'Angelo af famiilien Mattuzzi, der havde ladet det opføre, måske over nogle ældre huse de ejede i området. Ejendommen, der også kaldtes Palazzo Moroni, lå ved datidens gade Strada Florida, på hjørnet af Piazza dell'Olmo, med en fløj nedad gaden Via Paganica overfor Palazzo Mattei di Paganica. Senere overgik huset til Guglielmi-familien. Familiens våben er delt i 2 vandrette felter. Det øverste har bund i guld med en 2 hovedet og kronet ørn med udspredte vinger og ben i rødt og 2 sorte kroner over hovederne. Det nederste har bund i sølv med et grønt morbærtræ. Dette træ kaldes netop "moro" på italiensk.
Af Moroni-Familien's medlemmer kender vi blandt andre: Nicola Moroni, som i midten af 1300-tallet er den første Moroni, der omtales i Rom. Giovanni Girolamo Morone, der var født i 1509 i Milano og allerede i 1529 blev Biskop i Modena. Han blev sendt på flere diplomatiske missioner og i 1543 udnævnt til Kardinal-Præst ved Kirken San Vitale i Rom. I 1549 overtog han Kirken Santo Stefano Rotondo og i 1553 San Lorenzo in Lucina. I 1566 blev han Kardinal ved Santa Maria in Trastevere og slog sig ned i et palæ i nærheden, Palazzo Moroni i Via Moroni. Den 1. April 1568 betalte Giovanni Morone 33 scudi til Marcantonio Villamarina til "den ærede Hr. Morone" (måske hans broder?) for nogle marmorbuster af blandt andre Meleager og Alexander Mammeo, som var fremskaffet via mellemmanden og antikvaren Alessandro dè Grandi. Kardinalen ejede muligvis et stykke jord ved den gamle Strada Pia på Quirinalhøjen, hvor der var mange arkæologiske fund at gøre. Af disse forærede han den 7. Maj 1568 Kardinal Ippolito en "sort statue", som måske forestillede Hercules og vistnok var blevet forsynet med et nyt hovede af Perino del Gagliardo. Kardinal Giovanni døde den 1. December 1580 og blev begravet foran højalteret i Kirken Santa Maria sopra Minerva. Giovanni Girolamo Morone var broder til Antonio Morone. Antonio Morone, broder til Giovanni Girolamo Morone, var fader til sønnerne Galeazzo og Giulio. --- Galeazzo Moroni, søn af Antonio Morone og broder til Giulio Moroni, blev Biskop i Macerata. --- Giulio Moroni, søn af Antonio Morone og broder til Galeazzo Moroni, boede i Rom i kvarteret Rione Trastevere og bestred her hvervet som Conservatore i efteråret 1563, i foråret 1569 og i sommeren 1575. Da hans onkel, Kardinal Giovanni, døde i 1580, købte Giulio dennes palæ, Palazzo Moroni, der ligeledes lå i Rione Trastevere, og dette forblev derefter i familiens eje til omkring 1780. Giulio Moroni blev fader til 4 sønner: Antonio, Giovan Carlo, Girolamo og Policarpo. ---------- Antonio Moroni, søn af Giulio Moroni og broder til Giovan Carlo, Girolamo og Policarpo Moroni, blev Abbed for Klosteret ved San Pietro in Vincoli og Kannik ved Santa Maria Maggiore. ---------- Giovan Carlo Moroni, søn af Giulio Moroni og broder til Antonio, Girolamo og Policarpo Moroni. ---------- Girolamo Moroni, søn af Giulio Moroni og broder til Antonio, Giovan Carlo og Policarpo Moroni, bestred hvervet som Caporione i starten af 1577 og i begyndelsen af 1585. I 1590 var han Conservatore og i 1593 endnu engang Caporione. Han var fader til sønnen Ascanio Moroni. Girolamo boede i Rione Trastevere til et tidspunkt efter1577 og derpå tilsyneladende i Rione Sant'Angelo (det kvarter, hvor familien senere købte en residens), som han repræsenterede i sine følgende kommunale hverv. ---------- Policarpo Moroni, søn af Giulio Moroni og broder til Antonio, Giovan Carlo og Girolamo Moroni, bestred fra 1. April 1593 hvervet som Caporione for Rione Sant'Angelo. Fra 1. Juli 1609 var han Priore dei Caporioni og anføres at være fra Trastevere. Det samme gælder i 1616, hvor han bestred hvervet som Caporione fra den 1. Juli. Bartolomeo Moroni, der fra den 1. Oktober 1591 og igen fra den 1. Oktober 1595, samt fra den 1. Juli 1598 var Caporione for kvarteret Trastevere. Ascanio Moroni, også kaldet "Ascanio di Girolamo", var altså søn af Girolamo Moroni og bestred hvervet som Caporione fra den 1. Juli 1607 og fra den 1. Oktober 1610, samt som Conservatore fra 1. Juli 1620 - hver gang valgt for Rione Sant'Angelo. Giulio Moroni, som den 1. Januar 1634 blev Caporione for Trastevere. Girolamo Moroni, der den 1. Januar 1636 valgtes til Caporione for Rione Sant'Angelo og den 1. Juli 1644 for Rione Trastevere. Giovanni Moroni, der var Caporione adskillige gange omkring midten af 1600-tallet: fra 1. April 1636, 1. April 1640 og 1. Juli 1648 for Rione Trastevere, fra den 1. Januar 1651 for Rione Borgo, fra den 1. Oktober 1653 for Rione Pigna, fra den 1. Juli 1658 for Trastevere, fra den 1. Oktober 1662 for Rione Regola, fra den 1. Januar 1667 igen for Trastevere, fra den 1. April 1669 for Rione Ponte og fra den 1. Oktober 1677 for Rione Sant'Angelo. Cesare Moroni, som den 1. Januar 1638 tiltrådte hvervet som Caporione for Rione Trastevere. Valeriano Moroni, som 1. Juli 1626 og 1. Oktober 1635 valgtes som Caporione for Rione Sant'Angelo, var Conservatore i 1638, hvor det også angives, at han var fra dette kvarter. Da han næste gang vælges til Caporione den 1. April 1650, er det imidlertid for Rione Trastevere. Der kan muligvis være tale om 2 forskellige personer, det lange spring mellem hvervene taget i betragtning. I 1652 er Valeriano Moroni atter Caporione for Trastevere fra den 1. Januar, mens han den 1. Juli 1654 i samme hverv repræsenterer Rione Campitelli og den 1. Januar 1656 vælges for Rione Sant'Angelo. Den 1. Oktober 1674 vælges "Valeriano Moroni di Ponte" til Conservatore, men her er det vel mest sandsynligt, at der er tale om en anden person end Caporionen i 1626. Angelo Antonio Moroni, der var Caporione i 1658 for Rione Sant'Angelo. Antonio Moroni, som gentagne gange var valgt til Caporione i årene 1646-1677: fra den 1. Oktober 1646 for Rione Pigna, fra den 1. Oktober 1647 for Trastevere, fra den 1. Januar 1658 for Rione Sant'Angelo, derpå for Trastevere fra den 1. Oktober 1659 og fra den 1. Januar 1662; fra den 1. April 1673 for Rione Sant'Eustachio og endelig fra den 1. Juli 1677 for Rione Campitelli. Den 29. December 1681 fik Antonio licens til at udgrave antikke rester på sin grund ved Kirken Domine Quo vadis ved Via Appia, på det sted der kaldtes Acquataccio, mellem de vingårde som tilhørte Fidentio Santis og Eleuterio Bresciano. Disse udgravninger fortsatte til i hvert fald 1694. Tiberio Moroni, der fra 1. Oktober 1671 var Caporione for Trastevere. Tiburzio Moroni, som var Conservatore i 1672 for Rione Sant'Angelo. Kobberstikkeren Gaspare Moroni, som døde i 1678. Han var broder til nedennævnte Isabella Moroni, der i det 1. kapel i højre side af Kirken Santa Maria del Suffragio lod opsætte et gravmæle for ham. Francesco Moroni, der valgtes til Priore dei Caporioni den 1. Oktober 1693, hvor han beskrives således: "Francesco Morono de Monti Priore". Da han atter vælges til Priore i April 1705, angives det ikke hvilket kvarter han repræsenterer. Det samme gør sig gældende, da han bestrider hvervet som Conservatore i Juli 1707 og April 1710. Den 18. Februar 1707 fik Giuseppe Mizelli og Angelo Corsi kommunal tilladelse til at grave efter pozzolanjord på Francesco Moroni's vingård ved gaden udenfor Porta di San Sebastiano mod Kirken Domine Quo Vadis. Det var sikkert også Francesco, der senere udlejede sin vingård til Giuseppe Apsis, som den 6. Oktober 1712 fik tilladelse til at grave pozzolanjord i området. Maria Isabella Moroni, som ejede en vingård indenfor Porta Capena, hvor der i årene 1702-1717 udgravedes et gravkammer med mosaikgulv og loftsfresker - blandt mange andre fund: i 1703 mange indskriftsfragmenter, i 1703-1704 gravkammeret "Sepolcro di Aufidia", i 1704 flere indskriftsfragmenter, i August 1708 en meget udsmykket sarkofag med teksten "D.M. Iulia Antiochis. Antiochiano filio" - desuden udgravedes rester af marmor, statuer, søjler, og der var også fund af guld- og sølvsager i 1709. I 1705 fandtes flere indskrifter, blandt andre: "Titolo Thetidis et Charidis", "Caedicia Chreste", "Cn. Calpurnius Helenus". I 1709 gravedes der også pozzolanjord på stedet. Måske var det denne Isabella Moroni, som efter sin broder, kobberstikkeren Gaspare Moroni, og sin mand, maleren Pietro Neri,'s død i 1678 lod opsætte deres gravmæler i Kirken Santa Maria del Suffragio, hvor de stadig findes i det 1. kapel i højre side. Samme Isabella bestilte også resten af rummet udsmykket af Gian Battista Natali. Giovanni Moroni, som i 1706 fik tilladelse til at grave efter antikke rester - i samråd med den pavelige arkæologiske kommissær - foran Bymuren ved Porta del Popolo, "på venstre hånd ned mod floden". Annibale Moroni, som levede omkring 1768. Michele Moroni, som var Priore dei Caporioni fra 1. Oktober 1784 og derpå Conservatore i 1789 og 1795. I 1788 lod Michele grave efter antikviteter i sin vingård ved Via Appia. I 1790 udgravedes her nogle antikke begravelsespladser og man fandt blandt andet 40 indskriftsfragmenter, som blev overgivet til Vatikanet. Også i 1791 gravede man i de gamle gravpladser i Vigna Moroni. Og i 1792 fik Michele Moroni tilladelse til at grave efter pozzolanjord. Michele Moroni - muligvis den samme som ovenfor - var Conservatore fra 1. April 1823 og fra 1. April 1832. Han var muligvis fader til nedennævnte Annibale di Michele Moroni. Annibale di Michele Moroni, der fra den 13. Maj 1866 bestred hvervet som Conservatore, angivet således: "Hannibal Michaelis f. Moroni". Han var muligvis søn af ovennævnte Michele Moroni. Gaetano Moroni var barber og kammertjener hos Pave Gregor XVI og levede i Palazzo Carpegna i Via del Corso del Rinascimento i Rione Sant'Eustachio fra slutningen af 1846 til sin død i 1883. Gaetano, også kaldet Gaetanino, var måske ikke af den fine og gamle Moroni-familie, men han bar i hvert fald dette navn ligesom faderen Rocco, der var barber. Gaetano var født omkring 1802 og kun 16 år gammel, da hans fader i 1818 sendte ham til Convento dei Camaldolesi for at barbere Abbeden Mauro Cappellari, som syntes om den unge mand og tilbød at beholde ham som sin private barber. Dette var en stor chance for Gaetano, som også fik lov at bruge Klosterets righoldige bibliotek og ligefrem blev tilskyndet til at studere, så han efterhånden også kom til at fungere som Abbedens sekretær og højre hånd. Da Mauro Cappellari blev Kardinal i 1825, avancerede Gaetano til første kammertjener og medhjælper, et hverv han beholdt - og udøvede i endnu højere grad, da Kardinalen valgtes til Pave Gregor XVI. I 15 år - fra 1831 til 1846 - var Gaetano's magt på sit højeste, i den grad at "den talende statue" Pasquino udnævnte ham til "sottopapa": "underpave". Det var heller ikke helt forkert, for det var Gaetano, der skulle kontaktes, hvis nogen ønskede at fremlægge en sag for Paven. Udover sin store indflydelse, havde Gaetano også mulighed for at lægge penge op, som han senere fik brug for. Men i de gode år levede han med sin hustru og familie i Vatikanet - selvom dette naturligvis også gav anledning til rygter og Pasquino fik påsat en seddel, hvor Gaetano's hustru kaldtes "puttana santissima": "den allerhelligste luder". Da Gregor XVI døde i 1846, blev Gaetano opsagt af den næste Pave, Pius IX, og flyttede derfor med familien til Palazzo Carpegna, hvor de kunne fortsætte deres liv uden økonomiske problemer. Piero Moroni, 1924-1979, var arkitekt og arbejdede sammen med Nicola Di Cagno på en mængde byggerier i Roms forstæder i efterkrigstidens Rom.
Litteratur om Moroni-Familien: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|