|
|
|
|
|
Familien Pallavicini (nogle gange også kaldt Pallavicino, Paravicino eller Paravicini) er en adelig romersk familie, hvis ophav var en herre ved navn Oberto Pelavicino, om hvem vi ved, at han før sin død i 1148 havde delt sin ejendom, der lå i området mellem floden Po og Ligurien, mellem sine sønner. Herved deltes familien i flere grene og en af disse kaldte sig herefter Pallavicino og havde bopæl i Parma. Et medlem af denne familiegren, Pietro Sforza Pallavicino, blev i 1659 udnævnt til Kardinal. Paravicino-grenen fostrede blandt andre Ottavio Paravicino, der blev Kardinal ved kirkerne San Giovanni a Porta Latina og Sant'Alessio på Aventin, hvor han også ligger begravet. Han levede fra 1552 til 1611. Samt en anden Ottavio Paravicino, som var født i 1637 og blev Biskop i Mileto i 1681. Han døde i 1695. En anden gren, anført af en Niccolò Pallavicino slog sig ned i Rom og ændrede familienavnet til Pallavicini. Og her gjorde familien sin lykke ved at den ene af Niccolò's sønner, Lazzaro, blev Kardinal, mens den anden, Stefano, blev far til datteren (Maria) Camilla, der blev gift med den siddende Paves nevø, Giovanni Battista Rospigliosi, hvorefter familierne slog navnene sammen til ét familienavn: Pallavicini Rospigliosi. I den næste generation deltes familienavnet igen, idet den førstfødte fremover fik slægtsnavnet Rospigliosi, mens den næstældste fik slægtsnavnet Pallavicini. Det var dog aftalt, at skulle den ene dø, skulle den anden og dennes arvinger overtage arven. Begge familier eksisterer i bedste velgående idag og beboer det samme familiepalæ, Palazzo Pallavicini Rospigliosi i Via XXIV Maggio på Quirinalhøjen, dog således at de har delt bygninger og udendørsområder mellem sig. Ligesom Kardinal Lazzaro's store kunstsamling er fordelt mellem de to grene. Talrige er familiens besiddelser, udover det ovennævnte Palazzo Pallavicini Rospigliosi i Via XXIV Maggio ligger der en Villa Pallavicini i Frascati, en Villa Pallavicini i Gallicano og et Palazzo Colonna Pallavicini Rospigliosi i Zagarolo. Familiens gravkapel, Cappella Pallavicini Rospigliosi, findes i Kirken San Francesco a Ripa i Trastevere. Her findes gravmælerne for Kardinal Lazzaro Pallavicini og hans bror Stefano Pallavicini, samt for Stefano's datter Maria Camilla og hendes mand Giovanni Battista Pallavicini Rospigliosi. Nogle medlemmer af Pallavicini-familien: Alessandro Pallavicino di Zibello, blev adopteret af sin slægtning Sforza Pallavicino di Cortemaggiore og arvede dennes titel og rigdomme. Alessandro blev gift med Francesca Sforza (1573-1621) og blev i 1607 far til sønnen Pietro / Francesco Maria Sforza Pallavicino, som blev navngivet efter sin adoptivfarfar. (Læs mere om ægteskabsforholdene her) Pietro Sforza Pallavicino, Jesuit, Guvernør i Jesi, udnævnt til Kardinal i 1659. Pietro, der også kaldes Francesco Maria Sforza Pallavicino, var søn af Alessandro Pallavicino di Zibello og dennes hustru Francesca Sforza. Han var født i 1607 og døde i 1667. - Læs mere om Pietro/Francesco Maria Sforza Pallavicino. Vincenzo Pallavicini, der blev født i Brescia i slutningen af 1600-tallet, var komponist og komponerede blandt andet musikken til Carlo Goldoni's opera "Lo speziale ovvero la finta ammalata". Han døde på et tidspunkt efter 1766. Nogle medlemmer tilhørende grenen i Genova: Antoniotto, eller Antonio Pallavicini Gentili (eller Gentile Pallavicino), 1441-1507, blev udnævnt til Kardinal af Pave Innocens VIII i 1489. Han blev begravet i Kirken Santa Maria del Popolo. Giambattista Pallavicini, 1480-1524, nevø af Kardinal Antonio Gentile Pallavicino, blev selv udnævnt til kardinal af Pave Leo X i Juli 1517 og fik tildelt titelkirken Sant'Apollinare. Han døde den 13. August 1524 i Rom og ligger begravet i Kirken Santa Maria del Popolo. Stefano Pallavicini (1528-1599) blev far til sønnen Niccolò Pallavicini, der blev ophav til familiens romerske gren. Opizio Pallavicini, født i Genova i 1632, blev udnævnt til Kardinal i 1686 af Pave Innocens XI og i 1689 fik han tildelt titelkirken San Martino ai Monti. Han døde i Rom den 11. September 1700 og ligger begravet i samme Kirke. Lazzaro Pallavicino, født i Genova den 13. Juni 1686, blev udnævnt til Ærkebiskop i Tebe den 20. Januar 1721 og var også Guvernør i Piceno. Han døde omkring 1744, hvor Pave Benedikt XIV lod rejse et gravmæle for ham i Kirken San Francesco di Paola. Det blev udført af Ferdinando Fuga og forsynet med en buste af den afdøde, lavet af billedhuggeren Agostino Corsini. Emilio Pallavicini di Priola, født i Genova 8. November 1823, var general og senere politiker. Efter Roms erobring i 1870 havde Emilio Pallavicini kommandoen over den italienske hær i Rom og i Februar 1880 blev han udnævnt til Senator. Han døde den 15. November 1901 i Rom. Nogle medlemmer tilhørende grenen i Rom: Niccolò Pallavicini, søn af den genovesiske Stefano Pallavicini, blev gift med Maria Lomellini og er stamfar til den romerske gren af familien. Han blev far til 22 børn, blandt andre sønnerne Giovanni Battista, den senere Kardinal Lazzaro Pallavicini og Stefano Pallavicini. Lazzaro Pallavicini, søn af Niccolò Pallavicini var født i 1602 og blev udnævnt til Kardinal i 1669 af Pave Clemens IX af Rospigliosi-familien, hvis nevø blev gift med Kardinalens niece i 1670. Lazzaro døde i 1680. - Læs mere om Kardinal Lazzaro Pallavicini. Stefano Pallavicini, søn af Niccolò Pallavicini og bror til Kardinal Lazzaro Pallavicini, blev far til datteren Maria Camilla Pallavicini, der i 1670 blev gift med Pave Clemens IX's nevø, Giovanni Battista Rospigliosi, Maria Camilla Pallavicini, datter af Stefano Pallavicini, blev i 1670 gift med Pave Clemens IX' s nevø, Giovanni Battista Rospigliosi, Prins af Sacro Romano Impero og Hertug af Zagarolo. Familien tog herefter navnet Pallavicini Rospigliosi med den klausul, at den førstefødte, Domenico Clemente, fik slægtsnavnet Rospigliosi med de tilhørende titler, og den næstfødte, Nicolò Maria, slægtsnavnet Pallavicini med titel af Prins af Gallicano og af Sacro Romano Impero. Maria Camilla døde i 1710. Domenico Clemente Rospigliosi, Prins af Sacro Romano Impero og Hertug af Zagarolo, søn af Maria Camilla Pallavicini og Giovanni Battista Rospigliosi og bror til Nicolò Maria Pallavicini. Det er fra Domenico Clemente, at nutidens Rospigliosi-gren nedstammer. Nicolò Maria Pallavicini, Prins af Gallicano og af Sacro Romano Impero, søn af Maria Camilla Pallavicini og Giovanni Battista Rospigliosi og bror til Domenico Clemente Rospigliosi, Luigi Pallavicini, der døde i 1835. Da der ikke var nogle direkte arvinger, efterfulgtes han af et medlem af Rospigliosifamilien, Giulio Cesare Rospigliosi, som herefter tog Pallavicini-navnet. Francesco Pallavicini, 1810-1878, Senator i 1870 og Borgmester i Rom i 1871, Francesco Cesare Pallavicini, 1828-1887, far til sønnen Giulio Cesare Francesco Pallavicini, Giulio Cesare Francesco Pallavicini, 1871-1941, søn af Francesco Cesare Pallavicini, adopterede i 1938 sin dattersøn Guglielmo de Bernis, Guglielmo de Bernis, 1914-1940, adopteret i 1938 af sin morfar Giulio Cesare Francesco Pallavicini og førte derpå Pallavicini-navnet videre. Han var gift med Elvina Medici del Vascello og far til Maria Camilla Pallavicini, Sigieri Pallavicini og Moroello Pallavicini. Familien Pallavicini's våben er ifølge Rendina delt i 4 bånd på tværs. De 3 nederste bånd er hver delt i 3 felter, der skiftevis er i blåt (4 felter) og guld (5 felter). Det øverste gyldne bånd er lidt bredere og med et mønster af 4 mørke, korte kors.. Litteratur om Pallavicini-familien: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|