Ud mod den smalle plads foran Kirken er indgangen hævet nogle trin og facaden forsynet med en høj sokkel af travertin, ligesom resten af den nederste facadedel er udført i travertin. Kirkens sidemur (2) mod vest (Kirkens højre side) har derimod blot fået et lagt mørkebrunt puds over de rå teglsten. Den ligger ud til Via del Fagutale og her kan man tydeligt se kapellernes forskellige størrelse (se nedenfor) og hvorledes den sidste del af Kirken, Presbyteriet, er endnu smallere end resten.
Ved Kirkens bagvæg (3) ligger tilhøjre Kirkens klokketårn (4), der er et gammelt Middelaldertårn, der tidligere kaldtes Torre dei Borgia. Da tårnet blev inkorporeret i klosteret og omdannet til dettes klokketårn, blev det forsynet med et "klokkehus" på toppen. Det er den eneste kampanile, som har et komplet fæstningstårn som base! Tårnet kan bedst ses fra Piazza San Pietro in Vincoli. På sydsiden kan ses et gammelt vindue, mens nogle antikke fragmenter samt et stykke af et våbenskjold kan ses på den side, der vender ind mod Maroniter-ordenens ejendom ud mod Via del Fagutale.
(se fotos af Tårnet)
Til venstre for Kirken (5) ligger klosterbygningen Convento di San Francesco di Paola, også kaldet Collegio dei Minimi, der til den anden side vender ud mod Piazza di San Pietro in Vincoli.
KIRKENS INDRE:
Kirken har kun ét bredt skib (6) med kapeller i begge sider. De to midterste kapeller er større, bredere og dybere, end de fire andre. De er alle adskilt af høje, brede, kanellerede søjler med store komposite stukkapitæler med blomsterblade og englehoveder ligesom dem på Kirkens facade. Adgangen til kapellerne udgøres af en bred bue med bemaling og stukdekorationer med engle, englebørn og blomsterguirlander i hvidt og guld. De er udført af Luigi Barattoni i første del af 1700-tallet. Ovenover er der små lukkede balkoner og korrum, udført af Morandi. I de mindste kapeller kan man se de gamle majolikagulve fra 1600-tallet med blomster- og fuglemotiv.
For enden af hovedrummet ligger et meget stort og langt presbyterium med højalteret op af en lige endevæg, belyst af et stort vindue i højre side og et i buen under loftet.
Loftet er tøndehvælvet og har malet dekoration med falske forgyldte kassetter og trompe l'oeil emblemer. Det er udført i 1953 af Cesare Minestra.
Mellem hvælvene er der mindre vinduer.
Gulvet i hovedskibet er af nyligt omlagt med lyse marmorfliser i mørke rammer, men man har bevaret nogle af de gamle gravsten for: Francesco Santi, død 1744, Matteo Saxi, død 1723, Pietro Guglielmino, død 1720, Fausto Tursi, død 1678, Natale del Grande, død 1793, og Giovanni Bozzio, død 1647.
Det første kapel i højre side (7) er viet til Santa Anna, La Madonna og San Gioacchino. På alteret er der et maleri af Filippo Luzi med motivet "Santi Anna e Gioacchino con la Vergine" ("Anna og Joakim med Jomfru Maria") og i loftet en fresko af "Gloria di Sant'Anna" ("Anna's salighed") af Onofrio Avellino. I nichen i kapellets venstre væg er der et krucifiks i træ fra det 17.århundrede. I gulvet ses en gravsten i venstre side for Annibale Messi, der døde i 1773.
Det andet, og større, kapel i højre side er Cappella di San Francesco di Paola (8). Over buen ind til kapellet sidder i hver side en statue af en engel. Alteret er fra 1700-tallet og altertavlen flankeres af to søjler, der bærer et brudt, buet gavlfelt. Over sidebuerne sidder to engle og i bruddet er der en oval medaljon med et basrelief. På alteret er der en kopi af et 1400-tals portræt af San Francesco di Paola. Det oprindelige portræt siges at være bestilt i 1483 af Kong Ferrante af Napoli, det findes idag i kirken i Montalto Uffugo i Cosenza-provinsen. Kopien her er indsat i en bred, dekoreret ramme. Lofter og vægge er bemalet med fresker af Giuseppe Bartolomeo Chiari. Motivet er på væggene to mirakler, på den højre væg ses motivet "San Francesco di Paola restituisce sembianze umane ad un neonato" ("San Francesco di Paola gengiver en nyfødt menneskelige træk") og på den venstre "Il Santo resuscita i muratori caduti da un'impalcatura" ("Helgenen genopvækker nogle murere, som er faldet ned fra et stillads"), mens det i loftet er en "Gloria di San Francesco di Paola".
Det tredie og øverste kapel i højre side (9), Cappella di San Francesco di Sales, er udsmykket af Giovanni Antonio Grecolini med altermaleriet "San Francesco di Sales riceve il cordone del terz'ordine da San Francesco di Paola" ("San Francesco di Sales modtager bæltet ("ordenskæden") til Franciskanernes Tredie Orden af San Francesco di Paola"), og to ovale malerier på væggene, til højre "Il santo vescovo benedice gli infermi" ("Den hellige Biskop velsigner de syge") og til venstre "San Francesco di Sales scrivente" ("San Francesco di Sales i færd med at skrive"). På det buede loft er der en fresko med motivet "Gloria del Santo" ("Helgenens salighed"). I gulvet, der er i majolika-fliser fra 1600-tallet dekorerede med blomster og fugle, er der nedlagt en gravsten for Padre Pietro Zupo, der døde i 1747. Over den lave bue ind til kapellet hænger en korbalkon båret af en rigt udsmykket konsol.
Presbyteriet (10) er lidt smallere end hovedskibet og markeres af et sæt brede, flade, kanellerede søjler. På den første i højre side sidder en mindeindskrift for Natale del Grande, som Roms Kommune lod opsætte i 1948 ved 100-året for hans død. På væggen i dette rum sidder også en mindesten for Pave Benedikt XIII's genindvielse af Kirken i 1728.
På væggen mellem de to søjler (11) sidder et gravmæle for den genovesiske Monsignore Lazzaro Pallavicino, som Pave Benedikt XIV lod opføre i 1744 efter tegning af arkitekten Ferdinando Fuga. I en niche mellem to marmorsøjler med dekorerede kapitæler, der bærer to forskellige friser og et brudt, buet gavlfelt indeholdende en muslingeskal, står en buste af den afdøde, udført af billedhuggeren Agostino Corsini. Under busten er der en høj base med en lang indskrift, der lyder: "Lazaro Pallavicino - Thebarum Archiepiscopo - in summa rei freumentaria - caritate - annona per Picenum curator - apud melitenses et florentino - A S Apocrisiario - Clementis XII P M - admissionum magistro - viro integerrimo et innocenti - Benedictus XIV Pont Max - amico optimo - cardinali abs se designato - quos honores vivens recusavit - mortuo dedit - vix an LX D XXV" ("For Lazzaro Pallavicino - Ærkebiskop i Theben - leder af fødevareforsyningen ... legat for Pave Clemens XII - en ærlig og hæderlig mand - og god ven - rejste Pave Benedikt XIV , der havde tænkt at gøre ham til Kardinal, (dette gravmæle)". Under indskriften sidder mellem to udskårne konsoller Aldobrandini-familiens og Pave Clemens VIII's våben.
Efter den anden søjle følger en bemalet væg med et stort vindue og derpå endevæggen med højalteret, der er anbragt mellem to brede bemalede felter. I hver af disse er der en 1700-tals dør (12), der fører ind til et mindre rum bagved. Dørkarmene ender i buede gavlfelter, hvorpå der sidder små englebørn, som støtter en laurbærkrans, der indrammer et ovalt vindue ovenover. I dette står et relikviegemme med våbenmærket for den spanske Bourbon-familie, der var protektorer for Kirken. Øverst er der forskellige dekorerede felter, der bærer nogle store vaser under loftet.
Selve Højalteret (13) findes under en baldakin. Engle og englebørn svæver rundt og trækker gardinerne væk, så man kan se det store hostiegemme (monstransen) i form af et højt rundt tempel i flere etager i forgyldt træ. Den 2. april, som er San Francesco di Paola's festdag stilles der en statue af helgenen herind. Over baldakinen er der en stor stukdekoration med forgyldte solstråler, der indrammer en hvid sky, hvorpå Gud Fader hviler med sine engle: "L'Eterno tra angeli e cherubini" ("Den Evige mellem engle og keruber"). Hele arrangementet er udført i 1655 af arkitekten Giovanni Antonio de Rossi. Det antoges tidligere at være udført af Bernini og er et typisk eksempel på barokkunst. Det bærer Kardinal Baccio Aldobrandini's våbenskjold. Kardinalen var broder til Olimpia Aldobrandini, som gav en stor sum penge til opførelsen af Kirken.
Rummet bagved (14) er indrettet til kor med udskårne korstole i nøddetræ fra 1673 og en malet, udskåret træstatue af San Francesco di Paola.
På Presbyteriets venstre væg ses en malet indskrift til minde om den restaurering, som Pave Leo XII lod udføre i 1826. På væggen er der også en dør ind til Sakristiet. Over døren hænger gravmælet for Giovanni Pizzullo (15), som donerede de første penge og jordstykket til Kirken. I en niche mellem to marmorsøjler med dekorerede kapitæler, der bærer et buet gavlfelt, står en buste af den afdøde. Nedenunder er der en mindeindskrift og familievåbenet.
Sakristiet (16), som tilskrives Filippo Breccioli, er fra samme tid som den første Kirke, som Orazio Torriani opførte i 1623-1640 og stukdekorationerne og nøddetræsskabene er fra samme tid. I loftet har Giovan Battista Salvi, kaldet "Il Sassoferrato", i perioden 1641-1642 malet "La Madonna consegna a San Francesco di Paola l'emblema dell'ordine" ("Jomfru Maria skænker San Francesco di Paola Ordenens emblem"). I 1862 ville en fransk antikvitetshandler købe maleriet. Han bød Ordenen den høje sum af 15.000 scudi for maleriet samt at få fremstillet en kopi, som kunne ophænges i stedet for originalen, men munkene vedtog enstemmigt at afslå tilbudet.
Rundt om dette maleri er der i mindre felter en række malerier fra 1700-tallet med scener fra San Francesco di Paola's liv. I lunetterne er der 4 malet af Agostino Masucci og 3 andre af Filippo Luzi. Scenerne er: "San Francesco di Paola resuscita il nipote Nicola D'Alessio" ("San Francesco di Paola genopvækker sin nevø Nicola D'Alessio"), "San Francesco di Paola resuscita i pesci offertigli alla mensa del re di Napoli" ("San Francesco di Paola genopvækker de fisk, som han får tilbudt som spise ved middagen hos kongen af Napoli"), "San Francesco di Paola divide un albero che impedisce di costruire il convento" ("San Francesco di Paola deler et træ, som gør det vanskeligt at bygge Klosteret"), "San Francesco di Paola passa lo stretto di Messina sopra il suo mantello" ("San Francesco di Paola går over Messina-strædet på sin kappe"), "San Francesco di Paola mostra i carboni ardenti a un cameriere del papa" ("San Francesco di Paola viser gloende kul for Pavens tjener"),"San Francesco di Paola davanti al re di Napoli fa emettere sangue da una moneta" ("San Francesco di Paola får en mønt til at bløde foran kongen af Napoli") og "San Francesco di Paola restituische sembianze umane a un neonato" ("San Francesco di Paola gengiver en nyfødt menneskelige træk").
På de korte vægge i Sakristiet sidder to ovale nicher med buster af henholdsvis Jomfru Maria og Kristus. De stammer fra den i 1884 nedrevne kirke Salvatore ad Tres Imagines. For enden af rummet står en skænk af nøddetræ og over den er der en malet træstatue af San Francesco di Paola. Det mønstrede gulv er i mangefarvet marmor. Heri er nedlagt en gravsten for Maria Felicita Baraini Mazzocchi fra 1713.
Fra Sakristiet går man ind i den såkaldte "Sala del Capitolo" (17), der egentlig er et lille kapel, som blev indrettet i 1700-tallet på en trappeafsats. Det er udsmykket af Francesco Cozza med fresker forstillende Korsfæstelsen og San Francesco di Paola. Maleriet "San Francesco di Paola in adorazione del Cristo crocifisso" ("San Francesco di Paola i bøn foran den Korsfæstede Kristus"), som tidligere hang på trappevæggen, fungerer nu som altertavle. På de øvrige vægge er der stukrammer med en række malerier af Stefano Pozzi med motiverne: "Cristo nell'Orto degli Ulive" ("Kristus i Olivenlunden") på venstre side, "La Salita al Calvario" ("Opstigningen til Golgatha") på højre side og "La Deposizione" ("Nedtagelsen af Korset") i en oval ramme over indgangsdøren. På loftet er der malet "Angeli con simboli della Passione" ("Engle med redskaber fra Lidelseshistorien"). I gulvet ses en gravsten fra 1737 for Giovanni Battista Rolfino.
Ved indgangen til Klosteret (18) hænger malerierne "Immacolata Concezione" ("Den Ubesmittede Undfangelse") af Stefano Pozzi og "San Francesco di Paola in adorazione della Madonna incoronata dalla Trinità" ("San Francesco di Paola i bøn foran Madonna, der krones af Treenigheden", det sidste udført i 1787 af Vincenzo Milione. Her står også en statue af San Francesco di Paola, som menes at stamme fra 1700-tallet.
Det øverste, lille kapel i Kirkens venstre side (19) er Cappella di San Michele Arcangelo (Ærkeenglen Mikael's kapel). Den store altertavle med buet overkant mellem søjler af broget marmor, som bærer en høj, kantet gesims med 2 englebørn i siderne, er et maleri af San Michele Arcangelo fra første halvdel af 1600-tallet, malet af Stefano Perugini. På rummets sidevægge sidder to ovale rammer med malerierne "San Michele Arcangelo dona a San Francesco di Paola lo stemma dell'ordine" ("Ærkeenglen Mikael giver San Francesco di Paola Ordenens våben") i højre side og "San Michele Arcangelo consegna a San Francesco di Paola il cappuccio" ("Ærkeenglen Mikael overrækker San Francesco di Paola Ordensdragten") på venstre side. De er malet i 1728 af Giacomo Triga, som også har malet loftsfresken "San Michele Arcangelo e angeli sorreggenti la croce" ("Ærkeenglen Mikael og andre engle støtter korset"). I kapelgulvet ligger en gravsten fra 1722 for Padre Alberto Gullo.
Det midterste, større kapel i venstre side (20) er Cappella del Beato Nicola il Saggio, men kaldtes tidligere Cappella dell'Immacolata. På alteret ses et maleri af Francesco Manno med motivet "Beato Nicola il Saggio dei Longobardi riceve la croce dal Redentore" ("Salig Nicola il Saggio dei Longobardi modtager korset fra Frelseren"). Det er måske malet i 1786 og blev ophængt i stedet for det tidligere altermaleri af "L'Immacolata Concezione" af Stefano Pozzi, som blev flyttet hen til indgangen til Klosteret. Oprindeligt var det Pozzi, der havde dekoreret hele kapellet og hans fresker kan stadig ses: "Assunta in gloria" ("Marias Himmelfart") i en ramme båret af engle på det hvælvede loft, der er dækket af forgyldte kassetter i forskellige former; "Adorazione dei magi" ("De Hellige Tre Konger tilbeder Jesus-Barnet") på den venstre væg og "Adorazione dei pastori" ("Hyrdernes tilbedelse") eller "La Natività" ("Jesu Fødsel") på den højre væg, hvor der også hænger en forsølvet og forgyldt metalplade, som Luigi Tanzini udførte til Kirkens højalter i 1895. I hvert af kapellets hjørner står nogle statuer af 3 Ærkeengle: Gabriel, Rafael og Mikael, og en engel. De er fint udført i gips og tilskrives Luigi Barattoni. I gulvet ses en gravsten fra 1787 for Francesco og Ignazio Mazzei.
Det første kapel i venstre side (21) er Cappella di Gaspare del Bono, en anden af Paulaner-Ordenens hellige munke. På den højre væg ses maleriet "Sogno di Giuseppe" og på den venstre væg "Fuga in Egitto" ("Flugten til Ægypten"). De er begge malet af Stefano Pozzi ligesom loftsfresken "Dio padre benedicente" ("Den velsignende Gud Fader"). Altertavlen er derimod malet af Vincenzo Milione i 1787 og forestiller "Gaspare del Bono in orazione" ("Gaspare del Bono i bøn"). Gulvet er, ligesom i det øverste kapel i højre side, dækket af majolika-fliser fra 1600-tallet dekorerede med blomster og fugle. Før kapellet blev viet til Gaspare del Bono, der blev saligkåret i 1786, kaldtes det Cappella di San Giuseppe og var viet til San Giuseppe (Josef), hvilket afspejler sig i de fresker, som Pozzi har udført.
På indgangsvæggen (22) sidder den halvrunde korbalkon, der midt på har en stukdekoration med Paulaner-Ordenens motto "Charitas" mellem forgyldte solstråler og englehoveder. Herover sidder orgelet. På væggen ses et stukrelief med motivet "Gloria di San Francesco di Paola", som tilskrives Luigi Barattoni. På hver side af indgangsdøren sidder et gravmæle, på venstre side for Monsignor Giorgi Marra, død 1681, og på højre side for Girolamo Rossi, død 1687, samt for billedhuggeren Giuseppe Angelini, der døde i 1824.
