Den Salige Ludovica Albertoni var født i Rom i den indflydelsesrige Albertoni-familie, der fra 1300-tallet og flere århundreder frem tiden bestred mange vigtige poster i byen.
Albertoni-familien havde flere ejendomme i Rom, blandt andet en større grund, der gik på tværs af nutidens Piazza Campitelli, hvor deres familieresidens idag rejser sig på Pladsens nordøstside overfor Kirken Santa Maria in Campitelli. Det fortælles endog, at Kirken metop er rejst over Albertoni-familiens hus, der lå på det sted, hvor Albertoni-Paluzzi-kapellet idag findes i Kirken. Det drejer sig om det andet kapel i venstre side, som nu også kaldes Cappella di San Giuseppe.
På dette sted fødtes altså i 1473 den lille Ludovica Albertoni, der efter faderens død fra 2-årsalderen blev opdraget i samme hus af sine fastre, som opdrog hende til fromhed og underviste hende i de pligter og færdigheder, som krævedes af hendes stand.
Da hun voksede op, lod familien hende forlove med en adelsmand fra Trastevere, Giacomo della Cetera eller Citera. Ludovica Albertoni tilbragte derefter sit liv på den anden side af floden, hvor hun frekventerede Kirken San Francesco a Ripa og blev tiltrukket af San Francesco d'Assisi's eksempel.
Måske blev det hendes trøst i et ulykkeligt ægteskab med en kolerisk og muligvis også voldelig ægtemand. Trods dette blev hun dog moder til 3 døtre.
Men ægtemanden blev med tiden alvorligt syg og i Maj 1506 døde han. Selvom han testamentarisk havde prøvet at beskytte sin hustrus medgift, måtte Ludovica - der nu var 33 år gammel - dog for sin egen og døtrenes skyld gennem en langvarig proces mod sin svoger, der skulle administrere arven. Til slut lykkedes det hende at få retfærdigheden til at ske fyldest og hun delte derpå formuen med døtrene, hvorefter hun lod sig indskrive i lægmandsordenen Terzo Ordine di San Francesco.
Således kunne Ludovica Albertoni nu tilbringe resten af sit liv med at hjælpe de fattige. Især gjorde hun en stor indsats for at få de fattige unge kvinder væk fra gaderne og prostitutionen. Hun underviste dem og sørgede for at de fik mulighed for at kunne klare sig på ærlig vis. Også under de forfærdelige forhold i 1527, mens de lutheranske landsknægte hærgede Rom under den lange erobring, kendt som "Il Sacco di Roma", lykkedes det Ludovica at hjælpe og trøste de ramte, som gav hende tilnavnet "madre dei poveri": "de fattiges moder".
Efterhånden blev Ludovica Albertoni dog svagere, hun var jo nu også op mod de 60 år gammel og havde sikkert strabadseret sig selv i religionens og i barmhjertighedsgerningernes navn. I hvert fald blev hun syg og sygdommen forværredes i slutningen af 1532, indtil hun døde den 31. Januar 1533.
Ludovica Albertoni blev begravet i Cappella di Sant'Anna i Kirken San Francesco a Ripa, som hun selv have ønsket det.
Men den befolkning, som hun havde hjulpet, og som havde elsket hende, glemte hende ikke og dyrekede hendes minde. Den 13. Oktober 1606 kundgjorde det romerske Senat desuden, at Kommunen hvert år på hendes festdag ville give San Francesco a Ripa en kalk og 4 fakler.
I 1625 blev Ludovica Albertoni Roms med-skytshelgeninde med fejring den 31. Januar. Og i 1675 blev Ludovica officielt saligkåret og hendes jodiske rester nedlagt i det alter, hvortil GianLorenzo Bernini havde udført en stor statue af "Beata Ludovica Albertonis ekstase".
Ill.: Cop. Santiebeati.it
Litteratur om Beata Ludovica Albertoni:
Sicari, Giovanni: reliquie Insigni e "Corpi Santi" a Roma. Monografie Romane no. 12. A cura dell'Alma Roma, 1998.
- side 90.
San Francesco a Ripa Grande: Beata Ludovica Albertoni (1473-1533).
Santi e Beati: Beata Ludovica Albertoni.
Wikipedia (engelsk tekst): Ludovica Albertoni.
Wikipedia (italiensk tekst): Ludovica Albertoni.
Wikipedia (tysk tekst): Lodovica Albertoni.