ANNAS ROM GUIDE
Albertoni-familien

Albertoni-familiens oprindelse fortaber sig i historiens tåger, men den har måske longobardiske rødder. Nogle steder nævnes det, at familiens forfader var en vis Pietro Matteo Albertoni, andre steder at den nedstammer fra en Paoluccio eller Palluzo Albertoni. Familien omtales derfor også som Albertoni Piermattei Paluzzi. En anden Albertoni-familie, som levede i Cremona, eksisterer stadigvæk, mens den romerske Albertoni-familie optoges i Altieri-familien i 1669.

I Middelalderen regnedes familien blandt Roms adelsfamilier og dengang bestred familiemedlemmerne talrige poster indenfor de kommunale råd. De deltog også i diplomatiske delegationer, for eksempel i 1327, hvor romerske adelsmænd mødtes med Kong Ludwig IV af Bayern, der var kommet til Rom for at lade sig krone af Antipaven Nicolaus V.

Familien havde indtil omkring 1600 et eller flere huse på det sted, hvor Kirken Santa Maria in Campitelli står idag. Deres ejendom strakte sig også mod nordøst over Piazza Campitelli, hvorudtil de i 1600-tallet byggede flere palæer: Palazzo Albertoni Spinola ligger med facaden ud til Pladsen, Palazzetto Paluzzi degli Albertoni ved Via dei Delfini og Palazzetto Albertoni in Piazza Margana med indgang fra denne Plads. Desuden har de mange mindre 1400-tals-huse i Via dei Delfini sandsynligvis hørt til familiens kompleks.

Dette område ligger ganske tæt på det gamle fisketorv, Pescheria, som holdtes i ruinerne af Portico d'Ottavia, hvor fiskehandlerne lejede store marmorplader i ruinernes skygge til fremlæggelse af deres varer. Stenene ejedes i 1500-tallet af områdets betydeligste familier, samt af kirker og klostre. I 1519 udlejede Albertoni-familien nogle af disse sten sammen med nabofamilierne Margani og Caffarelli.

Familien Albertoni havde desuden allerede fra før 1536 nogle kornlader på Forum Romanum, der dengang kaldtes Foro Boario eller ForoVaccina, ved Kirken Santa Maria Nova, hvor de ifølge Lanciani (se litt.note forneden) kan ses på gamle stik og tegninger af området. De blev revet ned i 1878-1880, da Clivus Sacer ved Via Sacra på Forum blev udgravet.

Familien havde et gravkapel i Kirken Santa Maria in Aracoeli, der lå tæt ved deres ejendomme, beliggende ved nutidens Piazza Campitelli. Det drejer sig om det tredie kapel i venstre side, viet til Sant'Antonio di Padova. I 1670'erne indrettedes et særligt gravkapel i Kirken San Francesco a Ripa til at huse resterne af den salige Ludovica Albertoni.

Albertoni-familiens våben har guldbund. Det er delt i to af et meget bredt, blåt bånd, hvorover der står en rød leopardplettet løve. I det nederste felt er der 3 vinkler i rødt.

Af familiens medlemmer kan nævnes:

Matteo di Albertone, som deltog i 1327, da de romerske adelsmænd mødtes med Kong Ludwig IV af Bayern, der var kommet til Rom for at lade sig krone af Antipaven Nicolaus V.

Ludovichetto Albertone deltog i krigen mod tyrkerne i 1334 sammen med franske og ventianske tropper.

Pietro Matteo "de Albertonibus", som døde omkring 1395. Kilderne nævner en gravsten for denne, som fandtes i den gamle, og nu nedrevne, Kirke Santa Maria in Campitelli. Teksten lød her: "Nobilis vir Petrus Matteus Jacobi Judicis - Angeli de Albertonibus". Tilsyneladende er Pietro Matteo søn af en Jacobus Angelus (Giacopo Angelo), som bestred et højt hverv som dommer "judex". Et fragment på 188x105 cm af gravstenen i hvid marmor findes idag i de kommunale magasiner. Den var oprindeligt ca. 230x105 cm og blev på et tidspunkt vendt om og brugt som gulvsten i Santa Maria in Campitelli, vel da denne blev flyttet til sin nuværende plads. Han var tilsyneladende fader til Battista di Pietro Mattei.

--- Battista di Pietro Mattei, søn af Pietro Matteo, blev i 1422 af Pave Martin V udpeget til Conservatore og i 1425 af samme udpeget til "magister edificiorum, viarum et stratarum" ac decursus aquaum ;´: "opsynsmand" for bygninger og gader, sammen med Buccio de Stinchis. Battistas udnævnelse skete den 29. Marts med benævnelsen "Baptista Petri Mathey de regione Campitelli", mens "Buccius Stinchus de regione Parionis" kom til den 1. April. Med disse udnævnelser, som Martin V kundgjorde den 29. Marts 1425 i bullen "Etsi in cunctarum", genoplivede Paven det gamle hverv med opsynsmænd for veje og gader, byggeri og vand.

Giovanni Paluzzi blev dræbt i 1405 i Kirken Santo Spirito, hvor Pave Innocens VI's nevø Ludovico lod myrde mange romerske adelsmænd.

Sofia Albertoni, som i første halvdel af 1400-tallet blev gift med Giacomo Cenci, af slægtsgrenen "Ramo di Francesco". De fik sammen børnene Giordano, Cristoforo og Angibella Cenci. Giacomo Cenci døde før 1444. Hans familie levede i huse på vestsiden af Monte dei Cenci.

Paoluccio Petri Mattei de Albertonibus, der også nævntes i den gamle Santa Maria in Campitelli-kirke. Han blev i 1414 af det romerske folk - og imod sin vilje - indsat i byens regering sammen med Butio Stinco (må være ovennævnte Buccius Stinchus). Det var muligvis denne Paluzzo, der var fader til nedennævnte Angelo. Han var tilsyneladende søn af ovennævnte Pietro Matteo.

--- Angelo di Paluzzo di Pietro Matteo Albertoni var søn af Paluzzo Albertoni og sønnesøn af Pietro Matteo Albertoni. Han levede i midten af 1400-tallet og var balndt andet involveret i handel med uld og linned, da han i 1469 underskrev en aftale med en anden interessent om en større butik eller stadeplads ved Piazza Giudea. Det lader til, at Angelo var pengemanden i foretagenet, mens kompagnonen, Cristofano de Cola Ser Nardi, ikke indskød nogen kapitel, men forpligtede sig til at holde vagt ved varelageret om natten. Han var fader til Antonio Angelo Palutii de Albertonibus.

-------- Antonio Angelo Palutii de Albertonibus, var søn af en Angelo Albertoni, som igen var søn af en Paoluccio (Paluzzo) Albertoni. Han var fader til datteren Lucida, der i 1500 blev gift med Marco Marcello Leni.

--------------- Lucida de Albertonibus var datter af Antonio Angelo Palutii de Albertonibus. Hun blev den 6. Februar år 1500 gift med Marco Marcello Leni, en søn af Vincenzo Leni og Giovanna Santacroce. Lucida medbragte i ægteskabet en medgift på 1000 "ducati di carlini". Marco Marcello var blandt de 6 unge romerske adelsmænd i pavedatteren Lucrezia Borgia's følge, da hun rejste til sin ægtemand, Greven af d'Este i Ferrara. Han levede i hvert fald til 1513.

Angelo Albertoni, søn af en Pietro Matteo Albertoni. I 1464 deltog Angelus Petri Mathei i Processionen med det hellige Kristusbillede ved Festa dell'Assunzione på det andet skift mellem Kirken Santa Maria Nova til Torre della Suburra.

Antonio Battista Albertone var i 1434 i Stefano Colonna's følge, da denne besatte Ariccia med sin hær. Antonio Battista, der også kaldes Antonio Batta, blev begravet den 15. Februar 1467. Det er sandsynligvis denne Antonio, er i 1466 var Conservatore og ligeledes bestred hvervet som Senator i Rom. Antonio Battista, der antagelig var søn af en Battista Albertoni, da han også omtales som "Antonio di Battista", var tilsyneladende fader til sønnen Marco Albertoni, der fødtes midt i 1400-tallet. Denne herre er omtalt i "Li Nuptiali di Marco Antonio Altieri" som en af de romerske adelsmænd, der mødtes på markedspladsen ved Pantheon for at diskutere politik og "frihed". (Modigliani: Mercati s.95 og 337 - se litt.note nedenfor). Det er muligvis denne Antonio, der benævnes "strenuus miles", som havde 3 huse ved Via Lata, i nærheden af den nuværende Piazza Sciarra. Denne "tapre soldat" havde udmærket sig ved forsvaret af Porta Accia (Appia) mod Malatesta's angreb.

--- Marco Antonio Albertoni, hvis gravsten fra 1485 fandtes i Kirken Santa Maria del Popolo. Teksten lød her: "Marci Antonj equitis romani filio ex nobili Albertoni familia, - corpore animoq. insigni qui annum agens XXX pete iniuria interijt". Han døde altså som 30-årig. Marco var i 1472 vidne til Raimondo Albertoni's bryllup med Tiburzia Leni.

Ludovico Albertoni, som den 1. Marts 1487 sammen med Raimondo Albertoni blev valgt til Caporione for Rione Campitelli. I November 1480 havde Ludovico sammen med Battista Brendi og Stefano Margani fra Kommunen modtaget betaling for deres hverv som "pacerius urbis". (Modigliani: I Porcari s.91 - se litt.note nedenfor). Tilsyneladende var Ludovico også i 1485 Conservatore sammen med Pietro di Battista Leni, da de den 16. December udstedte arrestordre på Napoli's Ambassadør i Rom. (Dai Casali... s.43n - se litt.note nedenfor).

Pietro Matteo Albertoni, der tilsyneladende havde flere sønner: Gregorio Bonanno Albertoni, Hieronymus Bonanni Albertoni, Stefano Albertoni, Giulio di Pietro Matteo de Albertonibus og Raimondo di Piero Matteo. Og muligvis også datteren Maddalena. Det var sikkert denne Pietro Matteo, som sammen med Domenico Porcari i 1467 var vidner ved bodelingen mellem brødrene Lelio, Filippo og Giacomo Della Valle. Det nævnes, at de 2 vidner var "cognati carnales": "kødelige svogre".

--- Gregorio Bonanno Pietro Matteo Albertoni, som tilsyneladende døde i 1493, hvor hans søn Nofrius Albertoni satte en gravsten for ham (se nedenfor). Det er muligvis denne "Gregorius Petri Mattei de Albertonibus del Rione Campitelli", som den 18. februar 1487 var blandt vidnerne til Francesco Porcari's forlovelse med Girolama di Battista Mattei fra Trastevere. Forlovelsen foregik i Kirken "Santa Maria Donne Rose" i Rione Sant'Angelo, forgængeren for nutidens Kirke Santa Caterina dei Funari, der lå tæt på Albertoni-familiens huse.

------ Nofrius Albertoni satte i 1493 i den gamle Santa Maria in Campitelli Kirke en gravsten for sin far Gregorio med teksten: "Gregorio Bonanno Petri Mathhei Albertonio Nofrius - patri benemerenti posuit".

--- Hieronymus Bonanni Albertoni, søn af Pietro Matteo Albertoni, døde tilsyneladende i 1495, hvor hans søn Giacopo Albertoni satte en gravsten med teksten "Hieronymo Bonanni Petri Matthei filio ex Albertonibus - Jacobus patri benemerenti posuit" for ham i den gamle Santa Maria in Campitelli Kirke.

------ Giacopo Albertoni satte i 1495 en gravsten i den gamle kirke Santa Maria in Campitelli for sin fader Hieronymus Bonanni Petri Albertoni.

--- Stefano Albertoni, søn af Pietro Matteo Albertoni og far til den senere saligkårede Ludovica Albertoni, som fødtes i 1473 eller 1474.

------ Ludovica Albertoni, som senere blev saligkåret og tilbedes som en helgen i Rom. Hun var født i 1473 eller 1474 i familiens hus ved nutidens Piazza Campitelli og døde i 1533. Læs mere om Beata Ludovica Albertoni her!

--- Giulio di Pietro Matteo de Albertonibus, søn af Pietro Matteo Albertoni, var på et tidspunkt før 1496 sammen med Mario Salamonio dommer i en sag, som Giulio Porcari havde rejst. Det var muligvis denne Giulio Albertoni, som sammen med florentineren Giacomo Rucellai og Giacomo Frangipane i 1524 stod bag ved en ny pavelig lov for landbruget, samt den 29. Januar 1523 blev udnævnt til "maestro de strada", ansvarlig for gader og veje. I denne egenskab forekommer hans navn i en liste over huse, der skulle rives ned ved "strada alli fornaciari".

--- Raimondo Albertoni, som den 1. Marts 1487 sammen med Ludovico Albertoni blev valgt til Caporione for Rione Campitelli. Raimondo var søn af Pietro Matteo og blev den 16. Februar 1472 gift med Tiburzia Leni, en af Paolo Leni's 4 døtre. Tiburzia's medgift var på 1000 guldfloriner. Bryllupskontrakten præciserer, at denne medgift indenfor 6 måneder skal betales tilbage til Paolo Leni og hans arvinger, hvis Tiburzia dør før sin mand og uden at de har fået børn. Hvis ægteskabet bliver velsignet med børn, kan Raimondo beholde medgiften. Hvis Raimondo imidlertid dør først - med eller uden børn - skal hans arvinger udbetale medgiften til hans enke indenfor 6 måneder. Vidner for parret var Angelo Palutii Petri Mattei de Albertonibus fra Rione Campitelli og Marco di Antonio Battista de Albertonibus fra Rione Colonna, sammen med adelsmændene Giacchino de Narnea og Lelio Frangipane fra Rione Pigna, samt Giacomo Astalli og Battista Stefanelli fra Rione Campitelli. Brylluppet blev celebreret i Kirken "Santa Lucia de apotecis obscuris".

--- Maddalena de Albertonibus var muligvis datter af ovennævnte Pietro Matteo Albertoni. Hun blev gift med Battista Cola Tomarotii de Tomais i Rione Sant'Eustachio, som den 29. Oktober 1490 dikterede sin sidste vilje, hvori han påbød sine sønnesønner at sørge for deres farmor, hvis hun ikke giftede sig igen.

Antonio Paluzzo valgtes i 1502 til sammen med en række andre adelsmænd at eskortere Lucrezia Borgia til Ferrara, da hun var blevet gift med Grev d'Este.

Antonio Albertoni, som døde i 1509 og blev begravet i familiekapellet, det 3. kapel i venstre side i Kirken Santa Maria in Aracoeli, hvor hans gravmæle stadig kan ses. Antonio var fader til sønnen Mariano. Teksten på gravstenen er iflg. Amayden (se litt.note forneden): "Antonio patricio romano ex antiqua et nobili familia Albertonorum insigni caritate frugalitate predito, Marianus genitori suo observando pietate ex officio debitis benemerenti posuit".

--- Mariano Albertoni, der var søn af Antonio Albertoni. Han mindes på sin faders gravsten (se ovenfor).

Pietro Mattei Albertoni, som var fader til Onofrio Albertoni og muligvis også til Giovanni Battista Albertoni, Raimono Piermattei Albertoni, Stefano Piermattei Albertoni og Antonio di Piermattei de Albertoni. Det er muligvis denne Pietro, der den 1. Januar 1543 kaldes Pietro Pier Mattei di Campitelli, da han vælges til Caporione.

--- Giovanni Battista Albertoni, som måske var søn af Pietro Mattei Albertoni, valgtes den 1. Oktober 1530 som "Battista Pier Mattei Albertoni di Campitelli" til Caporione, samt den 1. Juli 1535 til Conservatore. Han omtales her således: "Giovanni Battista Piermattei (Albertoni) di Campidoglio". (Campidoglio = Capitolhøjen, hører ind und Rione Campitelli, hvor familien Albertoni havde deres ejendomme). Mon ikke det også er ham, der med det forkortede navn Battista Piermattei valgtes til Priore dei Caporioni den 1. Juli 1543 og som den 1. Januar 1549 og den 1. Juli 1556 valgtes til samme hverv. Her angives han at være fra Rione Campitelli.

--- Onofrio Albertoni, søn af Pietro Mattei Albertoni ("Onofrio di Pietro Mattei") blev den 1. April 1534 valgt til Conservatore ("Onofrio di Pier Mattei Albertoni di Campidoglio") og til dette hverv valgtes han endnu engang den 1. Januar 1544 ("Onofrio Albertoni (Onofrio di Pietro Mattei) di Campitelli"). Indimellem havde han været Caporione i 1539 for Rione Campitelli. Mon det var denne Onofrio ("Honofrius"), der sammen med hustruen Julia begræd sin døde 12-årige søn Gregorio Albertonio? (se nedenfor).

--- Raimondo Albertoni blev den 1. April 1537 samt den 1. Juli 1540 valgt til Caporione for Rione Campitelli. Her kaldes han dog blot Raimondo Piermattei, hvilket tyder på, at han var en søn af ovennævnte Pietro Mattei Albertoni. Den 1. Juli 1545 blev han, benævnt Raimondo Albertoni, valgt til Caporione for Rione Campitelli og den 1. April 1554 blev han Priore dei Caporioni, her omtalt som Raimondo Piermattei.

--- Stefano Albertoni, der benævnt Stefano Piermattei di Campitelli den 1. Juli 1541 valgtes til Caporione, valgtes den 1. Juli 1549 som Stefano Albertoni til Caporione for Rione Campitelli. Den 1. Oktober 1555 kaldtes han påny blot Stefano Piermattei di Campitelli, da han atter blev valgt til Caporione. Han var rimeligvis søn af ovennævnte Pietro Mattei Albertoni.

--- Antonio di Piermattei de Albertoni blev den 1. Oktober 1531 valgt til Caporione for Campidoglio. Da han den 1. Oktober 1545 valgtes til Caporione for Rione Campitelli kaldtes han blot for Antonio Albertoni. Det drejer sig sandsynligvis om den samme Antonio, søn af ovenfornævnte Pietro Mattei Albertoni.

Camillo Albertoni blev den 1. Januar 1548 valgt til Caporione for Rione Ripa.

Lucrezia Albertoni (Lucretia de Albertonibus) ejede omkring 1541 en eller flere af familiens kornlader på Foro Boario (Foro Vaccino) ved Kirken Santa Maria Nova, hvilket fremgår af et dokument skrevet af notaren Amanni.

Quintilia Paluzzo Albertoni, som i 1543 blev gift med Cristoforo di Paolo Stati di Tomarozzi, som var blevet enkemand efter den første hustru Faustina Cenci's død.

Angelo Paluzzo, som kaldet Angelo Paluzzi Albertoni den 1. Oktober 1542 blev valgt til Caporione for Rione Campitelli, var tilsyneladende i en periode omkring 1555 Guvernør over Tivoli. I 1556 blev det jødiske kvarter indhegnet og den aflukkede Ghetto opstod. I den forbindelse blev der rejst mure og bygget aflåselige porte, samt revet huse ned, der kunne stå i vejen for projektet. Det gjaldt blandt andet for "una grande casa ... del mag.o m.r angelo palutio", altså et stort hus tilhørende Angelo Paluzzo. Måske det også var denne Angelo, der den 1. April 1563 og den 1. Oktober 1566 valgtes til Priore dei Caporioni for Rione Campitelli. I 1559 var Angelo medlem af en kommission, som skulle sørge for at virkeliggøre et projekt om en statue af Pave Paul IV, som derpå blev opsat i en af salene i Palazzo dei Conservatori. Den 18. August samme år døde Paven imidlertid og i den folkelige opstand, der fulgte i dagene derefter, blev statuen trukket ud af palæet og væltet, hoved og arme blev hugget af, og i 3 dage blev den trukket rundt i gaderne af den rasende pøbel. Hvad Angelo Paluzzo tænkte ved dette, vides ikke.

--- I 1579 ydede Angelo Paluzzi Albertoni's arvinger et lån på 3000 scudi til Gianvincenzo Vitelli, hvis økonomiske forhold var for kraftigt nedadgående.

Ursino Paluzzo, som i 1569 var Kommandant over den hær, der skulle forsvare byen Burges. Ursino omtales også som Orsino Paluzzo.

Girolamo Piermattei, som i 1574 valgtes til Caporione for Rione Ripa.

Ludovico Albertoni, som den 1. April 1583 valgtes til Caporione for Rione Trevi.

Antonio Paluzzi degli Albertoni, 2. Greve af Rasina. Han var gift med Laura Carpegna og blev i 1623 fader til den senere Kardinal Paluzzo Paluzzi degli Albertoni.

--- Paluzzo Paluzzi Altieri degli Albertoni, søn af Antonio Paluzzi degli Albertoni, 2. Greve af Rasina, og Laura Carpegna, var født i 1623 i Rom. Han gjorde karriere indenfor kirken og blev Kardinal ved Kirken Santi Apostoli i 1666. Da hans onkel Clemens X blev valgt til Pave i 1670, lagde han dennes efternavn Altieri til sit eget. Han bestred mange høje hverv og deltog i talrige konklaver, inden han døde den 29. Juni 1698. Han lå på lit-de-parade i Kirken Santa Maria in Campitelli, hvor han blev begravet i Cappella di San Giovanni Battista, som han havde ladet opføre i samme kirke. Han boede tilsyneladende i Palazzo Altieri, hvor hans værelser kan ses.

Gaspare Paluzzo var prælat og døde i 1624. Han blev begravet i familiekapellet, det 3. kapel i venstre side i Kirken Santa Maria in Aracoeli, hvor hans gravmæle stadig kan ses. Teksten på hans gravsten er ifl. Amayden (se litt.note forneden): "Gaspari Palutio patritio romano antiquissima Albertonorum familia - urbani septimi Pont. Max. et consobrina nepoti - Balthasar Palutius Albertonibus anno 1624".

Antonio Albertoni, der var fader til Angelo Paluzzi Albertone. Antonio, kaldet Antonius Palutii de Albertonibus fra Campitelli, var Priore dei Caporioni i 1626 fra den 1. Oktober, samt Conservatore fra den 1. April 1628. Om det også var ham, der var Conservatore i 1645 og Caporione i 1647, vides ikke. Der kan være tale om 2 forskellige personer, så den sidste måske er en søn eller nevø. For dette taler dels den store tidsafstand og dels at indehaverne af de sidste hverv angives at repræsentere henholdsvis Rione Sant'Eustachio og Rione Monti.

--- Angelo Paluzzi Albertone, som var søn af Antonio Albertoni, blev arving til Antonio Pietro Mattei og solgte hans fædrenehus på Piazza di Campidoglio. Det var muligvis denne Angelo Paluzzi Albertoni som den 1. Oktober 1653 blev valgt til Conservatore. Han angives at være fra Rione Parione.

Antonio Paluzzi Albertoni, som var valgt til Conservatore den 1. Oktober 1645 og Caporione den 1. Juli 1647. Han angives at repræsentere henholdsvis Rione Sant'Eustachio og Rione Monti. - Der er en mulighed for, at han - trods den store tidsafstand og anden "valgkreds" eller bopæl - kan være den samme som ovennævnte Antonio Albertoni, der bested lignende hverv i 1626 og 1628.

Baldassarre Paluzzi d'Albertoni, Greve, sørgede for at få udført et gravkapel for Ludovica Albertoni i Kirken San Francesco a Ripa. Det var ligeledes ham, der i 1624 opsatte gravstenen for sin onkel Gaspare Paluzzo. Han var fader til Gaspare Albertoni Paluzzi. Det var Baldassarre, der i 1603 fik tilladelse af byens "maestri delle strade", der havde overopsynet med veje og gader, til at bygge et hus med facaden på linie med de 2 allerede eksisterende palæer, som familien De Rossi og familien Capizucchi havde opført ved Piazza Campitelli. Den 30. Maj 1616 fik han desuden tilladelse til at opføre en bue, kaldet Arco degli Albertoni, over Vicolo Capizucchi mellem 2 af Albertoni-familiens ejendomme.

--- Gaspare Albertoni Paluzzi, søn af Baldassarre Paluzzi d'Albertoni, var Greve af Rasina og nevø af Kardinal Paluzzo. Han blev den sidste til at bære Albertoni-navnet, da han efter bryllup med Laura Caterina Altieri i 1669 ændrede sit navn til Altieri.

Andre familiemedlemmer er:

Pietro Agapito di Paluzzo

og Giovanni Paluzzo.

I Kirken Santa Maria sopra Minerva skal der desuden findes en gravsten uden årstal for den 12-årige Gregorio Albertonio, søn af Honofrius og Julia, som meget begræd deres elskede barn.


Litteratur og links om Albertoni-familien:
Ait, Ivana e Manuel Vaquero Piñeiro: Dai casali alla fabbrica di San Pietro: i Leni: uomini d'affari del Rinascimento. (Pubblicazioni degli Archivi di Stato, Saggi 59). Roma, "Roma nel Rinascimento", 2000.
- side 42, 43, 45, 98.
Amayden, Teodoro: La Storia delle Famiglie Romane. Ristampa fotomeccanica, Arnaldo Forni Editore, 1979. Oprindelig udgivelse: Roma, Collegio Araldico. Bd.1-2 i ét bind.
- side 20-26.
Dominicis, Claudio de: Membri del Senato della Roma Pontificia : Senatori, Conservatori, Caporioni e loro Priori e Lista d'oro delle familglie dirigenti (secc. X-XIX). - Roma : Fondazione Marco Besso, 2009. (Collana di storia ed arte, IV).
- side 57, 61, 63, 76, 79, 80, 115, 117, 120, 121, 122, 124, 125, 126, 127, 130, 136, 161, 170, 276, 337, 348, 354.
Lanciani. Rodolfo (Amedeo): Storia degli scavi di Roma, e notizie intorno le collezioni romane di antichità. Roma, Edizioni Quasar.
Volume Primo: 1000-1530. 1989. --- side 130, 166, 213.
Volume Secondo: 1531-1549. 1990. --- side 243.
Volume Terzo: 1550-1565. 1990. --- side 187, 227.
Volume Quarto: 1566-1605. 1992. --- side 22.
Die Mittelalterlichen Grabmäler in Rom und Latium von 13. bis zum 15. Jahrhundert. Redigiert von Jörg Garms ... [et al.]. (Publikationen des Österreichischen Kulturinsituts in Rom, II. Abteilung: Quellen, 5. Reihe). Wien, Verlag der Österreichischen Akademie der Wissenschaften, 1981 og 1994.
- 1. Band: Die Grabplatten und Tafeln. --- side 307-308.
Modigliani, Anna: Mercati, botteghe e spazi di commercio a Roma tra Medioevo ed età moderne. Roma, "Roma nel Rinascimento", 1994.
- side 75, 95, 142.
Modigliani, Anna: I Porcari. Storia di una famiglia romana tra Medioevo e Rinascimento. Roma, "Roma nel Rinascimento", 1998.
- side 91, 94, 166, 173, 198, 256.
Rendina, Claudio: Le grandi famiglie di Roma. Newton & Compton Editori, 2004.
- side 28-30.
Simoncini, Giorgio: Roma : le trasformazioni urbane nel Quattrocento. Vol. I : Topografia e urbanistica da Bonifacio IX ad Alessandro VI. Leo S. Olschki Editore, 2004. (L'ambiente storico : Studi di storia urbana e del territorio, X).
- side 89.
Verdi, Orietta: Maestri di edifici e di strade a Roma nel Secolo XV: fonti e problemi. Roma, Roma nel Rinascimento, 1997. (RR inedita, 14)
- side 28, 91, 92, 169.

Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 27.10.2015 og sidst opdateret d. 22.2.2018