Santa Maria in Campitelli ved Piazza di Campitelli har gamle rødder, skønt Kirken kun har ligget på dette sted fra 1619.

Den oprindelige Kirke - med samme navn - lå imidlertid et lille stykke længere mod vest, men blev nedrevet i 1618, fordi den både var for forfalden og for lille til en voksende menighed. Samtidig lod Monsignor Girolamo Serlupi familiens residens, det senere Palazzo Lovatelli, færdigbygge i 1619 og på den gamle kirkebygnings grund rejstes i stedet en ny østlig fløj af palæet mellem Piazza Lovatelli og Piazza di Campitelli.

I 1619 blev Kirken derfor genopbygget på en grund, hvor Albertoni-familien ejede nogle gamle huse, hvor den salige Ludovica Albertoni var født omkring 1473 og opvokset.

En ny, tre-skibet Kirke kunne derpå indvies i 1648.

Under en voldsom pest i 1656 lovede Pave Alexander VII imidlertid at finde en ny plads til et gammelt undergørende Maria-billede, hvis den hellige Jomfru ville stoppe sygdommen. Da denne var ophørt, begyndte planlægningen af en helt ny Kirke, som fik bygget sin facade i 1665-1667, hvor Kirken blev åbnet, selvom den ikke var færdigdekoreret endnu. Udsmykningen strakte sig over de næste 50 år og består af mange seværdige malerier og fresker i loft og apsiskuppel.

Kirken fik sit tilnavn, fordi grunden grænser op til det kvarter, der kaldes Rione Campitelli. Pladsen foran Kirken udgør faktisk grænsen mellem dette område og kvarteret Rione Sant'Angelo, hvortil Kirken egentlig hører. Kirkens rette navn er Santa Maria in Portico in Campitelli.

Kirkens største skat er det gamle undergørende Maria-billede på højalteret, kaldet entern Santa Maria in Portico eller "Romanae Portus Securitatis" (ofte omtalt som: "Romanae portus securitas").