ANNAS ROM GUIDE

Vicolo della Moretta

Se til højre for nr. 72 på Kort over den vestlige del af Campo de' Fiori-Turen

Denne lille gade - som løber på tværs igennem kvarteret Rione Regola, fra krydset Via di Monserrato / Via dei Banchi Vecchi i nordøst og i svag sydøstlig retning til Via Giulia, hvorefter den fortsætter ned mod Tiberen og Largo Lorenzo Perosi som Via di San Filippo Neri - kaldes Vicolo della Moretta, "gyden med den lille sorte afrikanske pige". Navnet skyldes et apotekerskilt med dette motiv. Det fortælles, at ejeren af dette apotek i sin besiddelse havde en morter i bronze, som skulle være en gave fra den berømte guldsmed Benvenuto Cellini, som havde udsmykket den med ciseleringer. Gaven var en tak, fordi apotekeren havde hjulpet Cellini efter en duel i Via Giulia, hvorunder han var blevet såret. Cellini siges iøvrigt at have boet lige i nærheden og at have tegnet forlægget for den bemalede facade på et hus i gaden, der er opkaldt efter ham: Vicolo Cellini.

At Vicolo della Moretta og Via di San Filippo Nerii idag kun har en sydlig husrække skyldes, at den nordlige række sammen med en del andre bygninger i området og den sydlige husrække ved Vicolo del Malpasso og Vicolo delle Prigioni blev revet ned i 1940 som en del af et stort projekt, hvor man nedrev alle bygninger mellem Tiberen og de små gader.

Meningen med at rydde dette område var at skabe en bred forbindelsesvej mellem Ponte Mazzini - og dermed Trastevere - og Piazza della Chiesa Nuova ved Corso Vittorio Emanuele II. Projektet blev aldrig fuldført og det ryddede område lå i årtier hen som byggetomt, hvor et mindre ugentlig grøntsagsmarked efterhånden etableredes.

Den husrække, som har fået lov til at stå på sydsiden af Vicolo della Moretta, består først af hjørnehuset ved Via di Monserrato: Palazzo Bossi Ceselli. Bygningen er voldsomt restaureret i begyndelsen af 1900-tallet, men stammer oprindeligt fra 1600-tallet, hvor den erstattede en tidligere bygning med facaden dekoreret i clair-obscure-teknik med figurmotiver. Idag ses en 5-etagers bygning, hvor den øverste etage er tilbygget og noget tilbagetrukket, samt indeholdende en tagterrasse. Ejendommen med den lyst-okkerfarvede facade med en kraftig stenrække på hjørnet har hovedindgang med en høj kvaderstenskantet portal i Via Monserrato nr. 154 og 6 fag ud til denne gade, hvor også facaden er mere udsmykket end sidefacaden mod Vicolo della Moretta. Herudtil har huset 8 fag med flere indgange i stueetagen, hvor portrummene bagved er udnyttet til restauranter og butikker.

Ved siden af står en 3-etages moderne bygning med 6 fag nærmest uindrammede vinduer i den røde teglstensbelægning, som dækker første- og andensalen. Stueetagen derimod er dækket af travertinplader mellem store forretningsvinduer og glasdøre. Hovedindgangen findes omtrent i midten, i nr. 12.

Gadens sidste hus er hjørnehuset mod Via Giulia, en 5-etagers ejendom med 2 fag ud mod Vicolo della Moretta. Hovedfacaden er mod Via Giulia, hvor de 8 fag dækker husnumrene 140-142, med hovedindgang i nr. 141. Ejendommen er en genopbygning i 1800-tallet, ovenpå en fløj af det gamle familiepalæ Palazzo Planca Incoronati. En anden fløj af Palæet findes idag i Via di Monserrato nr.152.

 

IGENNEM ÅRHUNDREDERNE:

Området var i Antikken gennemskåret af nogle gader, som gik ned til floden, hvor der lå nogle lagerbygninger ("horrea"). Mod nordøst - mellem Vicolo delle Prigioni og Via di San Filippo Neri - lå her tilsyneladende nogle staldbygninger, som omtales "Stabula del Circo Flaminio" eller "Scuderie di Augusto" og udgravedes i årene efter 2009, og mod nordvest i oldtiden det store væddeløbsbane Trigarium.

Den gamle gade, der i Antikken gik fra floden og mod øst, ligesom nutidens Vicolo delle Prigioni og Vicolo del Malpasso, fortsatte i senere tider samme forløb med netop navnet Vicolo del Malpasso. Ved floden mundede den ud i gaden Strada dell'Armata, som løb omtrent som nutidens Lungotevere dei Sangallo og Via Bravaria fra datidens Via dei Bresciani, som mod floden kaldtes Via del Gonfalone. Og videre mod sydøst som nutidens Lungotevere dei Tebaldi til den drejede skarpt mod nord og fortsatte som Via di Santa Caterina della Rota.

Midtvejs mellem Via dei Bresciani og Vicolo dello Struzzo, der idag kaldes Via di San Filippo Neri, lå ved Strada dell'Armata - og sydligt i forhold til nutidens Largo Perosi - en firkantet plads kaldet Piazza della Padella, ved hvis sydside der stod en lille kirke San Nicolò degli Incoronati. I Pladsens sydøstlige hjørne løb gaden Via della Padella op til Strada Giulia, hvor den mundede ud omtrent overfor Kirken San Filippo Neri (også kaldet San Filippino), hvis facade stadig står i Via Giulia nr. 134.

Mellem Vicolo delle Prigioni og Via Padella stod et 1700-tals palæ, ejet af familien Pagani Planca Incoronati, som har lagt tilnavn til den nu nedrevne lille Kirke San Nicolò.

 

Litteratur om Vicolo della Moretta:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 611-612.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte III / a cura di Carlo Pietrangeli. - 2. edizione, 1979. ----- side 8, 14.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20 (før de nyeste fund).
Le 100 Meraviglie di Roma: 24: Via Giulia, II. - Roma : Newton Compton Editori, 1990.
Le strade di Roma / Claudio Rendina, Donatella Paradisi. - Roma : Newton & Compton editori, 2004.
--- Voume Secondo : E-O. ----- side 868-869.
Info.roma.it: Vicolo della Moretta, Roma.

1
Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 29.10.2019 og sidst opdateret d. 31.10.2019