|
Denne Bue eksisterer ikke længere, men den spændte indtil 1604 over det sted, hvor gaderne Via dei Santi Quattro og Via di San Giovanni in Laterano mødes, omtrent overfor det sted, hvor Kirken Santi Andrea e Bartolomeo står.
Buen kaldtes Arcus Iohannis Basilii eller Arcus Basilidis, på italiensk Arco di Basile, efter den nærliggende Kirke Basilica di San Giovanni og har måske en gang fungeret som indgangsport til Lateranområdet. Det er imidlertid også muligt, at Buens navn skyldes en nu forsvunden lille Kirke viet til San Basilide og nedrevet i slutningen af 1500-tallet, da det nye Palazzo Lateranense blev bygget ved siden af San Giovanni in Laterano. Buen omtaltes også som Arcus Hospitalis S. Johannis Laterani.
Buens egentlige funktion var imidlertid ikke som portbue. Den var oprindeligt blot en af mange buer, som bar den vandledning, som her kaldes Acquedotto Neroniano og som Kejser Nero havde ladet rejse for at føre vand til Celiohøjen fra akvædukten Aqua Claudia ved lokaliteten Spes Vetus (nutidens Porta Maggiore). Formålet var primært at bringe vand til Kejserens pragtvilla Domus Aurea, samt til søen og fontænerne i den omgivende park. Når man huskede på Buens oprindelige funktion, kunne man også anvende navnet Arcus Formae.
Når de store pavelige processioner i Middelalderen gik fra San Giovanni in Laterano og ind i byen eller videre til San Pietro in Vaticano, måtte de gennem denne Bue. Gaden, der gik herigennem, var således en meget vigtig gade og kaldtes derfor Via Maior ("den største/vigtigste gade") eller nogle gange Strada Sacra ("den hellige gade").
Nu var selv store gader dengang kun smalle og dårlige stræder, og området på Celiohøjen var indtil 1600-tallet ret øde og landligt henliggende med vingårde og marker, som i mange århundreder ejedes af områdets kirker og klostre. Det blev derfor - på et tidspunkt efter at Rom igen begyndte at vokse og udvikle sig - nødvendigt at udvide også Via Maior eller Strada Maggiore, som den kaldtes på italiensk. Og så måtte Buen rives ned, da den indsnævrede vejen.
Man mener, at Buen faktisk har bestået af 2 dele, det vil sige 2 Buer, hvoraf den ene har spændt over nutidens Via dei Santi Quattro og den anden over nutidens Via di San Giovanni in Laterano. Det er så muligt, at den sidste af Buerne - eller dele deraf - blev revet ned allerede under Pave Sixtus V, da man skulle have bugseret obelisken fra Circus Maximus op til Piazza di San Giovanni, hvor den efter Pavens ønske blev rejst foran Kirken i 1587. Buen over Via dei Santi Quattro blev på dette tidspunkt ikke rørt.
Først omkring 1604 blev den sidste del af Buen revet ned i forbindelse med udvidelsen af Via di San Giovanni in Laterano. |
