ANNAS ROM GUIDE

Chiavica di Santa Lucia

- overdækket vandafledningskanal / kloak -

Se over nr. 72 på Kort over den vestlige del af Campo de' Fiori-Turen

Chiavica di Santa Lucia var en gammel afvandingskanal og kloak, som løb i området, hvor Kirken Santa Lucia del Gonfalone står.

Det var naturligvis det, der i en periode gav kloakken sit navn. Men det gav faktisk også navn til en del af området, nemlig den vestlige del af nutidens Via dei Banchi Vecchi, der så kaldtes "Chiavica di Santa Lucia del Gonfalone".

Selve afløbskanalen, kaldet "fogna", havde stenlagt bund og gik ret stejlt nedad i et rør med en diameter på ca. 1,65 meter til en dybde på 5.43 meter.

Forløbet var: Piazza della Chiesa Nuova (mod nord, hvor det tilsyneladende sumpede område også kaldtes "pozzo bianco" : "den hvide brønd"), Via di Monserrato og Via dei Banchi Vecchi. Derpå løb den gennem Via del Malpasso(?) og Via Giulia for at ende i Tiberen. Kanalen kaldtes også "Cloaca del Ponte".

Oprindeligt har kanalen vel ikke været overdækket, hvilket forklarer at området ved Kirken Santa Lucia del Gonfalone fik navn efter denne afløbsrende. I slutningen af 1500-tallet omtales området som "La strada di Ponte" og stykket her og hen til kloakken blev under Pave Sixtus V brolagt.

Chiavica di Santa Lucia var ifølge nogle kilder "konstrueret" under Pave Innocens X (1644-1655). Her er muligvis tale om selve overdækningen og rørlægning af en tidligere åben "rendesten".

I tidens løb var afløbsrenden årsag til nogle konflikter, som blev optegnet i Kommunens annaler.

Den 21. Juli 1467 fik apotekeren Pietro Paolo ("Pietro Paolo speziale") en bøde, fordi han havde smidt affald i afløbet, som på det tidspunkt fungerede udmærket som afløb for vand fra de højereliggende områder mod nord. Anklageren Ieronimo d'Alexandria udtalte: "Pietro Paolo spetiale abitante a la chiavica di Sancta Lucia trovato haver getato la mondezza ne la detta chiavica presente Ieronimo d'Alexandria" : Apotekeren Pietro Paolo, som bor ved Chiavica di Santa Lucia, har i overværelse af Ieronimo d'Alexandria kastet affald i det omtale afløb".

Den samme dag fik også den tyske skjortesyerske Caterina en bøde for at kaste affald i afløbet, mens Burrino Lombardo så på. Notitsen lyder: "Caterina tudescha che fa le cammisse habitante a li bicherari trovata haver getato la mondezza ne la detta chiavica presente Burrino Lombardo". Caterina boede i "li bicherari", hvilket var et folkeligt navn for Via dei Banchi Vecchi, hvor gadens vekselerere og notarer brugte et glas ("bicchere") med sand til at tørre blækket på deres papirer.

Og igen fik pizzabageren Nicolò samme dag en bøde for samme forseelse, også her anklaget af Ieronimo d'Alexandria, som fik ført til bogs: "Nicolò pitzigharolo a la chiavica di Sancta Lucia trovato haver ietato la mondezza ne la detta chiavica presente Ieronimo d'Alexandria".

Samme år, 1467, men den 20. September, var det galt igen. Da kunne ovennævnte Ieronimo anklage sadelmageren Floravante for at bevæge sig mod afløbet med sit affald og ikke have renset gaden foran sit hus. I protokollen står: "Floravante sellaro a la chiavica di Sancta Lucia trobato con loto e non haver nettato la via dinanzi casa sua".

I 1509 udgravedes i kanalen i nærheden af Palazzo della Cancelleria en gammel grænsesten fra Kejser Claudius' udvidelse af bymuren. Stenen er opsat på muren til huset i Via dei Banchi Vecchi nr. 145. 

Afløbet nævnes også ofte som stedsangivelse i forbindelse med overdragelse af ejendom og lignende:

Den 13. Oktober 1590: Caipitolo di San Pietro, Peterskirken, erklærer at eje et hus i gaden Li Cartari tæt ved "cloacam S. Luciae" : "Item habet et possidet unam domum cum suis membris in via nuncupata delli Cartari tendente ad cloacam S. Luciae in qua exercit artem clavarii Egidius". I huset arbejdede en Egidius, som var naglesmed.

I 1616 opregnes et hus ved Chiavica di Santa Lucia, der benyttedes som værksted og ejedes af et lægsbroderskab, vist nok med tilhørsforhold i Santa Maria della Vallicella. Der er noteret: "Botteghino, con mezzanino sopra e cantina sotto d'una casa posta in strada maestra vicino alla chiavica di S. Lucia" : "et værksted/forretning med en halv etage over (en slags hems) og en kælder under huset, som ligger i hovedgaden tæt ved Chiavica di Santa Lucia".

Den 17. Juni 1630 omtales selve kloakken i en matrikelopgørelse i kvarteret Rione Regola for Collegio Inglese. Her er tale om et beboet hus, som åbenbart er udlejet til Giuan Antonio og brødrene De Carolis og beliggende i den gade, som går fra Santa Lucia til "i banchi" i "Rione del Ponte". Teksten lyder: "Sotto, in detta loggetta vi è una vite di agresta e il cortiletto; et il cortiletto è amattonato guasto con chiavica, il detto pozzo comune con vasche" : "Under er der i denne loggia en vingård med umodne druer og en gårdsplads, om er brolagt, men i stykker, og en afløbsrende med kar, der bruges som fælles brønd".

 

----- Se en samlet oversigt over "Vand i Rom" ----- Læs også om Kilder og vand i Antikken ---

 

Litteratur om Chiavica di Santa Lucia:
Annoscia, Giorgia Maria: Fonti e strutture per la conoscenza del sistema idrico di Roma nel Medioevo. - Roma: Aracne editrice, 2007. - (A10, 286).
- side 80, 120, 121, 142, 227, 228, 229, 240, 241, 243, 165, 308.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione V Ponte, Parte IV / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione, 1984. --- side 70.
--- Rione VII Regola, Parte II / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione, 1984. --- side 8, 14, 30, 122, 123.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20 (før de nyeste fund).
Simoncini, Giorgio: Roma : le trasformazioni urbane nel Cinquecento. Vol. I : Topografia e urbanistica da Giulio II a Clemente VIII. Leo S. Olschki Editore, 2008. (L'ambiente storico : Studi di storia urbana e del territorio, XII).
- side 361.

Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 1.5.2019 og sidst opdateret d. 22.4.2021