|
|
|
Vicolo del Malpasso Se til højre for nr. 72 på Kort over den vestlige del af Campo de' Fiori-Turen |
|
Denne lille gade - som løber på tværs igennem kvarteret Rione Regola, fra Via dei Banchi Vecchi i nordøst og i svag sydvestlig retning til Via Giulia, hvorefter den fortsætter ned mod Tiberen og Largo Lorenzo Perosi som Via delle Prigioni - kaldes Vicolo del Malpasso, som vel nærmest kan oversætte til "benbrækkergyden", som min afdøde fader ville have udlagt det. (italiensk "male" betyder : dårlig, og ordet "passo" = skridt eller gang). Navnet menes at være ret gammelt, da denne vejstrækning fandtes helt tilbage i Antikken og her gik helt ned til flodbredden. Hvad den kaldtes dengang, vides ikke. Men da gyden senere blev brolagt, var stenene dårligt lagt, ujævne og usammenhængende, og gyden var derfor ikke bekvem at bevæge sig i. Der findes dog også en anden forklaring på navnet, idet gyden på sit vestligste stykke løber forbi fængslet Carceri Nuove og man derfor mente, at de dødsdømte måtte gå herigennem for at komme til henrettelsespladsen. Som muligvis var ved den nu nedrevne lille kirke San Nicolò degli Incoronati, i hvis have der måske stod de galger, som brugtes til de fanger, som blev dømt til døden i det nærliggende "Corte Savella". I så fald skulle "malpasso" betyde "den triste gang". Fra Middelalderen førte gaden ned til gadekrydset Chiavica di Santa Lucia, hvor afvandingskanalen og kloakken Cloaca di Ponte passerede på sin vej mod Tiberen. Hernede lå også for enden af vejen en lille havn, hvor vandsælgere, der her kaldtes Acquaricciari, hentede deres friske vandforsyninger. At Vicolo del Malpasso og Vicolo delle Prigioni idag kun har en nordlig husrække skyldes, at den sydlige række sammen med en del andre bygninger i området og den nordlige husrække ved Vicolo della Moretta og Via di San Filippo Neri blev revet ned i 1940 som en del af et stort projekt, hvor man nedrev alle bygninger mellem Tiberen og de små gader. Meningen med at rydde dette område var at skabe en bred forbindelsesvej mellem Ponte Mazzini - og dermed Trastevere - og Piazza della Chiesa Nuova ved Corso Vittorio Emanuele II. Projektet blev aldrig fuldført og det ryddede område lå i årtier hen som byggetomt, hvor et mindre ugentlig grøntsagsmarked efterhånden etableredes. Den husrække, som har fået lov til at stå på nordsiden af Vicolo del Malpasso, består af et hjørnehus til Via dei Banchi Vecchi. Det er af nyere dato og rejser sig i 5 etager under det brede, udskårne tagudhæng. Bygningen har 5 fag ud til Via dei Banchi Vecchi (nr. 6-10) og 2 + 7 fag ud mod sidegaden, hvor den pudsede facade knækker ganske let. På hjørnet mod Via dei Banchi Vecchi sidder i førstesals højde et lille gadealter i en firkantet, hvid travertinramme, der indeholder et relief i hvidt marmor af Jesus-Barnet med Sant'Antonio da Padova. (se foto på info.roma.) Den næste ejendom, der er hjørneejendom til Via Giulia, har 3 fag mod Via del Malpasso. Huset har 4 etager og en høj kælder. På hjørnet mod Via Giulia er kanten beskyttet af en lodret række kraftige stenkvadre. Mod denne gade har ejendommen 13 fag med en stor indgangsportal i midten (nr. 131). Den er inrammet af brede marmorkanter og dækker også førstesalen. Huset er opført i 1761-1765 af Broderskabet Confraternita del Gonfalone, hvis våbensmærke er opsat på marmorplader 3 steder på facaden. Her ses et kors i en cirkel og teksten "Domus. Venerabilis - Arch tis - Conf. nis", samt et tal, der er henholdsvis CLXXI, CLXXII og CLXXIII (171, 172 OG 173). Et lille stykke af gydens sydlige husrække har dog fået lov at blive stående. Det drejer sig om den lille Kirke San Filippo Neri, som dog ikke længere benyttes som kirke, samt om noget af facaden til dennes nu nedrevne højre sidebygning, og om dens venstre sidebygning, som endnu står på hjørnet af Via Giulia og Vicolo del Malpasso. Ejendommen har tidligere tilhørt lægbroderskabet Compagnia delle Santissime Piaghe di Gesù Cristo, hvis våbensmærke stadig kan ses over døren i Via Giulia.
IGENNEM ÅRHUNDREDERNE: Området var i Antikken gennemskåret af nogle gader, som gik ned til floden, hvor der lå nogle lagerbygninger ("horrea"). Mod nordøst - mellem Vicolo delle Prigioni og Via di San Filippo Neri - lå her tilsyneladende nogle staldbygninger, som omtales "Stabula del Circo Flaminio" eller "Scuderie di Augusto" og udgravedes i årene efter 2009, og mod nordvest i oldtiden det store væddeløbsbane Trigarium. Den gamle gade, der i Antikken gik fra floden og mod øst, ligesom nutidens Vicolo delle Prigioni og Vicolo del Malpasso, fortsatte i senere tider samme forløb med netop navnet Vicolo del Malpasso. Ved floden mundede den ud i gaden Strada dell'Armata, som løb omtrent som nutidens Lungotevere dei Sangallo og Via Bravaria fra datidens Via dei Bresciani, som mod floden kaldtes Via del Gonfalone. Og videre mod sydøst som nutidens Lungotevere dei Tebaldi til den drejede skarpt mod nord og fortsatte som Via di Santa Caterina della Rota. Midtvejs mellem Via dei Bresciani og Vicolo dello Struzzo, der idag kaldes Via di San Filippo Neri, lå ved Strada dell'Armata - og sydligt i forhold til nutidens Largo Perosi - en firkantet plads kaldet Piazza della Padella, ved hvis sydside der stod en lille kirke San Nicolò degli Incoronati. I Pladsens sydøstlige hjørne løb gaden Via della Padella op til Strada Giulia, hvor den mundede ud omtrent overfor Kirken San Filippo Neri (også kaldet San Filippino), hvis facade stadig står i Via Giulia nr. 134. Mellem Vicolo delle Prigioni og Via Padella stod et 1700-tals palæ, ejet af familien Pagani Planca Incoronati, som har lagt tilnavn til den nu nedrevne lille Kirke San Nicolò.
Litteratur om Vicolo del Malpasso: |
1 |