|
Santa Maria in Portico --- MADONNA-BILLEDE --- |
Jomfru Maria-billedet "Santa Maria in Portico" - som ses nedenfor i en majolika-kopi opsat i Via di Sant'Ambrogio nr.5 - er et meget dyrket ikon, der opbevares i Kirken Santa Maria in Campitelli, som også kaldes Santa Maria in Portico in Campitelli efter Madonna-billedets motiv og oprindelige plads ved de nærliggende ruiner af Portico d'Ottavia. Santa Maria in Portico-ikon i Via di Sant'Ambrogio. - cop. Leif Larsson Billedet viser Jomfru Maria med Jesus-Barnet i den afbildingstype, der kaldes Hodighitria. Hun sidder under en bue mellem 2 egetræer og i hjørnerne er der billeder af San Pietro og San Paolo. Barnets glorie er smykket med et kors og han bærer en kæde med et kors i sine hænder. Denne Madonna-fremstilling kaldes "Santa Maria in Portico - Romanae Portus Securitatis" (ofte omtalt: "Romanae Portus Securitas"): Santa Maria in Portico (er) den havn, hvori romernes sikkerhed findes. Billedet over højalteret i Santa Maria in Campitelli er udført i emalje og indsat i en bred forgyldt sølvramme. Det menes at stamme fra 1000-tallet eller fra sidste del af 1200-tallet. Forskerne er uenige i dateringen, men man har truffet det omtalt i kilderne siden 1400-tallet. Højalter-ikonet fra Kirken Santa Maria in Campitelli. - cop. Leif Larsson Eksperterne mener også, at det er frembragt af en romersk kunstner, men den folkelige overlevering fortæller en anden historie. Ifølge denne er dette Maria-billede et af dem, som ikke er frembragt af menneskehånd, men ved en guddommelig indgriben. (Dette billede regnes dog ikke blandt dem, som San Luca malede med ført hånd). Legenden beretter, at der på Pave Johannes I's tid i år 523-526 i Rom levede en kvinde ved navn Galla, som skal have været en datter af Konsulen Symmachus. Galla var meget from og godgørende og en dag, da hun var ved at beværte nogle fattige, bragte nogle engle i stor strålekrans Maria-billedet til hende. Efter dette mirakel lod Galla sit hus omdanne til en kirke, der kaldtes Santa Maria in Portico, fordi den lå i ruinerne af den gamle søjlegang Porticus Octaviae. Santa Maria in Portico-ikonet har siden engang omkring år 1400 - eller måske endog tidligere - været tilknyttet det religiøse broderskab kaldet "Confraternita di Santa Maria in Portico", som i perioden 1472-1505 blev lagt sammen med 2 andre broderskaber, Confraternita di Santa Maria della Grazie og Confraternita di Santa Maria della Consolazione, med det formål at bygge et stort fælles hospital, der kunne yde bedre behandling end broderskabernes egen 3 mindre hospitaler. Det sammenlagte broderskab tog navnet Arciconfraternita di Santa Maria di Vita Aeterna, men ændrede det senere til Arciconfraternita di Santa Maria in Portico della Consolazione e delle Grazie. Under Pave Calixtus III i 1455-1458 udbrød der pest i Rom og det undergørende Maria-billede blev båret i procession gennem byen for at anråbe om Himmelens hjælp til at stoppe sygdommen. I 1468 lod Kardinal Battista Zeno, der var Titelkardinal ved Kirken Santa Maria in Portico, udføre en kopi af ikonet, som anbragtes i et kapel i Peterskirken. I Jubelåret 1500 lod Pave Alexander VI - ifølge optegnelser, som hans ceremonimester Johannes Burckhart har gjort - ikonet bære i procession gennem byen den 26. August. I 1518 truedes den kristne verden af tyrkiske tropper og den 14. Marts lod Pave Leo X flere hellige billeder bære i procession gennem Rom for at opnå hjælp fra Himmelen. Både Santa Maria in Portico, Santissimo Salvatore del Laterano, ikonet fra Santa Maria Maggiore og 4 relikvier af apostlenes Peters, Pauls, Andreas', samt Johannes Døberens hoveder var med i processionen, da faren var så stor. Under pesten i 1522 lod Pave Hadrian VI Santa Maria in Portico-ikonet bære i procession. Den 7. Juli 1537 var det atter de tyrkiske tropper, som truede, og de 3 "stærkeste" ikoner blev båret i procession: Santa Maria in Portico, Santissimo Salvatore del Laterano og ikonet fra Santa Maria Maggiore. De samme ikoner lod Pave Paul III bære frem i 1543, hvor han ydermere lod dem blive stående en hel dag i Kirken Santa Maria sopra Minerva, mens man bad for fred mellem de kristne krigsherrer, så de kunne modstå tyrkernes fremmarch. I 1601 overgik ansvaret for ikonet fra Arciconfraternita di Santa Maria in Portico della Consolazione e delle Grazie til præsterne af ordenen Chierici Regolari della Madre di Dio. I 1656 brød en voldsom pestepidemi ud i Rom og folk flokkedes om det undergørende Maria-billede, som fortaltes at kunne helbrede de syge. Og de angstes bønner blev hørt, langsomt blev der færre pestramte og sygdommen ebbede ud. Ifølge nogle fortællinger havde Pave Alexander VII under epidemien lovet at bygge en større kirke til Maria-billedet, hvis Madonna fik sygdommen til at stoppe. Ifølge andre beretninger var det det kommunale råd, I Conservatori, der anmodede Paven om tilladelse til at restaurere Kirken, så billedet kunne få en mere passende plads. Paven syntes imidlertid ikke, at Kirken var i en sådan stand - og heller ikke anbragt på et passende sted - at den kunne yde det undergørende billede retfærdighed. Han lod derfor i 1662 billedet flytte til den nærliggende gamle kirke Santa Maria in Campitelli, der herefter fik begge tilnavne hæftet på sig: Santa Maria in Porticu in Campitelli. Kirken lå dengang på det sted, hvor nu Palazzo Lovatelli står. Den blev siden revet ned og genopbygget ved Piazza Campitelli. Santa Maria in Portico-ikonet har en årlig festdag den 17.Juli. Små kopier af ikonet - som det, der kan ses øverst på denne side, - findes på husmure i området omkring Santa Maria in Campitelli. En hel række af disse, men i en rund ramme, opsattes under stor festivitas i 1924 for at fejre 1400-årsdagen for ikonets tilsynekomst. De ses spredt på husmurene i kvartererne Rione X Campitelli og RioneXI Sant'Angelo.
Litteratur om Edicola med Santa Maria in Portico: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|