ANNAS ROM GUIDE

Santa Maria dell'Orazione e Morte

- Via Giulia nr. 262 -

Se nr. 99 på Kort over den midterste del af Campo de' Fiori-Turen

Facaden set fra Via dei Farnesi - cop. Leif Larsson...Kirkens portal - cop. Bo Lundin
Foto til venstre: Facaden set fra Via dei Farnesi - cop. Leif Larsson,
Foto til højre: Kirkens portal - cop. Bo Lundin.

Denne lille kirke, viet til Jomfru Maria, byggedes i slutningen af 1500-tallet af det religiøse broderskab Compagnia di Santa Maria dell'Orazione e Morte in Roma, en godgørende forening, som var blevet grundlagt i 1538 med det formål at sørge for ordentlig begravelse - med religiøs ritus, bøn og sjælemesser - for døde uden pårørende eller navn, der var fundet i landskabet udenfor Rom.

Efter først at have haft sæde i Kirken Santa Caterina da Siena og derpå i San Giovanni in Ayno, samt siden i Santa Caterina della Rota, blev Broderskabet i 1560 af Pave Pius IV ophøjet til Ærkebroderskab, Arciconfraternita, og fik samtidig tilladelse til at erhverve et stykke jord ved Via Giulia, hvor der stod nogle huse tilhørende Monsignor Cesi og brødrene Massimi.

Her påbegyndte man i 1575-1576 opførelsen af en egen kirke, kaldet Santa Maria dell'Orazione e Morte ("Santa Maria af Bønnen og Døden"), som derpå kunne indvies den 25. Marts 1576. (Se maleri af Ettore Roesler Franz fra 1885, dengang Kirken, bygninger og kirkegård gik helt ned til Tiberbredden: foto af Alvaro de Alvariis)

Det er dog ikke denne gamle Kirke, som vi idag møder i Via Giulia, men en nybygning fra 1733-1737 tegnet af arkitekten Ferdinando Fuga. Grunden til at den gamle kirke måtte rives ned, var de store menneskemængder, der søgte den. Samtidig med denne bygnings nedrivelse, forsvandt også Kardinal Odoardo Farnese's lille refugium, som stod til venstre for Kirken ud for buen, som fører fra Farnese-familiens residens og over Via Giulia. De hertil af Giovanni Lanfranco udførte fresker blev taget ned og genbrugt som dekoration i nutidens kirkebygning (se: Rundgang i Kirken).

Den 1. Juni 1733 nedlagde Vice-Kardinal Giovanni Antonio Guadagni grundstenen til den nye Kirke og mens byggeriet stod på, fik Broderskabet mulighed for at holde messer i den nærliggende Kirke Santa Brigida. Den 20. Oktober 1737 kunne den nye bygning indvies af Monsignor Cristoforo Almeyda.

Det fortælles, at den løn, som Fuga udbad sig for sit arkitektarbejde, var en gratis begravelsesplads i Kirken for sig selv og sine arvinger. Arkitekten havde nemlig siden 1737 været medlem af Ærkebroderskabet. Han arbejdede desuden for Kirkens beskytter Kardinal Alessandro Falconieri, blandt andet på dennes familiepalæ, der ligger til højre for Kirken. Noget jord fra denne ejendom blev også opkøbt af Broderskabet for at gøre plads til byggeriet. Den ansvarlige murermester var Giuseppe Sardi.

Kirken ejes stadig af Arciconfraternita di Santa Maria dell'Orazione e Morte, som stadig sørger for sjælemesser, selvom begravelser af afdøde uden slægtninge idag påhviler Kommunen. Den 3. søndag i hver måned holdes en messe for Broderskabets medlemmer, i perioden 1.-8. November fejres den såkaldte "Ottavario dei defunti": "8 dages mindefest for de afdøde", og den 25. November festen for Santa Caterina da Siena, som er skytshelgen for Broderskabets kvindelige medlemmer.

Kirken er sjældent åben for almindelige besøgende, men er nok et besøg værd. Den rummer flere ældre malerier, men søges især på grund af dens nære forhold til døden og de begravelser af ukendte, som Broderskabet har foretaget gennem århundreder på den lille kirkegård, som lå bag Kirken, under det der nu er Lungotevere dei Tebaldi. I Kirkens krypt findes mange minder herom, med blegnede knogler, mere eller mindre hele skeletter, og kranier af de afdøde, som Broderskabets medlemmer sørgede for fik en smuk begravelse. (Se foto fra sådan en begravelse på Alvaro de Alvariis' Flickrside).

Kirkens højres side. - foto: cop. Bo Lundin.
Kirkens højres side. - foto: cop. Bo Lundin

Foto: - cop. Bo Lundin...Foto: - cop. Bo Lundin
Fotos: - cop. Bo Lundin

MERE OM KIRKENS HISTORIE:

Den gamle kirkebygning var meget enkel. Den havde kun ét skib og på højalteret en fresko af Madonna med Barnet, som var doneret af Grev Cesare Glorieri, der havde ladet den tage ned af facaden på en stald ved sit palæ. Fresken var omgivet af en række portrætter udført af Filippo Zucchetti, forestillende "San Carlo Borromeo in atto di adorare il Bambino" ("San Carlo Borromeo tilbeder Jesus-Barnet") og Broderskabets skytshelgen Ærkeenglen Mikael (l'Arcangelo San Michele) i færd med at befri sjælene fra Skærsilden. I hver side var der et mindre alter, som var viet til henholdsvis San Michele og Santa Caterina.

I 1594 byggede man et mindre kapel med indgang ved siden af Kirkens facade. Under Kirken og bagved denne lå som nævnt en begravelsesplads for de døde, som Broderskabet tog sig af. Kirkegården strakte sig helt ned af flodskråningen til Tiberbredden, men den blev næsten totalt fjernet i 1886, da de store digemure og flodboulevarden blev anlagt. Det eneste, der er tilbage heraf, er en del af Kirkens krypt, som var anlagt i 1762.

Desuden er det lille kapel fra 1500-tallet bevaret, men over dette lod Broderskabet i 1910 opføre en stor administrationsbygning, som ligger ud mod Lungotevere dei Tebaldi.

I 1763 påbegyndte Broderskabet en tradition med fester for de afdøde, hvor de opstillede små tableauer med religiøse motiver, især med vægt på jordelivets forgængelighed og døden. De små scener belystes på forskellig måde og der blev fremstillet en serie billeder heraf, som solgtes til de besøgende for at skaffe penge til Broderskabets arbejde.

De seneste restaureringer af Kirken er foretaget i 1975, 1983-1984 og begyndelsen af 2000-tallet.

------ Se også: En RUNDGANG i Kirken OG: En PLAN over Kirken ------

Litteratur om Santa Maria dell'Orazione e Morte:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte III / a cura di Carlo Pietrangeli. - 2. edizione, 1979. -- side 48-53.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20. (før de nyeste fund).
Le 100 Meraviglie di Roma. - Newton Compton editori, Inserto n. 24.
Le Chiese di Roma / a cura dell'Istituto di Studi Romani: Cenni religiossi, storici, artistici, CVII: Santa Maria dell'Orazione e Morte.
Pocino, Willy: Le confraternite romane. Roma, Edilazio, 1. edizione, 2000.
- side 95-96.
Rendina, Claudio: Le chiese di Roma. Roma, Newton Compton editori, 2007. (Tradizioni italiane, 62)
- side 219.
Roma Sacra. Guida alle chiese della Città eterna, 12. itinerario, 1998.
- side 13-18.
Alvaro de Alvariis' photostream på Flickr: S.Maria dell'Orazione e Morte.
Arciconfraternita di Santa Maria dell'Orazione e Morte.
Churches af Rome wiki: Santa Maria dell'Orazione e Morte.
Info.roma.it: Santa Maria dell'Orazione e Morte.
Romasegreta.it: Via Giulia.
Romeartlover.it: S. Maria dell'Orazione e della Morte.
Wikipedia (engelsk tekst): Santa Maria dell'Orazione e Morte.
>Wikipedia (italiensk tekst): Chiesa di Santa Maria dell'Orazione e Morte.
Wikipedia (svensk tekst): Santa Maria dell'Orazione e Morte.
Wikipedia (tysk tekst): Santa Maria dell'Orazione e Morte.

Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 21.4.2020 og sidst opdateret d. 9.4.2024