Den lille Kirke San Tommaso dei Cenci, også kaldet San Tommaso ai Cenci, står beskedent og diskret på et gadehjørne ved den nye, brede gade, der tidligere hed Via del Progresso og idag har samme navn som pladsen i den nordlige del: Piazza delle Cinque Scole.

Kirkemuren herudtil er nu kun en sidemur med en smal indgangsdør og 2 små tilgitrede vinduer i stuetagens højre side. Men muren er høj og langt oppe sidder 2 andre, små vinduer i højre side, samt et meget større - og nyere - i venstre side. Øverst er der endnu en etage med 3 små, kvadratiske vinduer under det brede og udskårne tagudhæng.

Alle de mindre vinduer og døren har brede travertinrammer, mens det store vindue er uden ramme. På hushjørnerne sidder brede beskyttelseskanter i kraftige stenkvadre på det nederste, midterste stykke af muren.

Muren er pudset op i en gammelrosa farve, men ud mod Pladsen er den nederste del skallet en del af, så man kan se det gamle murværk, bestående af teglstensbuer, som muligvis stammer fra en antik lagerbygning.

Muren mod Pladsen er som nævnt kun en sidemur, men Kirken har 2 andre mure, en mod den smalle sidegade Via di Monte dei Cenci og en mod den lille plads af samme navn, som ligger bagved bygningen.

Det er heroppe, at hovedindgangen lå, med 2 portaler og malerier og dekorationer på muren. - I sidegaden sidder dog i nr. 14 også en indgangsdør, der bruges normalt.

Kirken, som er viet til Apostlen Thomas, skulle være åben på hverdage mellem kl.10 og 12. Det er dog muligt, at man skal ringe i forvejen på: 0039 06 68300055.

Fra 1186 var Kirken sæde for lægbroderskabet "Romana Fraternitas", der var stiftet af Pave Urban III for at holde øje med de romerske klerkes økonomi og moral. Den fik derfor tilnavnet "San Tommaso de fraternitate".

San Tommaso dei Cenci var fra 1300-tallet Cenci-familiens private gravkapel, men den er bygget før 1114, hvor man første gang finder den omtalt i forbindelse med indvielsen af et alter, og restaureret i 1230'erne, hvorefter den blev genindviet i 1240.

Cenci-familien havde været i Rom fra i hvert fald 1100-tallet og var langsomt steget i rigdom, prestige og magt. De købte ejendomme i dette område og opbyggede langsomt et stort familiekompleks af huse og stalde, ovne og tilbygninger, rundt om ældre huse og et gammelt tårn på denne lille høj midt i det flade område ved floden. Hvorfor denne høj var opstået, ved man ikke. Måske er der tale om en ophobning af sand og grus og planterester, som Tiberen har bragt med sig og aflejret her til en naturlig bakke. Eller bygningerne er opstået på antikke ruiner, som det er tilfældet med mange andre i området, hvor i Antikken det store væddeløbsanlæg Circus Flaminius lå, kantet med altre og templer, buegange og større anlæg (for eksempel den Portico d'Ottavia, hvoraf kun lidt er bevaret idag - noget nordøst for Monte dei Cenci).

Før Cenci-familiens overtagelse havde San Tommaso andre tilnavne. Et var "San Tommaso in capite molarum": "San Tommaso ovenfor møllerne", nemlig de vandmøller, som stod på flydepramme i Tiberen i nærheden af Tiberøen, hvor strømmen var stærk og leverede kraft til møllestenene, der kværnede mel til byen.

Et andet tilnavn var i 1400-tallet "S. Thoma di Merchatello", fordi Kirken lå tæt på den jødiske markedsplads Piazza del Mercatello. I et Kirkekatalog fra 1492 kaldtes Kirken ligefrem  "S. Th. in foro Iudeorum" : San Tommaso på Jødernes Torv.

I mange år var det så Cenci-familien, der benyttede Kirken som gravplads og kapel for familien, tjenestefolkene og beboerne i området. I 1554 bekræftede Pave Julius III familiens brugsret over Kirken på den betingelse, at deres overhovede Rocco di Giacomo Cenci lod bygningen istandsætte. Men Rocco døde allerede i 1555, så restaureringen blev fortsat af Cristoforo Cenci, og dennes søn Francesco Cenci fuldendte værket i 1575, hvor maleren Girolamo Siciolante da Sermoneta udførte freskerne i Kirken. Som minde herom lod Francesco opsætte en indskrift på facaden. At Kirken blev genindviet netop i 1575, skyldes det faktum, at dette år af Pave Gregor XIII var udnævnt til Jubelår.

I 1561 udgravedes i nærheden af Kirken de 2 Dioskur-statuer, som er opstillet på Capitolhøjen. De var i Antikken opstillet i Templet for Dioskurerne, som stod ved Circus Flaminius.

Fra 1825 havde den religiøse orden Arciconfraternita della Dottrina Cristiana deres kapel her, så Kirken omtaltes: "Oratorio della Arciconfraternita della Dottrina Cristiana". Senere blev San Tommaso overladt til lægbroderskabet "Confraternita dei Cocchieri", "Kuskenes Broderskab", da disse måtte flytte fra deres tidligere kirke Santa Maria dei Calderari, da den blev revet ned i 1881. Vognmændenes forening, Confraternita dei Vetturini, som på den romerske dialekt, romanesco, kaldtes Confraternita dei Bottari, lod hvert år den 11. September læse en messe på dagen for Beatrice Cenci og Giacomo Cenci's henrettelse. Lægbroderskabet ophørte at eksistere i 1947.

I vore dage er det foreningen Famiglia Piccola Chiesa / Movimento dell'Amore Familiare, der har til huse her, hvor de blandt andet afholder kurser for kommende ægtefolk.

Kirken blev sidst restaureret i 1972-1977.

FORHISTORIEN:

I 1983 fandt man i Via Anicia et fragment fra det 1. århundrede efter Kristus tilhørende en senere udgave af den gamle Forma Urbis-Romplan. Man fik efter dette fund den opfattelse, at San Tommaso ai Cenci var bygget ovenpå ruinerne af forpladsen til Dioskur-Templet ved Circus Flaminius. Og ved en udgravning nogle år senere fandt man da også rester af antikke mure under Kirken.

Nærmere undersøgelser har dog vist, at ruinerne ikke stammer fra Templet, men derimod fra facaden på en magasinbygning. Den er næsten fuldstændig bevaret og menes at stamme fra et tidspunkt mellem slutningen af det 1. og begyndelsen af det 2. århundrede efter Kristus. Der er fundet rester af et murstykke, som går på tværs af kirkerummet fra området mellem det nederste venstre kapel og sidedøren, til lige før den højre sideniche, samt rester af murværk mellem det øverste venstre sidekapel og sakristi-døren i højre side. Desuden af murrester på langs af rummet, ude langs med altrene i de 2 kapeller og den venstre sidedør. I rummets første del var der mure langs facaden, den højre ydermur og ud for det venstre sidekapel.

Samt en mur, der opdelte det heraf fremståede rum i 2, som - da Kirken blev bygget ovenpå - kunne udnyttes til krypt. Her indrettedes de fællesgrave for mænd og kvinder, hvis adgangssten kan ses oppe i Kirken markeret med hendholdsvis "PV" = "Pro Viris" (lige før nichen i højre side) og "PF" = "Pro Foeminis" (lige før sidedøren i venstre side). Man kan i krypterne i endemuren se en teglstensbue, som blev opført som aflastning for trykket ovenfra (en halvdel af buen kan ses i hver krypt). Under buen ses et vindue, som er muret til med stykker af tuf og teglsen. Krypterne er ca. 3,10 meter dybe og guldvet udgøres af jord og råddent træ. Det bevarede facadestykke er omkring 7 meter langt og ca. 2, 30 meter højt, men man mener, at der gemmer sig yderligere nogle meter i undergrunden.

Kirkens tredie krypt "Pro Sacerdotibus", hvor der var fællesgrav for præster, ligger under området mellem den højre sideniche og højalterbalustraden. Denne krypt er ikke så dyb som de andre, kun omkring 1,76 meter og dækket af et lavt tøndehvælvet loft, og hernede har man ikke fundet antikt murværk svarende til det ovenfornævnte, men nederst et stykke teglstensbelagt mur på omkring 1,80 meters længde. Telgstensbelægningen fortsætter på Kirkens højre side, men afbrydes af en støttemur foran gravstenen ovenfor.

Kirkens fjerde krypt, som ligger under Cappella di San Francesco i Kirkens øverste venstre side, er forseglet og dermed ikke umiddelbart tilgængelig. Der findes dog tidligere observationer om antikt murværk hernede. I 1687 byggedes desuden en kraftig støttepille under det ovenforstående alter, da gulvet i Kapellet var ustabilt.

At det nu er konstateret, at San Tommaso ai Cenci er bygget ovenpå et antikt magasin, giver næring til den antagelse, at også selve højen bagved, Monte dei Cenci, er opstået ovenpå antikke bygningsrester.

Der er på et langt stykke af flodbredden, som kun ligger ganske kort fra San Tommaso ai Cenci, fundet rester af antikke magasinbygninger, de såkaldte Horrea. Det vigtigste eksempel på dette byggeri, som også kendes fra marmorbyplanen, er komplekset under Kirken San Paolo alla Regola, som ligger blot nogle hundrede meter herfra. Den magasinbygning, som lå under San Tommaso, tilhørte forøvrigt en kvinde. På marmorfragmentet se nemlig en del af den tekst, som var skrevet herpå: ".... AE - ......ET - SOCIORUM", altså "(tilhørende) ...A ... og Co."

Litteratur om San Tommaso dei Cenci:
Armellini, Mariano: Le Chiese di Roma dal secolo IV al XIX / di Mariano Armellini. Pubblicato dalla Tipografia Vaticana, 1891. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 1573.
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 18.
Escobar, Mario: Le chiese sconosciute di Roma. Newton Compton editori, 1992.
- side 224-227.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione, 1980. ------- side 60--64.
Hülsen, Christian: Le Chiese di Roma nel Medio Evo / di Christian Hülsen. Firenze, Olschki, 1927. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 491.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 28 (før de nyeste fund).
Rendina, Claudio: Le chiese di Roma. Roma, Newton Compton editori, 2007. (Tradizioni italiane, 62)
- side 358-359.
Roma Sacra : guida alle chiese della città eterna. 14. itinerario - . Elio de Rosa editore, 1998.
- side 43-48.
Tucci, Pier Luigi: L'entrata di un magazzino romano sotto la chiesa di San Tommaso ai Cenci. --- i: Mélanges de l'École Francaise de Rome / Année 1996 - 108-2 - pp.747-770. Findes på Internettet: http://www.persee.fr/doc/mefr_0223-5102_1996_num_108_2_1959
060608.it: San Tommaso ai Cenci.
Info.roma: Cappella di San Tommaso dei Cenci.
Alvaro de Alvariis' photostream på Flickr: San Tommaso in Capite.
Amore Familiare: San Tommaso ai Cenci.
Churches of Rome, Wiki: San Tommaso ai Cenci.
http://www.poloromano.beniculturali.it/index.php?it/352/1-altare-maggiore
La Repubblica.it : Archivio: Nelle dimore dei Cenci guidati da Stendhal sulle orme di Beatrice.
Romeartlover.it: Monte dei Cenci.
Roma SPQR: fotos fra San Tommaso ai Cenci.
Vicariatus Urbis: Chiesa Rettorica San Tommaso ai Cenci.
Wikipedia (svensk tekst): San Tommaso ai Cenci.
Wikipedia (italiensk tekst): Chiesa di San Tommaso ai Cenci.