Det græske ord "xenodocheion" betyder et herberg, et sted hvor en fremmed ("xenos") kunne finde ly og en seng at sove i. Da fremmede var rejsende eller pilgrimme, som ofte havde en anstrengende rejse bag sig, kunne det også være nødvendigt at yde dem hjælp og pleje ved eventuel sygdom og skavanker. Ordet kom altså også til at betyde et hospital for tilrejsende, hvor måske også byens egne syge, gamle og fattige kunne få hjælp.

Xenodocium Aniciorum var oprettet enten af et medlem af Anicius-familien eller i en af familiens ejendomme. Det omtales flere gange af Pave Gregor I (San Gregorio Magno) i hans breve. Og denne pave hørte netop til Anicius-familien og byggede forøvrigt selv et Xenodochium ved trappen op til Peterskirken (der dengang så meget anderledes ud, ligesom pladsen foran).

Gregor I nævner i forbindelse med Xenodochium Aniciorum også et Kapel for Santa Lucia. Da man i Via delle Botteghe Oscure har fundet en indskrift fra 400-tallet med en omtale af et Domus Aniciorum, mener man, at der her et tale om Kirken Santa Lucia de Calcarario også kaldet Santa Lucia de Apothecis Obscuris. (Gaden kaldtes oprindeligt således på grund af de mørke butikker, som var indrettet i buerne fra det tidligere Teatro Balbi med dets delvis nedgravede søjlegange kaldet Crypta Balbi.)

Kapellet benævnes også Sanctae Luciae in Xenodochio Aniciorum, så sandsynligvis har man indrettet hospital, herberg og et lille tilhørende kapel i Aniciernes hus, Domus Aniciorum, der altså har ligget i nærheden af de ovennævnte ruiner. Den daværende ejer var muligvis Anicius Acilius Glabrio Faustus, som var bypræfekt i perioden 421-423, i 425 og igen på et tidspunkt mellem 425 og 437.

Kapellet er senere blevet udvidet til en lille Kirke, som lader til at have været forløberen for Kirken Santa Lucia de' Ginnasi, som blev revet ned i 1935, da Via delle Botteghe Oscure blev gjort bredere. Den lå med sin højre sidevæg ud mod denne gade og havde indgang fra den lille plads Largo di Santa Lucia dei Filippini.

Nogle dele af den gamle Kirke er dog blevet bevaret på den nyopførte facade mod den udvidede gade: hjørnebalkonen og en række vinduer - samt marmorportalen med et relief af Madonna med Barnet.

Aniciernes Hus og Herberg var tilsyneladende bygget på ruinerne af den gamle søjlegangsomkransede plads Porticus Minucia Frumentaria, som under Kejser Aurelian (år 270-275) efter en ændring af systemet med brødudeling var ophørt med at være uddelingssted, hvorefter forfaldet langsomt var sat ind. Allerede i begyndelsen af 400-tallet var i hvert fald den sydlige søjlegang faldet sammen og måske også de andre søjlegange. Årsagen var gentagne oversvømmelser, jordskælv og de plyndringer, som Rom blev genstand for i dette århundrede. Mellem de faldne søjler og ruiner var der efterhånden efterhånden opstået en gade flankeret af forskellige bygninger, såsom Domus Aniciorum.

Litteratur om Xenodochium Aniciorum:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
- 1 : Testi e immagini. ----- side 526.
- 2 : Tavole e indici.
Birch, Debra J.: Pilgrimage to Rome in the Middle Ages : Continuity and Change. Reprinted. Woodbridge, The Boydell Press, 2000. ( Studies in the History of Medieval Religion).
- side 126-129, 131, 135-136, 139.
Platner, Samuel Ball: A topographical dictionary of ancient Rome. Completed and revised by Thomas Ashby. Oxford University Press, cop. 1926.
- side 585.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 434.
http://etheses.whiterose.ac.uk/1123/9/10.CHAPTER_3.pdf