ANNAS ROM GUIDE

Via delle Botteghe Oscure

Denne gade er forholdsvis bred, da hele dens nordside blev revet ned og genopbygget i 1938, da den ældre gade skulle udvides. Samtidig blev dens østlige forbindelsesgade til Piazza Venezia og Capitol, Via di San Marco, udvidet på samme måde.

Via delle Botteghe Oscure starter efter Via dell'Aracoeli og løber mod vest forbi en række mindre sidegader, Via dei Polacchi på venstre side, Via Celsa på højre side, Via Michelangelo Cateani til venstre, Via di Santa Lucia dei Filippini fra højre, derpå atter fra højre Via di San Nicola dei Cesarini og Vicolo'en af samme navn, samt fra venstre - ved Piazza dell'Enciclopedia Italiana - Via Paganica. Her munder gaden ud i Largo Argentina og kaldes Via Florida på stykket ud til Via Arenula. Gaden omfattes af kvarterne Rione IX Pigna (nordsiden) og Rione XI Sant'Angelo (sydsiden)

Via delle Botteghe Oscure er en af de historisk interessante gader. Området var tæt bebygget i Antikken og undergrunden er spækket med ruiner og levn fra forskellige tider. Enkelte steder kommer disse også "op til overfladen", som det er tilfældet efter Via Celsa, hvor der findes en lille ubebygget grund med Tempelrester. Eller som det kan ses i museet Crypta Balbi, på gadens venstre side. Og naturligvis i særlig høj grad for enden af gaden på Largo Argentina, hvor et helt område med flere templer er udgravet.

Crypta Balbi var et stort åbent område med en søjlegang, der hang sammen med Theatrum Balbi og netop resterne af dette har givet gaden navn. De store buer fra Teater og Porticus, som for en del lå under gadeniveau og derfor kaldtes "crypta", stod tilgængelige og synlige til langt op i tiden og heri indrettede befolkningen sig med små huse og forretninger: "botteghe". Men buerne havde tykke vægge uden vinduer og var mørke, altså "oscure", så det kaldte man så stedet: Gaden med de mørke forretninger. Navnet er gammelt og i Middelalderen var formen: "ad apothecas obscuras" ("apotheca" var en form for skur, opbevaringsrum. Ordet stammer fra græsk. "obscurus" er latin og betyder "mørk", "dunkel").

I husmuren nr. 23-24 kan man se rester af de buer, som husede butikker og værksteder. Ifølge Delli (se litt.note forneden) var det især tæppevævere og rebslagere, som arbejdede her.

Ved udvidelsen i 1938 blev den gamle Kirke Santa Lucia dei Ginnasi, som stod omtrent hvor Tempelruinerne nu ses, revet ned. Derimod er en anden gammel Kirke, San Salvatore in pensili de Sorraca, delvist bevaret, omend voldsomt ombygget i 1580 og derefter navngivet Santo Stanislao de' Polacchi.

EN TUR GENNEM GADEN:

Det første stykke af gaden er ikke særlig interessant, da de fleste huse er nyere, bygget efter udvidelsen i 1938. Før Via dei Polacchi ragede i sin tid en stor del af Palazzo Margani ud i gadebilledet, men dette hjørne blev revet ned ved udvidelsen.

Efter Via dei Polacchi ses Ospizio di Santo Stanislao dei Polacchi, ombygget i 1729-1735. Bemærk det polske nationalvåbens dyr, ørnen, over vinduerne. Midt i facaden ligger Kirken Santo Stanislao dei Polacchi, ombygget i 1580. Også den er bygget i og på ruinerne af Crypta Balbi, ligesom det er tilfældet med den næste række huse på denne side af gaden. Bemærk resterne af buer i det utildækkede murstykke overfor Via Celsa. For enden af karréen ligger indgangen til Museet.

På hjørnet af Via Celsa ses som nævnt de udgravede rester af Aedes Nympharum, Nymfernes Tempel, som stod midt i Porticus Minucia Frumentaria. Huset ved siden af er også genopbygget efter at den del, som ragede ud i gaden, er blevet revet ned. På facaden ses Kirken Santa Lucia dei Ginnasi's gamle marmorportal med en niche med en statue af Madonna med Barnet. Over portalen står: "Pont. Institutum Magistrarum - Piarum a S. Lucia Filippini V(irgini)" . Liljerne på karmen er fra Ginnasi-familiens våben.

Den store bygning på gadens venstre side efter Via Caetani er Palazzo Caetani, som er bygget over ruinerne af Theatrum Balbi af Mattei-familien i 1500-tallet. Efter dette palæ ses Middelalder-tårnet Castrum Aureum og Palazzo Mattei di Paganica på hjørnet af Via Paganica. På husmuren sidder her et meget smukt lille gadealter fra 1700-tallet med et maleri af Madonna della Provvidenza.

Overfor ses ved Largo di Santa Lucia dei Filippini endnu en del af Ginnasi-familiens ejendom: Palazzo Ginnasi. Det gamle palæ blev for en stor del revet ned under gadeudvidelsen og en ny bygning rejst på den resterende plads. Våbenskjoldene på facaden ud mod den lille Plads stammer fra det gamle hus.

 

Litteratur om Via delle Botteghe Oscure:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 14.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 201-203.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori, 1980.
--- Rione IX Pigna, Parte 1 / a cura di Carlo Pietrangeli. - 2. edizione.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Lozzi Bonaventura, M. Antonietta: A piedi nella Roma Antica: Passeggiate entro le mura. (Guide Iter, A piedi... 2). Edizioni Iter, 1993.
- side 24.
RomArcheologica : Guida alle Antichità della Città Eterna. - Roma : Elio de Rosa editore, 1999.
--- 4. Itinerario. ----- Side 7-8.
Info.roma: Via delle Botteghe Oscure.

Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 2.9.2013 og sidst opdateret d. 1.3.2016