|
|
|
|
|
På Quirinalhøjen løb tidligere - på det sted hvor Via XXIV Maggio løber idag - gaden Vicus de Cornutis og her havde den romerske humanist Pomponio Leto (1428-1498) sit hus i nærheden af vennen Bartolomeo Sacchi, kaldet il Platina. Leto var betaget af Antikken og den klassiske kultur og hans valg af bopæl kunne ikke være mere velegnet, for langs vejen lå de mange store ruiner fra Constantin's Termer og fra Serapis-Templet nedad højens skråning. Kvarteret emmede således af historie, og da luften samtidig var god og frisk på højen, tiltrak det en mængde af samtidens skønånder og humanister. Her boede for eksempel også Leto's ven Bartolomeo Sacchi Il Platina og blandt senere tilflyttere kan nævnes arkæologen Antonius Antiquarius, som omkring 1546 havde et hus lidt længere nede af højsiden. I sit hus opbyggede Pomponio Leto en stor samling af indskrifter, mønter og marmorfragmenter, som han havde fundet på sin ture rundt omkring i Rom og i omegnen, hvor han også besøgte katakomberne. Og det var også i dette hus, at han i 1460 grundlagde det første romerske arkæologiske akademi, Accademia Romana eller Accademia Pomponiana, og her mødtes hans venner og elever til store banketter efter antikt mønster - eller de mødtes i katakomberne, hvor de efterlod deres graffiti på væggene. Over husets dør havde Leto ladet opsætte indskriften: Pomponii Laeti et Societatis Escuylinae, men den blev senere ændret til: Societas Literatorum S. Victoris in Esquiliis. Efter Leto's død i 1498 overgik huset til en anden humanist, Angelo Colocci (1467-1549), og her husedes det Collegio Greco, som Pave Leo X lod grundlægge efter opfordring af Giovanni Lascaris. Efter Colocci's død blev Pomponio Leto's hus omdannet til Kloster for Gerolaminerne, men det blev - sammen med den tilknyttede Kirke San Salvatore de Cornutis - revet ned i begyndelsen af 1600-tallet, da Kardinal Scipione Borghese påbegyndte byggeriet af sit nye palæ: det der idag kaldes Palazzo Rospigliosi. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|