|
|
|
|
|
I Middelalderen kaldtes nutidens Via XXIV Maggio for Vicus de' Cornutis og Quirinalhøjens top, hvor nu Piazza del Quirinale ligger med sin fontæne og skulpturgruppe af Dioskurerne, kaldtes for Mons Caballi eller Caballinus. "Caballus" var i Antikkens folkesprog ordet for en hest og højen tog navn efter hestegruppen - og mange af områdets kirker fik derpå tilnavnet "de caballo" efter stedet. (Det gjaldt for eksempel for: Sant'Agata de Caballo, Sant'Andrea de Caballo, Santo Stefano de Caballo, og San Saturnino de Caballo). Og tidligt hører vi om 2 kirker, der også har taget navn efter de ovennævnte steder: 2 kirker, men måske er der tale om én og samme kirke med forskelligt tilnavn på forskellige tider. Begge kirker er nemlig viet til "Frelseren", "San Salvatore". Det drejer sig om Kirken San Salvatore de Caballo og Kirken San Salvatore de Cornutis. I 1192 nævner Cencio Camerario San Salvatore de Caballo i sit katalog over kirker, der betjenes af præsteskabet. I 1320 (ca.) nævner Torino-kataloget Ecclesia (=Kirken) Sancti Salvatoris de Cornutis som betjenes af en præst og klerker. San Salvatore de Cornutis lå ved Vicus de' Cornutis, i ruinerne af Constantin's Termer på Quirinalhøjen, hvor det store kompleks Palazzo Pallavicini Rospigliosi breder sig i dag. Kirkens tilnavn ændredes senere - ligesom gadens - til "de Corneliis" og den omtaltes så sent som i slutningen af 1400-tallet under dette navn. Kirkebygningen var opført i 1205 og den var underlagt den nærliggende Kirke Sant'Agata dei Goti. Kirkebygningen kendes fra tegninger, udført i slutningen af det 16.århundrede og begyndelsen af det 17.århundrede. Det er muligt, at den har undergået forandringer inden da, men da den på det tidspunkt stadig var i ét skib og ikke ret stor, med en ganske enkel facade, kan det vel tænkes, at den gamle Kirke også har haft et lignende udseende. Facaden havde et trekantet gavlfelt over en bred frise, båret af fire flade søjler, som var anbragt med en i hvert hjørne og to, der flankerede midterpartiet med Kirkens indgangsdør. Søjlerne stod på et højt panel, mens indgangsdøren var hævet over en række trappetrin. Portalen var i samme stil som facaden, flankeret af søjler bærende en overligger og en frise, der var kronet af et trekantet gavlfelt. Til venstre for Kirken stod klokketårnet i næsten dobbelt højde med store vinduer med enkelte buer i den etage, der var over Kirkens taghøjde, og høje dobbeltbuede vinduer i den øverste etage, hvor klokkerne hang. Inde i Kirken var der ifølge Lombardi (se litt.note forneden) flere gravmæler for områdets mægtigste familier: Cavalieri-familien (Madonna Antonia delli Cavalieri), Particappa-familien (Madonna Giovana di Rienzo dei Particappa) og Traietti-familien (Rita di Nardo de Traietto). I slutningen af 1500-tallet blev Kirken imidlertid overdraget til den Orden, som kaldtes I Girolamini, Gerolomini, Hieronymitterne eller Hieronymus' Eremitter. Disse munke, der her tilhørte grenen "Congregazione di San Girolamo da Fiesole", havde til huse i et Kloster ("Convento dei Gerolomini"), som var indrettet i det hus, som Angelo Colocci tidligere (fra 1516-1521) havde stillet til rådighed for den græske skole "Gymnasium Caballini Montis". Girolaminerne lod derpå Kirken restaurere og genindvie til San Girolamo, den hellige Hieronymus. Litteratur om San Salvatore de Cornutis: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|