|
|
|
|
Denne nu forsvundne Kirke lå på Esquilin på højtoppen Monte Cispio tæt ved Kirken Santa Maria Maggiore, omtrent ved hjørnet af nutidens Via Cavour-Via Daniele Manin og Via dell'Esquilino - og nok mere i retning af nutidens Piazza dell'Esquilino, mens en anden lille kirke, som den ofte er blevet forvekslet med, Santi Cosma e Damiano, tilsyneladende lå mere nordligt, på selve nutidens Via dell'Esquilino eller nord for denne. San Luca all'Esquilino var viet til San Luca Evangelista, der var malernes skytshelgen, legenden fortæller nemlig, at han var maler og den første som malede et maleri af Madonna med Barnet. Man ved ikke præcist, hvornår Kirken blev bygget, og vi ved i det hele taget ikke så meget om kirken. Ifølge nogle forskere er det måske den samme kirke, som kaldtes Santi Cosma e Damiano "ad Santam Mariam Maiorem" eller "ad Praesepe" og som skulle være grundlagt af Pave Symmachus i årene 498-514. Det er muligvis også den, der omtales som "Ecclesia San Luca" i begyndelsen af 1300-tallet. I Kirkekataloget fra Torino fra omkring 1320 angives det, at San Luca har én præst tilknyttet. ("Ecclesia sancti Lucae (eller Luce) habet 1 sacerdotem"). I 1371 overgav Pave Gregor XI den lille Kirke til præsterne ved Santa Maria Maggiore. I 1478 tillod Pave Sixtus IV malernes broderskab Confraternita dei Pittori at få sæde ved Kirken. Her kunne de afholde deres arrangementer og møder, indtil Sixtus V i 1585 var blevet Pave og lod Kirken rive ned, fordi den stod i vejen for hans store landsted Villa Peretti, som havde indgangsport ud mod Santa Maria Maggiore. Eller måske for at pladsen omkring Kirken kunne planeres og anlægges, så obelisken fra Augustus' Mausolæum kunne opstilles på Piazza dell'Esquilino. Eller måske for bedre at kunne lave den tilbygning til den store Kirke, hvor Paven lod indrette et kapel til sit gravmæle. Som erstatning herfor fik Confraternita dei Pittori i 1588 tildelt Kirken Santa Martina på Forum Romanum og denne fik herefter navnet Santi Luca e Martina. Rester af Kirken San Luca kunne endnu ses i 1600-tallet lige udenfor havemuren til Villa Montalto (tidligere kaldet Villa Peretti). Delli (se litt.note nedenfor) mener dog, at det ikke har været rester af San Luca, men derimod rester af et lille kapel, Oratorio di Sant'Alberto, som han antager stod i nærheden af Kirken Sant'Alberto al Pozzo, der lå lidt længere nede i den lavere del af nutidens Piazza dell'Esquilino. På Du Pérac's kort fra 1577 er Kirken indtegnet som liggende på en lille bakketop på Monte Cispius' nordskråning ned mod den meget lavereliggende Vico Patricio, nutidens Via Urbana, overfor Kirken Santa Pudenziana (det tidligere lavtliggende vejniveau ses tydeligt ved denne Kirke). Der har dog været et pænt stykke mellem de to kirker, men i datidens landlige omgivelser har de syntes nærmere hinanden end i vore dages trafikkaos. San Luca vises som en lille kirkebygning med tilsyneladende kun ét skib, men forsynet med slankt klokketårn i flere etager. Nord for Kirken lå på højtoppen en lille have eller urtegård, der er markeret med 4 træer eller buske og indhegnet af en høj mur. Hvordan livet har været omkring den lille Kirke i midten af 1500-tallet, mens den blev benyttet af maler-sammenslutningen, kan man få et glimt af gennem denne anekdote, som Barberini (se litt.note nedenfor) citerer Baglioni for: Maleren Federico Zuccari arbejdede på loftsmalerierne i Cappella Paolina under Pave Gregor XIII (1572-1585), da han følte sig "trådt over tæerne" af en pavelig embedsmand. Som hævn malede han et billede af den formastelige og udstyrede ham med æselsører. Dette hængte han derpå op på døren til Kirken på festdagen for San Luca til spot for alle dem, der strømmede til for at deltage i højtiden.
Litteratur om Kirken San Luca all'Esquilino: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|