Alta Semita, uddybende

Alta Semita løb på langs af Quirinalhøjen, Collis Quirinalis, fra bakketoppen ved nutidens Piazza del Quirinale, hvor der i Antikken stod en af byportene i den gamle Servius-Mur: Porta Salutaris og hvor Kejser Constantin lod bygge sit flotte termeanlæg ned mod Magnanapoli mod sydøst. Lige efter dette gik sidevejen Clivus Salutis til højre ned mod Vicus Longus (nutidens Via Nazionale). Hvor denne sidevej fortsatte på venstre side (omtrent somVia delle Dataria) ned mod byporten lå det gamle Salus-Tempel.

Langs vejen rejstes efterhånden mange bygninger såvel templer som privatboliger, men allerede fra meget gammel tid lå her på nordvestsiden, hvor nu Quirinalet ligger og omtrent ud for nutidens Via Milano et Tempel for Guden Quirinus: Aedes Quirini in Colle, som lå inde i en stor søjlegang kaldet Porticus Quirini.

Lige overfor lå der på den anden side af vejen "Domus Pomponius Atticus", en lille Argei-helligdom og herefter et af de "brændaltre", som blev rejst rundt omkring i byen efter den store og ødelæggende brand, der under Kejser Nero raserede store dele af Rom. I området lige bagved helligdommen lå der et privathus Domus Betiti Perpetui Arzigi. Herefter fulgte sidegaden Clivus Mamuri.

Efter Quirinus-Templet fulgte blandt andet et Tempel for Gudinden Flora, mens der længere ud mod højkanten, hvor nutidens Via dei Giardini drejer nedad, lå Templet Capitolium Vetus, der også var meget gammelt. Ifølge de antikke romerske historikere var Collis Quirinalis oprindeligt beboet af Sabinerne og de havde her rejst templerne for deres gamle guder. Senere byggede Caius Fulvius Plautianus i det 3.århundrede efter Kristus en smuk villa, som man har fundet rester af, da man anlagde tunnellen "Il Traforo" under Quirinalhøjen.

På sydøstsiden af vejen overfor endnu en lille Argei-helligdom byggedes senere Templum Gentis Flaviae omtrent der hvor Kirken San Carlo nu ligger. Rundt om templet og ned mod Antikkens Vicus Longus (omtrent nutidens Via Nazionale) strakte Flaviernes ejendom sig: "Domus Flaviorum". Det var dette kvarter, der i Antikken kaldtes "Malum Pumicum".

Servius-Muren fulgte på et langt stykke højens skråning og kort før Via dei Giardini munder ud i Via XX Settembre ligger det sted, hvor endnu en gammel byport stod: Porta Quirinalis. Her lå også Pila Tiburtina og kvarteret Ad Pirum med en række bygninger: Insula Valerius Vegetus ad Pirum og Domus Alfenius Ceionus Julianus Kamenius.

Overfor lå på vejens sydøstside et andet stort privathus "Domus Q. Valeri Vegeti" og derpå "Domus Nummiorum". Heroppe efter nutidens Via delle Quattro Fontane skiftede vejen navn til "Vicus Portae Collina", der efter at have krydset den antikke vej, som svarede nogenlunde til nutidens Via Torino, løb videre forbi et boligkvarter, som senere blev ryddet, så man kunne bygge det store termeanlæg "Thermae Diocletianae". Her lå blandt andet San Ciriaco's hus, der senere blev til Kirken San Ciriaco in Thermis.

På nordvestsiden løb et langt stykke langs vejen den såkaldte "Porticus Miliariensis" ind til Sallust's Haver og bagved disse lå Venus Felix Templet. Omtrent ved nutidens Via Quintino Sella drejede vejen mod øst og afveg derved fra Via XX Settembre's forløb. Vicus Portae Collinae nåede Porta Collina ved nutidens Via Goito lidt øst for Via XX Settembre og fortsatte derpå ud af byen som Via Nomentana tværs gennem parken, der nu tilhører Den Engelske Ambassade.

Herude lå fra omkring år 275 efter Kristus Den Aurelianske Bymur og byporten Porta Nomentana lå lidt længere mod øst end den nuværende Porta Pia, mellem denne og Piazza della Croce Rossa, og herfra gik Via Nomentana i en svag bue mod nordvest indtil den nåede det forløb vejen har idag.

Dette tætbefolkede, rige og smukke kvarter blev voldsomt ødelagt under barbarinvasionerne i det 5. århundrede. Først hærgede goterne under Alarik i 410, hvor blandt andet Plautianus' villa blev ødelagt. I 455 var det vandalerne under Geiserik, der raserede området. Akvædukterne blev ødelagt og de overlevende beboere samlede sig i de lavereliggende dele af byen. Efterhånden var der på højen kun enge og ruiner.

ALTA SEMITA I MIDDELALDEREN

Men Alta Semita bevarede sin betydning som udfaldsvej mod nord og langs hermed rejste sig efterhånden adskillige kirker og klostre. På vejens sydside nede ved nutidens Piazza del Quirinale lå Kirkerne San Saturnino de Caballo og San Salvatore de Cornutis, efter Via della Consulta lå en kirke ved navn Santa Maria Maddalena, det gamle diakoni Sant'Agata de Caballo, Kirkerne Santo Stefano de Caballo og Sant'Andrea al Quirinale, som tidligere havde tilnavnet "de Caballo", kirkerne Corpus Christi (fra 1500-tallet med navnet Chiesa del Santissimo Sacramento e Santa Chiara al Quirinale) og Santa Anna og senere lige før Via delle Quattro Fontane Kirken San Carlo. Herefter lå kirkerne Santissima Incarnazione, Santa Teresa og San Caio, hvor det gamle Titulus Caii skal stamme helt tilbage til slutningen af det 3.århundrede, og flere forskellige klostre og oppe ved ruinerne af Diocletian's Termer lå Kirken San Ciriaco in Thermis. Helt oppe omkring nutidens Porta Pia lå muligvis fra 1200-tallet Kirken Santa Maria de Porta.

På vejens venstre side lå kort før Via delle Quattro Fontane Kirken San Niccolò de Rupe og efter krydset Kirken Santa Susanna og her i nærheden Chiesa di Santa Teresa a Monte Nola. Lidt højere oppe lå Cappella di San Paolo Apostolo, hvorover senere Kirken Santa Maria della Vittoria blev bygget.

I Middelalderen befæstede de krigeriske adelsfamilier den sydligste del af området med tårnene Torre Mesa på resterne af Serapis-Templet og Torre Colonna, der stadig står i nutidens Via IV Novembre, men ellers lå højen uberørt hen og man kunne helt hernedefra se resterne af Diocletian's Termer oppe i den nordlige udkant. De mellemliggende kirker var små og murene mellem markerne ligeledes, men dette ændrede sig med den begyndende Renæssance og Pavernes tilbagekomst til Rom. Paver og Kardinaler begyndte nu at opkøbe jord for at anlægge deres villa'er heroppe, hvor luften var friskere og sundere end i det sumpede område nedenfor.

ALTA SEMITA I RENÆSSANCEN

Med Renæssancen genfødtes også interessen for Antikken og de rester heraf, som var overalt i Rom og også heroppe på højen. Kunstnerne spadserede ud af Alta Semita for at studere og tegne de store Terme-Ruiner, Michelangelo færdedes herude allerede inden han fik til opgave at indrette en kirke i ruinerne, præsten Antonio Lo Duca, som igennem hele sit liv pressede på for at få denne kirke, førte sine tilhængere i procession og bøn op ad højen til ruinerne, hvor man mente at så mange kristne martyrer havde mødt deres skæbne.

Men også mere verdslige interesser var repræsenteret, de unge adelsmænd red op på den flade højslette for at ride om kamp og dyste på anden vis mellem ruinerne. Og i de smukke villa'er, som skød op, afholdt adel og gejstlighed store og pragtfulde banketter og fester. På højre side lå der "vingårde" ejet af Ulisse og Leone di Fano, af Giovanni Colonna d'Aragona (1571) ved Via Milano, af Kardinal Sadoleto (1548) og Uberto Ubaldini (1551) efter Sant'Andrea, af Mattei-familien efter nutidens Via delle Qauttro Fontane.

På venstre side var ejerne Kardinal d'Este, Leonardo Boccacci (1551) omkring Via dei Giardini, og Kardinal Rodolfo Pio da Carpi, der i 1549 havde købt jorden efter Via delle Qauttro Fontane af Giacomo Cesi for 1200 scudi. Her ligger idag Palazzo Barberini.

Alta Semita bevarede sit navn langt op i tiden, indtil Pave Pius IV i slutningen af 1500-tallet lod den dengang snoede, snævre og ind imellem stejle sti rette ud til en bredere og lige færdselsåre, der gik fra det, der senere blev Pavernes faste sommerresidens, Quirinalet, og ud forbi den kirke, som Pius IV gav tilladelse til at indrette i ruinerne af Diocletian's Termer ved den nuværende Piazza della Repubblica. Og herefter fortsatte vejen ud til den nye byport, som Paven lod bygge og kalde Porta Pia i stedet for den gamle Porta Nomentana, der nu blev lukket. Den nye, gode vej fik derpå til ære for Paven navneforandring til Strada Pia og sådan kaldtes den i de næste 300 år, indtil den efter Italiens samling fik navnene Via del Quirinale på det nederste stykke og Via XX Settembre på det øverste stykke.

Litteratur om Alta Semita:
Ankerfeldt, Carl: Vandringer i det antikke Rom. Schultz, 1976.
- side 167ff.
Bernardi Salvetti, C.: S.Maria degli Angeli alle Terme e Antonio Lo Duca. Desclée Editori Pontifici, 1965.
Caiola, Antonio Federico: Piazza della Repubblica. (Comune di Roma, Assessorato alla Cultura, Centro di Coordinamento Didattico). Fratelli Palombi Editori, 1996.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
s.746ff. (Quirinal).
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
Rione I Monti, II Trevi, XVII Sallustiano XVIII Castro Pretorio.