Denne nu forsvundne markedsplads i området vest for Capitolhøjen og ned mod Tiberens bredder ved den ældgamle havn, Portus Tiberinus, var et af de gamle romerske såkaldte "Fora venalia" eller "Fora venalium". Et "Forum venalium" var et torv, hvor der holdtes fødevaremarked i Antikkens Rom i Republikkens Tid og i Kejsertiden.

Et af disse markeder var "Forum Holitorium", der på italiensk blev til "Foro Olitorio" og med dette navn mindes i den moderne gade Via del Foro Olitorio. Her solgtes frugt og grøntsager, mens man på det nærliggende Forum Boarium (Foro Boario) solgte kødvarer.

Under Kejser Tiberius (år 14-37 efter Kristus) blev Forum Holitorium betragteligt udvidet og her blev foretaget restaurering af 2 af de her opførte templer, nemlig det for Janus og det for Spes.

Forum Holitorium havde et specielt tilnavn og kaldtes Forum ad Elephantum. Man ved ikke præcist hvorfor, men antager, at der i nærheden var en fontæne med et relief eller statue af en elefant. Faktisk kom hele kvarteret omkring til at blive omtalt som "Ad Elephantum".

I Markedspladsens vestlige udkant, mod floden, stod en meget gammel Kirke kaldet Sant'Abbaciro ad Elephantum. Den skulle stamme helt fra Pave Gregor den Store's tid (590-604) og var viet til helgenen Sant'Abbaciro (San Ciro), hvis kult dog ophørte tidligt, og Kirken var allerede under Pave Leo IV (847-855) i stedet viet til Guds Moder og kaldtes Santa Maria in Cyro.

På nordsiden af Via del Foro Olitorio og frem mod Via del Teatro di Marcello står idag Kirken San Nicola in Carcere, som antagelig stammer fra 600-tallet og er bygget over murene fra 3 antikke templer, hvoraf en mængde søjler og murrester stadig er synlige. Ud mod Via del Foro Olitorio ses for eksempel 6 søjler, stammende fra nordvæggen på det sydligste tempel, som muligvis var et Spes-Tempel fra det 3.århundrede før Kristus og restaureret i år 17 efter Kristus, mens der inde i nutidens Kirke ses flere andre søjler fra det, der måske var et Tempel for Juno Sospita, bygget i år 194 før Kristus. Af det nordligste Tempel, over hvis sydmur størstedelen af Kirkens nordmur er opbygget, er der idag bevaret fundamentet og en række sidesøjler. Man antager, at denne bygning var et Tempel for Janus (Tempio di Giano), bygget i år 260 før Kristus og restaureret i år 17 efter Kristus.

Længe før disse gamle templer blev bygget, var der på området syd for Forum Holitorium og ned mod floden i 6. århundrede før Kristus anlagt Roms ældste havn Portus Tiberinus i et anlæg der strakte sig helt ned forbi Aventinhøjen til havnen kaldet Emporium. Under fritlægggelsesarbejdet i 1936 fandt man rester af et helt kvarter med lagerbygninger, de såkaldte Horrea, bygget af teglsten og travertin og opført på Kejser Trajans tid. Man mener, at der her er tale om det fra kilderne kendte kompleks "Horrea Aemiliana", et kornmagasin opført af Scipio Aemilanus i år 142 før Kristus, som senere blev brugt som magasin for det korn, som skulle uddeles til befolkningen.

Via del Foro Olitorio løber omtrent der, hvor grænsen mellem Forum Holitorium og Forum Boarium gik i Antikken. Grøntsagsmarkedet mellem Campidoglio og Tiberen kaldtes senere - i hvert fald senest sidst i 1400-tallet - for Piazza Montanara efter den Montanari-familie, som dengang levede i sognet ved Kirken Santa Maria in Portico, senere kaldet Santa Galla. Navnet skyldtes også ifølge andre det faktum, at "i montanari", bjergboerne, og "i buzzurri", kastaniesælgerne, samledes på denne plads for at søge arbejde.

Forum Holitorium, der også skrives Forum Olitorium, kommer af det lantinske ord olitor, der betyder en gartner eller grønthandler. Heraf er afledt adjektivet olitorius, der oversættes: "som hører til en grønthandler", hvorfor Forum Olitorium bogstaveligt taget betegner Grønthandlertorvet. Ifølge Varro skal der her have været store skarer af grønthandlere, falbydende alle slags grøntsager.

Ifølge Lise Hannestad (se litt.note nedenfor) spillede grøntsager en meget stor rolle i den romerske kost: "I teksterne nævnes omkring 100 forskellige slags, hvoraf ca. halvdelen dyrkedes, mens resten var vilde planter. ... En af de allervigtigste grupper var bælgplanter, .. der kaldtes "legumina", mens de øvrige grøntsager benævntes "olera", og Plinius opregner blandt legumina: bønner, linser, ærter, kikærter, bukkehornsfrø, lupin og vikke. Vigtigst var bønnen, som kendtes i mange forskellige arter.". "Næstefter bønner spillede lupinen den vigtigste rolle som føde for både dyr og mennesker.". "Linser importeredes både fra Ægypten og Syrien, men især satte man pris på dem, som dyrkedes ved byen Gela på Sicilien.". "Af ærter synes man ikke at have kendt vores grønært, men kun markærten. .. Tilsyneladende har man kun spist dem i tørret form ikke som friske, for i Diokletians prisedikt omtales kun tørrede." "Andre grøntsager, der spillede en væsentlig rolle i kosten, fordi de forholdsvis let lod sig opbevare over en længere periode, var rodfrugter ....mest eftertragtede var ifølge Plinius roer fra Nursia i Sabinerbjergene". - Også gulerod og pastinak anvendtes og her foretrak man de gamle gulerødder, som ifølge Diokletians prisedikt solgtes i bundter på 25 eller 50 efter størrelsen. Mange forskellige arter løg indtog romerne også og de kunne komme mange steder fra, f.eks. "Afrika, Gallia Cisalpina (Norditalien), Pompeji eller Tusculum i bjergene uden for Rom". "Porrer kom fra Ægypten og de to italienske byer Ariccia og Ostia.". "En vigtig gruppe grøntsager udgjordes af unge skud og spirer af mange forskellige planter og buske, heraf en stor del vilde. .. Blandt de mest eftertragtede former var unge skud af kål, der solgtes i bundter og var betydeligt dyrere end kålhoveder." Hos grønthandlerne kunne man også finde asparges og forskellige salater, deriblandt hovedsalat og endivie. Af urter kan nævnes kørvel, portulak og brøndkarse, samt brændenælder, sennep og katost. Forskellige typer af beder fandtes og mest spiste man heraf de grønne blade. Hvad man ellers kunne finde på markedet var: agurk og græskar, begge dele til en billig pris. Også forskellige tidselstyper og svampe, samt trøfler kunne ende i indkøbskurven. Af frugt brugtes især figner og druer, samt æbler og pærer ("Plinius opregner f.eks. 44 forskellige slags pærer, mens Cato 200 år før kun kan nævne seks"). Desuden spiste romerne blommer og granatæbler, kirsebær og ferskner, samt importerede dadler ("ifølge Plinius kom de bedste fra Jeriko"). "De fleste (af nutidens botanikere) er enige om, at man (af citrusfrugter) kun har kendt cedrat, mens citron og appelsein først er kommet til Italien i Middelaldren. .. Kvæden .. kendtes i hvert fald på Cato's tid", ligesom morbærret brugtes fra gammel tid. "Store mængder af vilde bær som brombær, hindbær, skovjordbær og blåbær blev selvfølgelig indsamlet". "Blandt de tørre frugter nævnes kastanier først da Varro omtaler dem som foder for hasselmus (der spistes som en stor delikatesse), men 50 år senere kan Plinius imidlertid opregne 7 forskellige dyrkede sorter. Valnødder udgjorde ofte sammen med druer og figner desserten." Også hasselnødder og mandler, samt pinjekerner var at finde på middagsbordet, mens pistacietræer først blev indført fra Syrien i år 37 efter Kristus af Kejser Vitellius' far, som havde været provinsguvernør i området. Nødderne synes dog kun sjældent at være anvendt udover til medicinsk brug." Også oliven, som var en af Italiens vigtigste afgrøder, må have været til at finde på markedet, måske opbevaret i salt, vineddike, deres egen saft eller nedkogt druesaft, ofte tilsat krydderurter (især fennikel)".

EN TIDSLINIE:

Som det fremstilles i kilderne, var der oprindeligt tale om et ret lille, snævert område mellem kvægmarkedet Forum Boarium, som lå mod sydøst bag nutidens Piazza della Bocca della Verità, og Circus Flaminius, der strakte sig mod nordvest bag Marcellus-Teatret.

I år 296 før Kristus indviede Appius Claudius Caecus på Forum Holitorium et Tempel til krigsguden Bellona (se nr.147 på Kort over den østlige del af Campo de' Fiori-Turen ). Det var placeret lige udenfor bygrænsen, Pomerium, hvor det kunne benyttes til Senatsmøder, der omhandlede krige og triumftog.

I det 3.århundrede før Kristus opførtes i området et Tempel for Spes (det sydligste af de 3 templer under San Nicola in Carcere). Det blev restaureret i år 17 efter Kristus.

I år 260 før Kristus byggedes her et Tempel for Janus (Tempio di Giano, det nordligste af de 3 templer). Også dette blev restaureret i år 17 efter Kristus.

I år 218 før Kristus ramtes Spes-Templet på Forum Holitorium af et lyn og få år efter ødelagdes det sammen med andre bygninger i Velabrum-området af en større brand i år 213. Året efter blev Templet dog genopbygget.

I år 194 før Kristus indviedes et Tempel for Juno Sospita på Forum Holitorium. Der er tale om det midterste af de 3 templer, der idag er inkorporeret i Kirken San Nicola in Carcere.

Netop i disse år udbyggedes området nord for Aventinhøjen over Forum Boarium og Forum Holitorium, samt en del af Campus Martius.

I år 192 før Kristus lagde en voldsom brand kvægmarkedet Forum Boarium øde, hvorefter dette område lå rede til renovering og nybyggeri.

I år 191 før Kristus lovede feltherren Marcus Acilius Glabrio aftenen før Slaget ved Thermopylæ at lade bygge et Tempel for Fromheden, Pietas, men det blev først senere i år 181 før Kristus indviet af hans søn, der også hed Marcus Acilius Glabrio og til gengæld fik tilladelse til at lade rejse en forgyldt rytterstatue af sin fader i nærheden af Templet. Det var forøvrigt den første forgyldte statue i Rom. Aedes Pietas in Foro Holitorio blev revet ned i år 44 før Kristus på Julius Cæsars bud for at man her kunne opføre Marcellus-Teatret. Det er dog muligt, at Templet kun blev flyttet bort fra byggepladsen og mod sydøst til de andre templer på Forum Holitorium. Og at det kom til at stå her som den nordligste helligdom.

I nærheden af det ovenfornævnte Pietas-tempel skal der have stået en søjle, omtalt som Lactaria, hvor man kunne efterlade en nyfødt, der så ville blive taget op og ernæret med mælk.

I år 179 før Kristus lod censorerne Marcus Aemilius Lepidus og Marcus Fulvius Nobilior opføre en søjlegang kaldet Porticus post Spei, som tilsyneladende stod mellem Templerne for Juno og Spes og førte ned mod floden.

I perioden 150-110 før Kristus skete der ifølge Atlante (se litt.note nedenfor) ingen særlige ændringer på Forum Holitorium, bortset fra måske en brolægning med travertinfliser, hævet et par trappetrin over niveau.

I år 91 før Kristus blev Pietas-Templet på Forum Holitorium ramt af et lyn. Ødelæggelsens omfang kendes tilsyneladende ikke.

I år 90 før Kristus lod konsulen Lucius Julius Caesar Templet for Juno Sospita restaurere ved opsætning af flere søjler. På samme tid blev også Janus-Templet restaureret og forsynet med en række søjler omkring.

I år 44 før Kristus blev Aedes Pietas in Foro Holitorio revet ned på Julius Cæsars bud for at man her kunne opføre Marcellus-Teatret. Det er dog muligt, at Templet kun blev flyttet bort fra byggepladsen og mod sydøst til de andre templer på Forum Holitorium. Og at det kom til at stå her som den nordligste helligdom.

I år 31 før Kristus ødelagde en brand Spes-Templet og muligvis også Templet for Janus. De blev genopført af Kejser Tiberius i år 17 efter Kristus.

Under Kejser Augustus fik Spes-Templet i perioden 27 før Kristus - 14 efter Kristus en omfattende renovering og blev i denne forbindelse helt dækket af travertinplader.

Ved indvielsen af Marcellus-Teatret i år 11 før Kristus blev Forum Olitorium istandsat og brolagt med travertinfliser. Samtidig blev området udvidet og endte med at bestå af en stor, trapezformet plads på 140 x 30 meter.

I år 17 efter Kristus lod Kejser Tiberius 2 af templerne på Forum Holitorium restaurere: Spes-Templet mod syd og Janus-Templet mod nord.

I perioden 117-138 efter Kristus, under Kejser Hadrian, hærgede en ildebrand de 3 templer på Forum Holitorium, hvorefter de blev genopbygget i den form, som man kan se på marmor-byplanen over Rom (Forma Urbis Romae).

I denne periode var Pladsen stadig i brug, blandt andet afholdt man her offentlige auktioner.

Måske der allerede i 300-tallet efter Kristus har været indrettet et kapel i tempelruinerne, da man under Kirken San Nicola in Carcere har fundet gravsten over kristne afdøde fra disse år.

I den tidlige Kristendom beboedes området omkring Forum Holitorium mest af tilflyttere fra Østen og især af grækere, som var flygtet under Ikonoklasmen. Mange af de omkringliggende kirker var derfor viet til græske eller orientalske helgener og dette kan også have været tilfældet med ovenfor omtalte kapel.

Først fra Pave Urban II's tid i 1088-1099 findes der skriftlig overlevering om en kirke indrettet i tempelruinerne.

Da Pave Paul IV i 1555 beordrede et stort område mod nordvest lukket af for at holde Roms jødiske befolkning afgrænset fra resten af byen i den såkaldte Ghetto, blev der samtidig indrettet et andet aflukket område mod syd - netop syd for Piazza del Monte Savello og vest for Via del Monte Savello ned mod floden som den østlige grænse og ned mod Via del Foro Olitorio mod syd. Området her kaldtes Ghettarello, eller Macelletto, og kom til at huse 180 familier samt have sin egen lille synagoge kaldet Scuola della Portaleone. Dette aflukkede område kom til at bestå indtil 1735, gik derefter i glemmebogen og genopdagedes først igen i 1999.

I 1930'erne udgravedes området omkring Marcellus-Teatret og her fandt man mellem Forum Boarium og Templet for Portunus og op til Templerne på Forum Holitorium, nu indbygget i Kirken San Nicola in Carcere, mange rester af udstrakte lagerbygninger, de såkaldte Horrea som var opført under Kejser Trajan, men hvor de ældste dele muligvis har været ældre.

Litteratur om Forum Holitorium:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 19. Tavle 207, 208C, 214, 218, 222, 223 og 232.
--- 1 : Testi e immagini. --- Side 497, 498, 499-524.
Coarelli, Filippo: Roma. (Guide archeologiche Laterza). Roma-Bari, Edizioni Laterza, 3.edizione, 2003.
- side 370-378.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 399-400.
Dyson, Stephen L.: Rome : a Living Portrait of an Ancient City. Baltimore, The Johns Hopkins University Press, 2010.
- side 23, 29, 45, 51, 54, 56, 253.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione XI S.Angelo - 4. edizione riveduta e ampliata / a cura di Carlo Pietrangeli. - 1984. ------- side 20, 21, 22, 24, 26, 28.
--- Rione XII Ripa, Parte Prima / a cura di Daniela Gallavotti Cavallero. - 1977. ------- side 7, 42.
Hannestad, Lise: Mad og drikke i det antikke Rom. - Kbh. : Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 1979.
- side 18-29.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 28 (før de nyeste fund).
Proja, Giovanni Battista: San Nicola in Carcere. Palombi, 1981.
- side 10-15.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 164-165.
Roma Sacra : guida alle chiese della città eterna. 15. itinerario - . Elio de Rosa editore, 1999.
- side 23-24.
Wikipedia (engelsk tekst): Forum Holitorium.
Wikipedia (italiensk tekst): Foro Olitorio.
Wikipedia (tysk tekst): Forum Holitorium.