er en lang, lige gade på Esquilinhøjens nordlige del, hvor den løber i sydøstlig retning, langs jernbanelegemet og Stazione Termini, mellem Piazza dei Cinquecento i nordvest og Piazza di Porta Maggiore i sydøst.
Via Giolitti er en moderne fortsættelse af 2 ældre gader, fra sidst i 1800-tallet: Viale Principessa Margherita og Via Principe di Piemonte.Tidligere nyanlagte og nydelige gader, nu præget af jernbaneterrænet med tilhørende bygninger og hovedbanegården Stazione Termini på nordsiden, mens sydsiden består af en række kedelige og lurvede etageejendomme. Kvarteret er tydeligt mærket af det faktum, at der kun er liv i den ene side af gaden, der derfor mangler forretninger, restauranter og andet, der kunne variere det kedelige, grumset-grå gade billede.
Hvad der yderligere bidrager til gadens kedelig præg er, at halvdelen af den er udlagt til skinner til den sporvognsagtige letbane, som kører gennem gaden. Den kaldes "Ferrovia Roma - Pantano" eller "Ferrovia Roma - Giardinetti" og kører fra endestationen "Stazione Laziali" i Via Giolitti ud for Via Mamiani, gennem Porta Maggiore og ud af Rom mod vest i let sydlig retning til småbyerne herude, blandt andre Tor Pignattara, Centocelle og Torre Spaccata, indtil den ender 9 km fra Rom i byen Giardinetti.
Der er dog et par enkelte seværdigheder, som retfærdiggør et smut ned af Via Giolitti: den store ruin af et nymfæum i parken Horti Liciniani, som oftest kaldes Tempio di Minerva Medica, selvom den intet har med et tempel at gøre. Og den gamle Kirke Santa Bibiana med facade af Gianlorenzo Bernini. Samt overfor denne, på Piazza Guglielmo Pepe, 6 store buer af akvædukten Aqua Iulia.
EN TUR GENNEM VIA GIOLITTI:
Når man står på Piazza dei Cinquecento og kigger ned gennem Via Giolitti, er det første lange stykke på højre side domineret af stationsbygningens højre, og sydlige, sidefløj. Denne kaldes "Ala Mazzoniana", Mazzoni-fløjen, og blev bygget i 1947-1950 på grundlag af tegninger, som arkitekten Angiolo Mazzoni havde udført i perioden 1925-1939. Denne fløj skulle efter den oprindelig plan have været hovedindgangen til den nye, udvidede hovedbanegård (den tidligere bygning, tegnet af Salvatore Bianchi i 1867 var med årene blevet for lille og utidsvarende). Denne fløj blev renoveret i 2006 og viet til mindet om Pave Johannes Paul II.
På den modsatte side af Via Giolitti ligger et travlt, menneskefyldt og internationalt jernbanestationskvarter mellem gaden og områderne omkring Kirken Santa Maria Maggiore og Piazza Vittorio Emanuele II. En mængde større og mindre gader fra disse områder og andre dele af byen munder her ud i Via Giolitti: Via Cavour overfor Stazione Termini's indgangshal, Via Daniele Manin og Via Gioberti, som begge kommer nede fra Santa Maria Maggiore. Via Carlo Cattaneo og Via Rattazzi, som forbinder Via Giolitti og Via Carlo Alberto, mens den lille Via Enrico Cialdini kun danner forbindelse til det grønne anlæg Piazza Manfredo Fanti, og den næste lille sidegade Via Alfredo Cappellini heller ikke har det lange forløb. Men så kommer den brede Via Mamiani og Via Ricasoli, begge nede fra Piazza Vittorio Emanuele II, som også har forbindelse gennem Via Lamarmora og Piazza Giuglielmo Pepe.
Ud for Via Cappellini er der en underkørsel under jernbaneterrænet, en lang mørk tunnel, der munder ud i Via Marsala, som løber på nordsiden af stationsområdet. (Læs her om en lille afstikker ind i dette område)
Straks efter underkørslen følger det lange, lave hus, som er stationsbygning for "Le Linee del Lazio": jernbaneforbindelserne ud i oplandet, Lazio-regionen, som var de første i Pavestaten og nogle af de første i Italien, da de blev indviet i 1857.
Hjørnehuset på Piazza Pepe er en gammel mælkecentral ("Centrale del Latte") fra 1932, som idag benyttes af kvarterets el-forsyning, Centrale Elettrica Esquilino dell'ACEA, som man kan se neonskiltet over hovedindgangen og det kommunale mærke S.P.Q.R. Derimod er det svært at læse indskriften inde i nichen bag ACEA-skiltet. Her står: "Gemini ad urbis fata - divinitus lacte servantur" : "Tvillingerne blev mirakuløst reddet af mælken - af hensyn til byens skæbne". I nichen stod dengang Mælkecentralen var ejer en statue af den romerske ulvinde, der gav die til tvillingerne Romulus og Remus.
Det er her på pladsen, at der stadig står 6 høje buer fra akvædukten Aqua Iulia, hvoraf resten blev revet ned i perioden 1872-1875, da kvarteret blev anlagt og bebygget. På den anden side af pladsen står det lille nysselige Teatro Ambra Jovinelli i Jugendstil (som på italiensk kaldes "stile liberty"). Her optrådte blandt andre skuespilleren Ettore Petrolini.
Ud for de sidstnævnte gader står på jernbanesiden nu en høj mur, som afskærmer boligområdet fra stationens remiser og rengøringshaller og ender i en høj administrationsbygning og et vandtårn.
På et lille trekantet jordstykke overfor Via Cairoli har man her bevaret den lille Kirke Santa Bibiana, som stammer fra 467 - eller måske helt tilbage til 363, hvor den romerske matrone Olimpia ifølge traditionen oprettede den i Santa Bibiana's eget hus. Den kirkebygning, som vi ser idag, er en restaurering af de gamle mure, som Pave Urban VIII foranledigede i 1625 og overlod til den unge arkitekt og billedhugger Gianlorenzo Bernini at udføre. Facaden er faktisk Bernini's første arkitekturværk.
På kirkemuren ud mod Via Giolitti sidder et af de mange små gadealtre, som findes overalt i Rom. Her er der tale om et lille mosaikbillede af Jomfru Maria med Jesusbarnet mellem 2 engle. Det er udført på et tidspunkt i 1900-tallet.
Ved siden af Santa Bibiana stod indtil 1800-tallet resterne af en lille Kirke, som Pave Leo II omkring 682 lod vie til San Paolo og modtage forskellige helgenrelikvier.
Lige efter Santa Bibiana støder man på en gade, Via di Santa Bibiana, som fører mod nord, under jernbaneterrænet og ud til Piazza di Porta San Lorenzo, gennem en buet tunnel, kaldet Archi di Santa Bibiana, Santa Bibiana's Buer, opført i 1880. - (Læs her om en lille afstikker ind i dette område)
Via Giolitti fortsætter efter Via di Santa Bibiana og nr 329-339 dækkes af en meget stor, næsten vinduesløs bygning beklædt med travertinplader og derefter af en lige så høj og lang kontorbygning, som huser Jerbanernes hotel for medarbejdere "Ferrotel Santa Bibiana".
Ved siden af ligger et lille grønt anlæg med ruinen Tempio di Minerva Medica, kaldet således efter en statue af Gudinden Minerva med en slange (symbolet for lægevidenskaben), som blev fundet her og idag står i Musei Vaticani. Den store bygning var nu i virkeligheden slet ikke noget tempel, men en stor monumental fontæne, et såkaldt nymfæum, fra begyndelsen af det 4.århundrede efter Kristus, som stod i de ovenfornævnte Horti Liciniani.
På ejendommen nr.174, som står lige efter Tempio di Minerva Medica, sidder mellem 2 vinduer i første sals højde en terracottaplade med et basrelief og en indskrift. Den blev opsat i 1926 af bygherren Vittorio Vittori. Relieffet, som har form som et våbenskjold, forestiller øverst: Ærkeenglen Michael og nedenunder: et tårn. Netop den fra 998 stammende Vittori-families våben. Teksten nederst på pladen lyder: "Pie laborantem auget deus A.D. MCMXXVI": "Gud beriger den, som arbejder ærligt. I (det Herrens) år 1926".
På den modsatte side af gaden udmunder først, over for Ferrotel, den brede Viale Alessandro Manzoni, som kommer fra sydvest, fra området nord for Lateranet, og derpå den lille Via Pietro Micca, inden det sidste lange stykke af Via Giolitti, som nu på begge sider flankeres af triste beboelsesejendomme og små hoteller. Rækken af disse er kun kortvarigt afbrudt på højre side - og tæt på gadens slutning - af en anden lille sidegade: Via Achille Grandi.
Overfor denne gade står et af Via Giolitti's pæneste huse. Det er bygget i 1928, er i 5 etager og 9 fag, med pudset facade, som er opdelt af flade hvide, stuksøjler og dekorationsfelter. Vinduerne er høje og nogle steder indsat i buede nicher. Over portalen er der rosetter og våbenskjold og inskriptionen "Ubi labor ibi uber" : "Hvor der er arbejde. er der frugtbarhed (rigdom)".
For enden af Via Giolitti ligger den store og enormt trafikerede Piazza di Porta Maggiore med sine store buer fra akvædukterne og med byporten Porta Maggiore.
Litteratur om Via Giovanni Giolitti:
La Grande Guida dei Rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
- side 982-988.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori. ----- Rione XV - Esquilino. A cura di Sandra Vasco Rocca. 1982.
- side 5, 58, 60, 62, 72, 74, 76.
Leone, Fabio: Le facciate parlanti : i motti sui palazzi nei rioni di Roma. Roma, MMC Edizioni, 2009-2010. (A spasso con la storia).
- Volume IV : IV - Campo Marzio, XVI - Ludovisi, XVII - Sallustiano, XVIII - Castro Pretorio, XV - Esquilino. 2011.
- side 101, 102, 105.
Info.roma: Via Giovanni Giolitti, Roma.
Info.roma: stik af Giuseppe Vasi fra 1761.
