ANNAS ROM GUIDE
Piazza dei Cinquecento

Mere om Piazza dei Cinquecento:

Området består af lag af "tuf" og "pozzolana" og her løber mange underjordiske vandløb og kilder. Tufstenene har man anvendt til at bygge den gamle forsvarsmur, Serviusmuren, der blev bygget i det 4.århundrede før Kristus. Da området er ganske fladt her, udbyggede man samtidig muren med en jordvold, "Agger". Befæstningen bestod således af 3 dele: en grav, en fæstningsmur og en skanse. På stykket henover pladsen mod Stazione Termini findes der idag stadig de største og bedst bevarede rester af dette anlæg. Det bevarede murstykke er ca. 100 meter langt og op til 10 meter i højden. På ydersiden kan man se rester af 2 støttemure fra samme tid og noget af en noget yngre teglstensbygning (fra Kejsertiden) og et lille stykke mur i "opus reticulata", som stammer fra en bygning fra Sen-Republikken.

Inde i selve stationsbygningen kan man se andre rester og udenfor, lige efter muren, er der lige efter gadeundergangen en lille rund bygning i travertinblokke, en lille brønd med vandfordelingsanlæg til akvædukterne Aqua Marcia, Aqua Tepula og Aqua Iulia, som førtes hertil af underjordiske kanaler. Det er tydeligt at se 2 store huller, hvorigennem blyrørene løb.

Lidt længere fremme på pladsen op mod Via Marsala, lige før bygningen Palazzo del Dopolavoro Ferroviario, er der ved fortovet og i et bed nogle andre rester af Serviusmuren, det er fra det sted, hvor den blev afbrudt af Porta Viminalis. Fra denne udgik ind mod byen vejene Via Viminalis og Vicus Patricius (den nuværende Via Urbana). Udenfor byporten fortsatte der en landevej, måske den der kaldtes Via Collatina. Resterne af porten stammer fra en senere restaurering af muren. Endnu et lille stykke længere fremme står et lille hjørne af muren med 4 rækker blokke, indenfor hjørnet var der et halvcirkelformet tårn.

Ved ATAC's bygning findes et stykke mur i tufblokke, der fortsætter under selve bygningen, hvor man også fandt 2 kvadratiske tårne. Det ene kan stadig ses, det har nederst en række blokke i cappellaccio-sten, mens den øverste del i tufblokke er restaureret i en senere tid.

I 1948 fandt man på pladsen et bygningskompleks bestående af nogle taberner, rester af beboelseshuse, "insulae", og en privat termebygning fra det 2.århundrede efter Kristus. Man mener, at området på det tidspunkt har været tæt befolket. I 1874 fandt man ved udgravning til den gamle stationsbygning en smuk gulvmosaik fra et rigmandshus. Den blev anvendt som gulv i den nye stations 1.klasses ventesal og flyttet væk herfra i 1910, hvorefter den er forsvundet. En statue af Kejserinde Faustina den Ældre findes idag i Capitolmuseet, mens 2 statuer af Apollon og Diana kan ses i Vatikanmuseet.

I 1876 fandt man resterne af et oldkristent kapel med nogle spændende fresker fra det 4.århundrede, men de blev desværre ødelagt trods mange protester. Man fandt også et blyrør stemplet L. Naevius Clemens, som antagelig ejede et hus her eller fik ført vand hertil langvejsfra.

Mange af de huse, som kvarteret var så tæt bebygget med, blev eksproprieret og nedrevet eller opfyldt med jord for at man kunne bygge Kejser Diocletian's kæmpestore Termeanlæg. På pladsen byggedes over mod Termerne et stort vandreservoir til at forsyne anlægget med vand. Det stod indtil 1876, da de sidste rester blev revet ned under byggeriet af stationsbygningen. Det store reservoir kaldtes i Middelalderen "Botte di Termini" (botte betyder fad eller tønde).

I 1870 fandt man op ad Serviusmuren nogle rum med rester af middelalderfresker, men dette hus blev straks nedrevet for ikke at sinke byggeriet. I Middelalderen forfaldt området og henlå efterhånden ret øde og forladt som marker og vingårde. I det 16.århundrede brugtes stedet blandt andet til kvægmarked, Pave Alexander VII flyttede det hertil fra Campo Vaccino, hver torsdag og fredag og heste- og æselmarked afholdtes hver lørdag og mandag i maj måned.

Under Pave Sixtus V (1585-1590) skete der store forandringer i området, hvor Paven også indrettede sin egen store pragtvilla ned mod Santa Maria Maggiore, hvor han var Kardinal. Han forsøgte at få kvarteret på Esquilin befolket og bebygget igen og til dette formål lod han store dele sanere, planere og anlægge med veje og pladser. Jorden fra disse arbejder blev - ligesom jorden fra tidligere arbejder - læsset af på nordsiden af Piazza dei Cinquecento og dannede efterhånden et helt lille bjerg, som på Sixtus V's tid havde en højde af 73 meter over havet. Det kaldtes Monte della Giustizia efter en statue, som blev anbragt på toppen. "Bjerget" blev fjernet, da stationen skulle bygges og istedet kom ruinerne af Serviusmuren for dagens lys.

I det 19.århundrede brugtes pladsen som eksercerplads for tropperne i den nærliggende kaserne Castro Pretorio.

Ud til pladsens sydside ved Via Giovanni Giolitti støder de nyere gader Via Gioberti, Via Daniele Manin, Via Cavour, Via Massimo d'Azeglio og Via del Viminale. På hjørnet af pladsen ved Via del Viminale ligger til højre i nr.3 "Palazzo dell'ex Collegio Massimo" og til venstre herfor er der en port, der gik ind til Villa Massimo, som i sin tid hed Villa Peretti, da den blev anlagt af Pave Sixtus V, som hed Felice Peretti. Til højre lå en række værkstedsbygninger fra Sixtus V's tid kaldet "Le Botteghe di Farfa".

Vestsiden støder op til Largo di Villa Peretti, Viale Luigi Einaudi og Largo Montemartini. Det stykke af pladsen, som ligger herimellem, fik i 1988 navneforandring til Via Enrico de Nicola og ved Largo di Villa Peretti ligger det lille anlæg, hvor man har opsat et monument til minde om de faldne soldater i Dogali. Monumentet, der er tegnet af Francesco Azzurri, består af en ægyptisk obelisk fra Ramses den Store's tid, der i 1883 var blevet udgravet i Via di Sant'Ignazio ved Santa Maria sopra Minerva, hvor man mener, at den har stået i det gamle Isis-Tempel, "Iseum Campensis". I 1937 blev obelisken opstillet på en base af forgyldt bronze, som var blevet hjembragt fra Addis Abeba under krigen i Abyssinien, den kaldtes "Il Leone di Giuda" og blev efter 2. Verdenskrig leveret tilbage til den etiopiske kejser. Monumentet stod først foran facaden i den gamle stationsbygning, men blev i 1924 flyttet til sin nuværende plads.

Nordsiden af pladsen udgøres af gaderne Via Volturno og Via Marsala, hvortil der støder sidegaderne Via del Solferino, Galleria Caracciolo, Via Vicenza, Via Marghera og Via Milazzo. Østsiden udgøres derimod af den store og nyrenoverede forhal til selve hovedbanegården Stazione Termini.

Piazza dei Cinquecento har som nævnt haft flere navne gennem tiden: Piazza di Termini, Piazza Cavour - dengang ankomsthallen i den gamle jernbanestation lå på det sted, der vendte ud mod Via Cavour, som man forestillede sig skulle blive den direkte forbindelsesvej mellem det historiske centrum og jernbanen. Senere fik en anden plads i byen navnet Piazza Cavour! - og Piazza della Stazione, indtil den gamle jernbanebygning af Bianchi blev revet ned og sporene flyttet længere tilbage mod øst.


Litteratur om Piazza dei Cinquecento:
Harder, Thomas og Hans Scheving: Rom. Gyldendals Bogklubber, 1990.
- side 267.
Politikens Kulturguide: Rom. Politikens Forlag, 2000.
- side 338.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 286.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione XV, Esquilino: side78.
- Rione XVIII Castro Pretorio, Vol.I: side 56,70ff.
Staccioli, Romolo A.: Guida di Roma Antica. Biblioteca Universale Rizzoli (BUR). 8.ed., 2000.
- side 132f.

Fotos fra Piazza dei Cinquecento
Kort over området
Bo og spise i området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet ca. d.19.3.2003 og sidst opdateret d. 6.4.2008