|
|
|
Via Portuense |
|
Denne meget lange gade, som løber langs Tiberen gennem Trastevere og derpå forstætter mod sydvest gennem Roms ydre forstæder og kvartererne Portuense og Magliana til Fiumicino, er en af Roms gamle veje, en af de såkaldte "viae consulares" (på dansk kaldet hærveje), som førte ud af Rom - i dette tilfælde mod Trajans havn (Porto di Traiano) og byen Porto - og før det til Portus Augusti, den havn som Kejser Claudius lod bygge for at erstatte Ostia-havn, som var sandet til. På sin lange rute gennemløber vejen følgende områder: Quartiere XI Portuense, Quartiere XII Gianicolense, Suburbo VII Portuense, Suburbo VIII Gianicolense, Zona XXXVII Fiumicino, Zona XL Magliana Vecchia, Zona XLI Ponte Galeria og Zona XLIV La Pisana. Idag udgår vejen fra byporten Porta Portese, som stammer fra 1643, hvor Pave Urban VIII lod en ny monumental port bygge i stedet for den gamle byport Porta Portuensis i den Aurelianske Mur fra det 3. århundrede. Bymuren og Byporten lå noget anderledes, inden ombygningen i 1643. Muren gik over Via Portuensis, som den antikke vej hed, omkring nutidens Via Bezzi, kort før Largo Anzani, og det var altså her, at den gamle Porta Portuensis stod. Hvilken byport, der i den ældre Serviske Bymur - som ikke inkluderede Trastevere-området - har givet adgang til Via Portuensis, ved vi ikke. Måske Porta Flumentana, der lå ud for broen Pons Aemilius. Dengang, før de nye havne blev bygget, kaldtes vejen Via Campana, opkaldt efter området Campus Salinenis: de saltenge, som lå ud mod havet. I Middelalderen kaldtes vejen også for Via di San Felice, fordi den førte ud til en gammel Kirke og Katakomb viet til San Felice. Af andre gamle kirker langs vejen kan nævnes: San Lorenzo de Janiculo, Basilica dei Santi Simplicio, Faustino e Viatrice ved gravpladsen Catacomba di Generosa og Kirken Santa Passera. Ved flodbredden lå Arsenal-bygningen, som stadig findes og hvor man i sin tid reparerede de både, som fragtede varer op og ned af Tiberen. Ved Via Portuense lå også den gamle jødiske gravplads, Campus Judeaerum. 1587 blev en del dette område imidlertid eksproprieret, fordi der skulle bygges en ny bymur til byens forsvar og senere fik den jødiske befolkning lov til at købe et stykke jord på Aventinhøjens nordskråning til en ny gravplads. På højde med Ponte Testaccio lå et Tempel for gudinden Fors Fortuna. Rester heraf blev fundet i 1859 ved Via F. Chiappini. Ved den 4. mil af Via Campana lå en gammel helligdom for gudinden Dea Dia. Den blev passet af præsterne Fratres Arvales og rundt om lå en hellig skov kaldet Bosco degli Arvali. Området omkring hedder Magliana idag, tidligere kaldtes det Colle delle Piche. Det første stykke af Via Portuense fyldes hver søndag op med markedsboder og bliver skueplads for det kæmpemæssige loppemarked kaldet Mercato di Porta Portese.
EN TUR GENNEM ET STYKKE AF VIA PORTUENSE: Fra 1600-tals byporten Porta Portese løber Via Portuense mod syd i let vestlig retning langs Tiberbredden. Byggeriet på gadens sider består af lave barakbygninger med forskellige virksomheder og værksteder. Et lille stykke fremme ses på venstre hånd det tidligere Pavelige Arsenal (Arsenale Pontificio), som idag benyttes som lagerplads for byggematerialer. En meget bred facade med en ret lav tagrejsning spænder over 2 store åbne gotiske buer, mellem hvilke der øverst sidder et et stort, åbent rundt vindue, hvor der er sat en skulptur af Pave Clemens XI's våben. I disse bygninger, som blev opført i 1714-1715, byggedes og repareredes flodbådene, indtil slutningen af 1800-tallet, hvor opførelsen af murene langs floden stoppede mange af de aktiviteter, som fandtes på flodbredderne. En nydelig port i travertin, udsmykket med det pavelige våbenskjold, bryder de lange lave mure omkring området og fører ind til den nu private oplagringsplads. På den anden side af den lange arsenal-bygning står endnu en indgangsportal med et våbenskjold. Over portbuen står en udvisket indskrift: "Fusione dei grassi". Porten førte nemlig ind til de dele af Arsenalet, hvor man forarbejdede forskelligt fedtstof og olie til at imprægnere træbådene. Det er her på dette sted, at en af de vandmøller, som var forankret langst Tiberens bredder, rev sig løs og af en voldsom vandstigning blev kastet op og smadret mod Arsenalets bygning i 1844. Kort før man når frem til Largo Alessandro Toja, ligger sidegaden Via Pietro Ripari, overfor hvilken der på venstre hånd står en lille 1600-tals villa, klemt inde bag store moderne husblokke. Det er hvad der idag er tilbage af De Rodiani-familiens ejendom. (Se Alvaro de Alvariis fotos på Flickr). Villaen kaldes også Villa della Porta Rodiani, som det kan ses af den portal, som står i den smalle have til venstre for huset. Indskriften her bærer årstallet MDCXXX = 1630. Ifølge nogle har villa'en slet ikke tilhørt De Rodiani-familien, men derimod Antonio dei Massimi. Via Portuense's modsatte side er nu fyldt op med moderne lejlighedskomplekser, og kun ganske få sidegader har der været på det stykke, som vi har passeret: straks efter Porta Portese: Viale delle Mura Portuensi, dernæst 2 udløb af den lille parallelgade Clivo Portuense og kort før Via Ripari: den større plads Largo Anzani. Nu når vi så frem til en endnu større plads: Largo Alessandro Toja, hvor flere gader munder ud. På højre hånd: Via Ippolito Nievo, Via Rosazza, Via Pascarella og til venstre: Via Bettoni. På det næste korte gadestykke, i forbindelse med pladsen, vider vejen sig noget ud og viderefører Via Portuense samtidig med at den her skifter navn til Via Ettore Rolli, forbi sidegaderne Porta Passeri og Via Stradivari, som fører ned til Ponte Testaccio, Via P.Cataldi og Via Bellani, med Via degli Orti di Cesari på højre side. Vejen løber derpå under jernbanelinjen mellem Stazione Trastevere, som ligger lige til højre, og Stazione Ostiense. Og drejer derpå skarpt til højre og forlader hermed sit parløb med floden. Via Portuense drejer derpå mod syd igen og løber sådan et lille stykke, forbi Via Di Pietra, Via Biolchini, Via Chrisoforo, Via Veronese og Via di Pozzo Pantaleo, indtil den løber under den store vej Via Quirino Majorana og derpå fortsætter et mere vestligt forløb mod syd. Lige syd for Via Majorana ligger området Pozzo di San Pantaleo, et navn som stedet har båret siden Middelalderen og som måske har sin oprindelse i den nu fosvundene lille Kirke San Pantaleo fuori Porta Portese, hvis nøjagtige beliggenhed man dog ikke kender idag. I 1998 udgravede man her rester af en romersk vandbeholder foret med hydraulisk mørtel. Området mellem Pozzo di San Pantaleo og Ponte Testaccio husede i århundreder den gamle jødiske gravplads, Campus Judeaerum, indtil den i 1587 blev flyttet til Aventin, hvor den de næste 300 år lå der, hvor nu Roms Rosenhave ligger. Vest for Via Majorana ligger på højre side af Via Portuense 3 store hospitaler: Ospedale Spallanzani, Ospedale San Camillo og Ospedale Forlanini. På den modsatte side af vejen ligger for enden af sidegaden Via G. Astolfi Kirken Sacra Famiglia al Portuense. Den er bygget i 1932. Lidt længere fremme ad Via Portuense ligger Forte Portuense, et gammelt forsvarsværk som blev bygget mellem 1877 og 1881. Efter den store plads Largo La Loggia møder man et grønt område. Den lille Villa Flora ligger her på højre hånd og er idag en offentlig park. I 1800-tallet kaldtes området Villa Signorini og selve villa-bygningen, som er opført i ny-middelalder-stil med tårne og tinder, står endnu i et hjørne af parken. Et godt stykke længere fremme kommer vi til Via delle Vigne, som fører ned mod Tiberen og det område, som kaldes Monte Piche. Det var her, at helgenerne Simplicio og Faustino's lig ifølge legenden skulle være drevet i land, så deres søster Viatrice kunne bjærge dem og få dem begravet på den jord, som romerinden Generosa stillede til rådighed. Disse Catacombe di Generosa er senere udgravet og kan sammen med ruinen af den lille Kirke, som Pave Damasus I lod opføre over martyrgraven, besøges på månedlige guidede rundvisninger. Området her ligger i Magliana-kvarteret, der i Antikken kaldtes "Super Philippi" eller "ad sextum Philippi", som man kan se det i de gamle beretninger om det sted, hvor helgenligene drev i land. Videre ud ad Via Portuense findes en lang række andre kirker, klostre og ruiner, inden vejen når ud til Fiumicino, hvor den moderne Leonardo da Vinci-lufthavn ligger bagved den kunstige sø Lago di Traiano, en del af Kejser Trajans gamle havneanlæg, også kaldet Porto di Traiano. Havneområdet kan besøges på guidede rundvisninger. Lige sydvest for havnebassinet ligger ruinerne af en oldkristen kirke, som måske var viet til San Pietro og San Paolo. Via Portuense slutter i Fiumicino, hvor den kort før kysten går over i den mindre Via degli Orti.
Litteratur og links om Via Portuense: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|