|
|
|
|
|
I meget gammel tid fejrede man i Antikkens Rom de religiøse festdage Ludi Tarentini, som senere blev til de såkaldte Ludi Saeculares. Festdagene afholdtes i området kaldet Tarentum, beliggende i den vestligste del af Marsmarken, syd for nutidens Corso Vittorio Emanuele II og øst for Piazza Paoli. Her var et stykke indhegnet jord, hvor det gamle Alter for for Dis Pater og Proserpina lå begravet mellem de forskellige højtidsdage. Oprindeligt havde alteret sikkert været for jordgudinden Tellus, men senere var det blevet viet til Underverdensguderne Dis Pater og Proserpina. "Legene" ("Ludi"), som bestod af ofringer for guderne, skuespil og væddeløb, skyldtes ifølge de gamle beretninger en vis Valesius, der under sin søgen efter helbredende vand til sine alvorligt syge børn ved gudernes hjælp fandt frem til det begravede og glemte alter og ofrede ved det som tak for børnenes helbredelse. (Læs legenden om Valesius her) Valesius udførte offergerningen efter de foreskrifter, som guden havde beskrevet: ofring af dyr i gyldne farver og festligheder i form af skuespil og konkurrencer i 3 nætter, samt den såkaldte "lectisternium", som var et "gudemåltid", hvor gudebillederne lagdes på spisesofaer for at deltage i offermåltidet. Da festlighederne var forbi, blev alteret atter overdækket med jord, for først at se dagens lys, når der næste gang skulle ofres ved det. I Republikkens Tid (år 509-44 før Kristus) kaldtes disse festligheder altså Ludi Tarentini eller Ludi Terentini, men de omtaltes også af og til som Ludi Taurii. (Disse fortaltes imidlertid at være startet allerede i Kongetiden under Tarquinius Superbus (535-510 før Kristus). --- Læs mere om Ludi Taurii her. Senere, i Kejsertiden (år 44 før Kristus-år 313 efter Kristus) brugtes navnet Ludi Saeculares, idet disse kun afholdtes hvert 100 år, eller under alle omstændigheder med meget lange mellemrum.
Litteratur og links om Ludi Tarentini: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|