|
|
|
Ara Dis Pater et Proserpina - nu forsvundet Alter - Lå omkring nutidens Piazza Paoli yderst til venstre på Kort over den vestlige del af Campo de' Fiori-Turen |
|
Gammelt Alter for underverdensguderne Dis Pater og Proserpina. Det er lokaliseret i den aller vestligste del af Campo Marzio, tæt på nutidens Ponte Vittorio Emanuele. Alteret lå på det areal, som kaldtes Tarentum eller Terentum, omtrent der hvor Kirken San Giovanni dei Fiorentini står idag. Det var begravet under 6 meter jord, som gravedes væk før ofringerne og de følgende festdage, hvorpå alteret atter tildækkedes. Man mener, at alteret muligvis først har tilhørt en kult for jordgudinden Tellus og først senere er blevet viet til underverdensguderne Dis Pater og Proserpina. De gamle beboere fortalte om et sagn, der berettede om en sabiner ved navn Valesius, hvis tjenestefolk ved at grave på stedet fandt et oldgammelt alter for underverdensguderne Dis (Dis Pater) og Proserpina. Det lå i et vulkansk område og sådanne mentes ofte at være forbindelsesveje til Underverdenen og man måtte være varsom med sine gerninger på den slags steder. Den omtalte Valesius var en velhavende mand, hvis børn var blevet meget syge og faderen var ganske desperat over sygdommens forværring. Da fik han det svar på sine bønner til guderne, at han ville kunne få dem helbredt, hvis han førte dem til Tarentum og badede dem i det varme vand fra Alteret for Dis Pater og Proserpina. Valesius troede, at han skulle bringe børnene til Taranto i Syditalien og lod klargøre en båd, hvorpå han med sine børn og tjenestefolk kunne rejse ned ad Tiberen for at sejle sydpå. Undervejs stoppede han sejladsen for at tage nyt drikkevand ombord og spurgte en fisker, som han mødte, hvad dette sted hed. "Tarentum" svarede fiskeren og Valesius forstod da, at han var nået til det sted, som guderne havde angivet. Her fandt han ydermere et sted, hvor jorden dampede og sendte varm røg op. Han lod da vandet fra kilden varme op over denne hellige røg og badede børnene deri. Og de blev straks raske og faldt i en sund søvn. Her drømte de om en ukendt gud, som befalede dem at ofre på Alteret for Dis og Proserpina, hvor deres fader netop havde varmet det helbredende vand. Da de vågnede, fortalte de Valesius om drømmen, men ingen kunne umiddelbart se noget alter på dette sted. Da lod Valesius sine tjenestefolk grave jorden væk for at rejse et alter, men 20 fod nede stødte de på nogle sten, som viste sig at være det gamle alter. På dette udførte Valesius så offergerningen efter de foreskrifter, som guden havde beskrevet: ofring af dyr i gyldne farver og festligheder i form af skuespil og konkurrencer i 3 nætter, samt den såkaldte "lectisternium", som var et "gudemåltid", hvor gudebillederne lagdes på spisesofaer for at deltage i offermåltidet. Da festlighederne var forbi, blev alteret atter overdækket med jord, for først at se dagens lys, når der næste gang skulle ofres ved det. Valerius-familien ("Gens Valeria") mente at nedstamme fra ovennævnte Valesius og det var netop et medlem af denne slægt, Publius Valerius Publicola, som i begyndelsen af Republikkens tid (fra år 509 før Kristus) genoptog forfaderens kult og viede det underjordiske Tellus-alter til guderne Dis Pater og Proserpina. Dette skete i forbindelse med et pestangreb i byen, hvor sygdommens ophør fejredes med de første "Ludi Tarentini" i Trigarium-området. Disse festdage med ofringer, skuespil og væddeløb blev senere til de kendte Ludi Saeculares. Alteret skal være blevet udgravet i nærheden af Chiesa Nuova i 1888, men selve Tarentum-området menes at have ligget længere mod vest og Tiberens krumning i den yderste del af et større område, dækkende den vestlige del af nutidens Via Giulia og kaldet Trigarium. Det benyttedes til væddeløb med den gamle vogntype "triga", som havde forspand med 3 heste. Måske har alteret udgjort det mål, som vognene skulle runde under løbene i Trigarium, der afholdtes den 27. Februar og 14. Marts under festen "Equirria", og den 15. Oktober, hvor festen "October equus" afholdtes. I perioden år 150-110 før Kristus mener man, at i der hellige område Tarentum, "Area Sacra del Tarentum", skete nogle ændringer, da kulten for Dis Pater og Proserpina, som tidligere foregik under åben himmel, muligvis blev flyttet til 2 nyopførte tempelbygninger, et nordligt for Proserpina (Aedes Proserpinae) og et sydligere for Dis Pater (Aedes Ditis), som man måske kan rekonstruere på baggrund af billeder fra mønter og fragmenter fra marmorbyplanen Forma Urbis. De 2 bygninger var adskilte af en stor bue og foran komplekset var der et stort åbent område afgrænset af en række træer. På dette areal stod scenen til en teaterbygning, som ikke er bevaret. Den brugtes i forbindelse med de store fester, som afholdtes ved templerne. Som nabo til disse stod, ned mod floden, et alter for Elithyae / Eileithyia, som var en græsk gudinde for fødsel. Og bagved Aedes Ditis stod et alter for de 3 skæbnegudinder, moirerne, (Ara Moirae). Coarelli (se litt.note nedenfor) skriver, at "Tarentum (idag) med sikkerhed er lokaliseret ved Ponte Vittorio Emanuele".
Litteratur om Ara Dis Pater et Proserpina: |