|
|
|
Valesius
|
|
Valerius-familien ("Gens Valeria") mentes at nedstamme fra en vis Valesius, en sabiner, som levede i Rom i oldgammel tid. Det fortælles, at denne Valesius var en velhavende mand, hvis børn var blevet meget syge og faderen var ganske desperat over sygdommens forværring. Da fik han det svar på sine bønner til guderne, at han ville kunne få dem helbredt, hvis han førte dem til Tarentum og badede dem i det varme vand fra Alteret for Dis Pater og Proserpina. Valesius troede, at han skulle bringe børnene til Taranto i Syditalien og lod klargøre en båd, hvorpå han med sine børn og tjenestefolk kunne rejse ned ad Tiberen for at sejle sydpå. Undervejs stoppede han sejladsen for at tage nyt drikkevand ombord og spurgte en fisker, som han mødte, hvad dette sted hed. "Tarentum" svarede fiskeren og Valesius forstod da, at han var nået til det sted, som guderne havde angivet. Her fandt han ydermere et sted, hvor jorden dampede og sendte varm røg op. Han lod da vandet fra kilden varme op over denne hellige røg og badede børnene deri. Og de blev straks raske og faldt i en sund søvn. Her drømte de om en ukendt gud, som befalede dem at ofre på Alteret for Dis og Proserpina, hvor deres fader netop havde varmet det helbredende vand. Da de vågnede, fortalte de Valesius om drømmen, men ingen kunne umiddelbart se noget alter på dette sted. Da lod Valesius sine tjenestefolk grave jorden væk for at rejse et alter, men 20 fod nede stødte de på nogle sten, som viste sig at være det gamle alter. På dette udførte Valesius så offergerningen efter de foreskrifter, som guden havde beskrevet: ofring af dyr i gyldne farver og festligheder i form af skuespil og konkurrencer i 3 nætter, samt den såkaldte "lectisternium", som var et "gudemåltid", hvor gudebillederne lagdes på spisesofaer for at deltage i offermåltidet. Da festlighederne var forbi, blev alteret atter overdækket med jord, for først at se dagens lys, når der næste gang skulle ofres ved det. I nogen tid lader ceremonien til at være gået i glemmebogen, men i begyndelsen af Republikkens tid (fra år 509 før Kristus) genoptog et medlem af Gens Valeria, Publius Valerius Publicola, forfaderens kult og viede det underjordiske Tellus-alter til guderne Dis Pater og Proserpina. Dette skete i forbindelse med et pestangreb i byen, hvor sygdommens ophør fejredes med de første "Ludi Tarentini" i Trigarium-området. Disse festdage var måske en videreførelse af de muligvis endnu ældre Ludi Taurii og fejredes med ofringer, skuespil og væddeløb. De blev senere til de kendte Ludi Saeculares.
Litteratur og links om Valesius: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|