|
|
|
|
|
Forhistorien:
I Koncilet i 382 var Romerkirkens status som stående over de andre Kirker atter blevet godkendt og Arianismen var nu på vej ud, da Kejserne Gratian og Theodosius ikke længere tolererede dette kætteri. Den 11. December 384 døde Pave Damasus I og ligesom ved det sidste Pavevalg dannedes der to partier, der bestod af Damasus' håndgangne folk og tilhængere af den forviste Ursinus. Disse sidste fik dog ikke mange andre med sig og romeren Siricius, der havde været Diakon under både Liberius og Damasus I, blev valgt til ny Pave på en dato, der skiftevis angives som den 15., den 22. eller den 29. December 384.
Hvad der derpå skete: Den nye Pave, der beholdt sit navn og derfor blev den eneste pave med dette navn, blev indsat som Pave Siricius den 15., 22. eller 29. December 384.
Siricius valgte at videreføre sin forgængers politik, både hvad angår styrkelsen af Romerkirkens postition som rangerende over de andre menigheder, samt i arbejdet med at udbygge og restaurere de kirkelige bygninger.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|