Madonna di Grottapinta er et ikon med Jomfru Maria fra det 13.århundrede, som idag opbevares i endekapellet i venstre sideskib i Kirken San Lorenzo in Damaso i Rom.

Ikonets tidligste historie kender vi ikke, men på et tidspunkt hang det i den nu forsvundne kirke San Salvatore ad Arcum (San Salvatore ad Arco), som antagelig lå ved Campo dei Fiori og gyden Passetto del Biscione. Omkring 1468 - og i hvert fald før 1494 - blev billedet flyttet fra denne Kirke til San Lorenzo in Damaso for - måske dog først på et senere tidspunkt - at blive anbragt som altertavle i Cappella della Concezione, hvor det hænger idag.

Selve billedet, der er af den type, ssom man kalder "malet af San Luca", og det ligner meget det nedenfor gengivede, som findes i Capella del Santissimo Sacramento i Kirken Santi Bonifacio e Alessio på Aventinhøjen.

Men "Madonna di Grottapinta" er udført om en slags relikvie-skrin, idet Jomfru Maria på højde med sit hjerte har en lille ægformet træbeholder, der indeholder forskellige relikvier. Dette kan aflæses af teksten, der løber på rammen hele vejen rundt om maleriet. Her står: "In hac ymmagine reconditae sunt reliquiae sa(n)ctoru(m) quadraginta martirum et Felix Papae et sanctorum Marci et Marc(ell)iani" : "I dette billede er bevaret relikvier af 40 helgenmartyrer, samt af Pave Felix og helgenerne Marcus og Marcellianus".

Madonna di Grottapinta er et smukt byzantinsk Madonna-billede, malet på en trætavle. I sin udformning er Madonna-skikkelsen af typen "Madonna dell'Intercessione", der igen er af typen Madonna Avvocata, der også kaldes Advocata Nostra/Madonna Advocata/Maria Avvocata og stammer fra den byzantinske type Madonna Aghiosoritissa (Haghiosoritissa).

"Madonna dell'Intercessione", "Forbønnens Madonna", viser Jomfru Maria, der går i forbøn for menneskeheden hos den dømmende Kristus. I Haghiosoritissa-typen fremstilles Maria uden Jesus-Barnet. Hun vender sig mod den ene side med overkroppen let bøjet, som bar hun på en tung byrde, og holder den ene hånd frem foran sig, mens den anden hånd er hævet for at vise at hun vil gå i forbøn for dem, der betror sig til hende.

I Rom findes der andre Madonna-billeder af denne type, blandt andet i kirkerne Santa Maria in Aracoeli, Santa Maria in Via Lata, Santa Maria in Campo Marzio og Santi Bonifacio e Alessio. Billedet i Santa Maria in Aracoeli menes at være inspiration for de andre og det dateres af nogle til det 6.århundrede, af andre til et tidspunkt mellem det 10. og det 11.århundrede, og menes udført af en maler fra Rom eller omegnen Lazio.

Madonna di Sant'Alessio:

Litteratur om Madonna di Grottapinta:
Armellini, Mariano: Le Chiese di Roma dal secolo IV al XIX / di Mariano Armellini. Pubblicato dalla Tipografia Vaticana, 1891. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 382-383.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 470-471.
Hülsen, Christian: Le Chiese di Roma nel Medio Evo / di Christian Hülsen. Firenze, Olschki, 1927. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 328.
Rendina, Claudio: Le chiese di Roma. Roma, Newton Compton editori, 2007. (Tradizioni italiane, 62)
- side 226.
Roma Sacra : guida alle chiese della città eterna.
- 10. itinerario - . Elio de Rosa editore, 1997. ---- side 42,
- 13. itinerario - . Elio de Rosa editore, 1998. ---- side 48-49.
Alvaro de Alvariis photostream på Flickr.
piccoloeremodellequerce.it
Roma Segreta: Via di Grottapinta.
www.romaspqr.it
Wikipedia (italiensk tekst): Chiesa di Santa Maria in Grottapinta.