I Rom eksisterer der en række meget gamle Maria-billeder, som har været anset for malet af Evangelisten Lukas, San Luca, eller værende kopier af hans oprindelige maleri.

Maria-skikkelsen hører oftest til den type, som man kalder Hodigitria (Odighitria). På italiensk kaldes denne fremstilling "Maria Conduttrice"/"Colei che mostra la Via", Maria der fører, viser vej(en). Maria vises her altid frontalt, som regel i halvfigur, dog nogle gange i helfigur. Hun kan vises siddende, men også stående. På venstre arm har hun Jesus-Barnet, som velsigner beskueren. Med den anden hånd peger Maria på Barnet for at vise tilskueren, at Jesus er vejen frem. - Det er dog ikke tilfældet med "Salus Populi Romani" i Santa Maria Maggiore. Her holder Maria hænderne samlet i en velsignende gestus under Barnet, der også er gengivet en smule atypisk. Normalt holder det i en Hodigitria-fremstilling den højre hånd let hævet for at velsigne (på græsk maner), mens den venstre holder en pergamentrulle. På ikonet i Santa Maria Maggiore holder Jesus-Barnet i den venstre hånd en bog, der muligvis skal forestille evangeliet. Maria er iklædt en mørk kappe og håret er samlet i en hætte under et slør. Over panden bærer dette en stjerne i form af et kors, der symboliserer jomfrueligheden.

Eller Maria-skikkelsen kan være af Avvocata-typen, der er en en Aghiosoritissa-type (Haghiosoritissa). Maria er her fremstillet uden Jesus-Barnet, som Theotokos, Gudsfødersken, i halvfigur, med ansigtet vendt mod tilskueren. Hun har hænderne løftet, den venstre til midt på brystet, den højre rækker op mod højre side af ansigtet. Denne håndflade er åben og vendt mod tilskueren, mens den venstre vender ind mod hende selv. - Men Maria kan også her være fremstillet i hel figur, vendt mod højre og med begge hænder strakt frem foran sig i højre side af billedet, i højde med sit bryst og hjerte. Her er begge håndflader åbne opad og udad mod beskueren. I nogle tilfælde kan et mindre billede af den velsignende Kristus optræde i venstre billedhjørne over Maria. Ordet Hahgiosoritissa kommer fra det græske udtryk Haghia soros, der henviser til den hellige kasse, hvori man i Constantinopel opbevarede relikviet Maria's bælte. Her opbevarede man også et ikon af Theotokos og begge navne bruges derfor om denne Madonna-type. Avvocata betyder, at denne type Madonna går i forbøn for den troende.

Også Madonna-fremstillinger af typen "Eleousa" siges at stamme fra malerier af San Luca. "Eleousa" svarer til den italienske "Madonna Misericordiosa", "Madonna Pietosa", eller "della Tenerezza". Det oversættes også til "Ømhedens moder". På disse ikoner ses kun Maria's ansigt med det lille Jesus-Barn, der lægger sin kind mod sin moders. Maria bøjer mildt ansigtet ned mod Barnet og de ser hinanden ømt i øjnene. Ikonet symboliserer forholdet mellem Gud og Kirken/Mennesket, og kærligheden mellem det himmelske og det jordiske.

Der er altså 2 hovedtyper af disse billeder i Rom: Ikoner med Madonna med Barnet og ikoner der kun viser Jomfru Maria.
Ikoner med Madonna med Barnet (Odigitria/Hodigitria-typen eller Eleousa-typen) findes i kirkerne: Santa Maria Maggiore, Santa Maria Nuova(=Santa Francesca Romana), Pantheon (=Santa Maria ad Martyres), Santa Maria in Trastevere, Santa Maria del Popolo, Sant'Agostino, Sant'Alfonso dei Liguori og Santissimo Nome di Maria.
Ikoner der kun viser Jomfru Maria (Avvocta/Aghiosoritissa/Haghiosoritissa-typen) findes i kirkerne: Oratorio del Rosario a Monte Mario, Santa Maria in Aracoeli, Santa Maria in Campo Marzio, Santa Maria in Via Lata og Santi Bonifacio e Alessio.

Af disse ikoner er der 5, der omtales som "Lukas' Maria-ikoner" og anses for de mest oprindelige, nemlig billederne i kirkerne Santa Maria Maggiore, Santa Maria Nuova(=Santa Francesca Romana), Pantheon (=Santa Maria ad Martyres), Santa Maria in Trastevere og Oratorio del Rosario a Monte Mario.

4 ikoner anses for at være kopier af det gamle San Sisto-ikon, som idag findes i Oratorio del Rosario a Monte Mario. Det gælder billederne i kirkerne Santa Maria in Aracoeli, Santa Maria in Campo Marzio, Santa Maria in Via Lata og Santi Bonifacio e Alessio.

Flere af disse Maria-billeder er også i tidens løb blevet forsynet med krone. Det gælder ikonerne i kirkerne Santa Maria Nuova (=Santa Francesca Romana), Santa Maria Maggiore, Santa Maria del Popolo, Sant'Agostino, Sant'Alfonso de' Liguori, Santa Maria in Trastevere og Santissimo Nome di Maria. - Læs mere om denne skik her.

TURFORSLAG - GANSKE KORT:

Hvis man ønsker at besøge de mange kirker, kan man vælge at tilrettelægge turen efter flere kriterier:

Tur efter billedtype - som angivet ovenfor (Tur til de "ægte" Lukas-billeder ; Tur til kopierne af det gamle San Sisto-ikon ; Tur til de kronede Maria-billeder).

Tur efter billedernes anslåede alder: (NB: flere af kirkerne er anført flere gange, da der er forskellige opfattelser af tilblivelsestidspunktet):
5.århundrede(?): Santa Maria Maggiore, Santa Maria Nuova (=Santa Francesca Romana).
6.århundrede(?): Pantheon, Santa Maria in Aracoeli, evt. Santa Maria in Trastevere.
8.århundrede(?): evt. Santa Maria in Trastevere, evt. Santa Maria in Campo Marzio.
9.århundrede(?): Oratorio del Rosario a Monte Mario.
11.århundrede(?): evt. Santa Maria in Aracoeli.
12.århundrede(?): evt. Santa Maria in Campo Marzio, Santa Maria in Via Lata, Santissimo Nome di Maria.
13.århundrede(?): Santa Maria del Popolo, Santi Bonifacio e Alessio.
14.århundrede(?): Sant'Agostino.
15.århundrede(?): Sant'Alfonso de'Liguori.

Tur efter "nærhedsprincippet": flere af Kirkerne ligger ikke så langt fra hinanden og anføres herunder i "klumper":
Sancta Sanctorum ved Scala Santa og San Giovanni in Laterano, Sant'Alfonso de' Liguori og Santa Maria Maggiore.
Santa Maria del Popolo, Santa Maria in Campo Marzio, Sant'Agostino og Pantheon.
Santa Maria in via Lata, Santissimo Nome di Maria, Santa Maria in Aracoeli og Santa Francesca Romana (Santa Maria Nuova).
Santi Bonifacio e Alessio på Aventin.
Santa Maria in Trastevere.
Oratorio del Rosario a Monte Mario.

DE FORSKELLIGE BILLEDER:

Et af de ældste San Luca-billeder findes idag i Kirken Santa Francesca Romana, der tidligere hed Santa Maria Nuova. Det er muligvis bragt til Rom i 439 af Kejser Valentinian III, først anbragt i hans palads på Palatin og derpå i Kirken Santa Maria Antiqua. En anden tradition fortæller, at det er malet af San Luca og stammer fra Troja, hvorfra Angelo Frangipane bragte det til Rom omkring år 1100. Billedet dateres idag til et tidspunkt mellem slutningen af det 6.århundrede og begyndelsen af det 8.århundrede, og det menes fremstillet af en romersk kunstner. Det et et billede af Madonna med Barnet af Hodigitria-typen, malet på en tavle af cedertræ i størrelsen ca.130x98 cm, men det er kun et fragment af et oprindeligt større billede. Yderligere er det kun de to ansigter, der af gammel oprindelse, mens kroppene er malet senere. Måske var det dette billede - og ikke Salus Populi Romani - som Pave Gregor I bar i procession under bønnen for pestens ophør i 590. Legenderne og historierne om disse billeder er mangfoldige.

Et andet gammelt billede er det såkaldte Salus Populi Romani (Det Romerske Folks Frelse, eller Helse og derfor Beskytterinde): Jomfru Maria med Jesus-Barnet i Kirken Santa Maria Maggiore. Det er et Madonna-billede, som er meget elsket af romerne og det har det været igennem mange hundrede år, måske helt tilbage til det 5.århundrede. Maria-skikkelsen er af Hodigitria-typen. Traditionen fortæller, at billedet er malet af Evangelisten Lukas på en træplade, som Jesus havde snedkereret. Og apostlen malede Maria, mens hun sad og fortalte ham om sit eget liv og om Jesus som barn. Billedet var længe i Jerusalem, indtil Kejser Constantin's moder Elena fik øje på det og lod det sejle til Constantinopel, hvor Kejseren lod det ophænge i en nybygget kirke. - Og herfra kom det på mirakuløs vis senere sejlende til Rom. En anden version lader Kejserinde Eudocia finde billedet på sin pilgrimsrejse i årene 438-439 og sende det til sin svigerinde Pulcheria, der derpå lod bygge en kirke i Contantinopel til at huse det. - LÆS MERE OM DETTE BILLEDE.

Andre Lukas-ikoner (eller billeder som anses for fremstillet på overnaturlig vis - de såkaldte acheropoietai eller på italiensk: acheropite) i Rom findes:

i Kirken Santa Maria del Popolo: billede af Madonna med Barnet, kaldet Madonna del Popolo. Det findes på Kirkens højalter og blev af Pave Gregor IX i 1235 overført til Kirken. Ifølge traditionen er billedet malet af San Luca, men det menes rent faktisk at stamme fra 1200-tallet. Billedet er af Hodigitria-typen og skal ifølge "Mariengnadenbilder" (se litt.note forneden) være en kopi af et ikon i Chiesa del Carmine i Siena. Det er i størrelsen 112x95 cm. og malet på en trætavle. Det stammer muligvis fra Constantinopel og tilhørte først San Giovanni in Laterano. Billedet har flere gange været båret i procession for at påkalde guddommelig indgriben i svære stunder. i 1470 blev det båret i procession sammen med Kristus-ikonet fra Lateranet og Johannes Døberens relikvier for at påkalde Maria's hjælp til at afvende en tyrkisk invasion og i 1578 var det igen på gaden, men denne gang alene, for at afvende en pestepidemi.

i Kirken Sant'Agostino: et billede af Madonna med Barnet, kaldet "Virgo Virginum et Mater Omnium" ("Jomfruernes Jomfru og al tings Moder"). Det findes på Kirkens højalter og blev givet til Kirken i 1482, mens denne blev ombygget af Kardinal d'Estouteville. Traditionen fortæller, at det er malet på overnaturlig vis (acheropita) eller af San Luca og at det skulle stamme fra Kirken Santa Sofia i Constantinopel, og at giveren i 1482 skulle være Clemente da Toscanella. Idag anses det for malet i Italien i byzantinsk stil, måske i det 14.århundrede. Maria-skikkelsen hører til den type, som man kalder Hodigitria. Det er malet på en trætavle og har en størrelse på ca. 63x40cm. Under en pestepidemi i 1485 blev Billedet båret i procession rundt i Rom og kort efter ophørte pesten, så Billedet anses for at kunne gøre mirakler.

i Kirken Santa Maria ad Martyres (Pantheon): et billedfragment med Madonna og Barnet, kaldet "Madonna della Rotonda", "Madonna del Pantheon" eller "Regina Martirum" ("Martyrernes Dronning"). Det findes i Kirkens apsis overfor hovedindgangen og stammer måske fra det 13.århundrede, men er overmalet flere gange, så det kan også være ældre - muligvis fra det 7.århundrede og udført af en romersk kunstner. Traditionen vil, at det er malet af San Luca og stammer fra Jerusalem og kom til Rom samtidig med Veronica's Svededug. Billedet er af Hodigitria-typen, men som i Santa Maria Maggiore holder Jesus-Barnet en bog i hånden i stedet for den typiske pergamentrulle. Billedet er malet på en trætavle og har størrelsen ca. 100x48cm, men har muligvis været dobbelt så stort oprindeligt.

i Kirken Sant'Alfonso de' Liguori: maleri af Madonna med Barnet, kaldet Madonna del Perpetuo Soccorso. Det findes på Kirkens højalter fra 1866, men har siden 1500-tallet haft sin plads i den tidligere Kirke på stedet, San Matteo. Det siges at stamme fra anden halvdel af 1400-tallet og at være malet af en venetianer på Kreta, Andrea Rizo, og være bragt til Rom af en handelsmand, som på uretmæssig vis havde erhvervet det på Kreta i 1480. Ad forskellige omveje endte det så senere i San Matteo. Det er et tempera-maleri på en tavle af nøddetræ, 54 x 41,5 cm, med gylden bund. Madonna-skikkelsen er af Hodigitria-typen. I 1867 blev billedet båret rundt i Monti-området i procession og her udvirkede det et mirakel, hvor et sygt barn blev helbredt. Denne begivenhed mindes idag i en kopi af billedet, som er opsat i Via Merulana nr.276. - LÆS MERE OM DETTE BILLEDE.

i Kirken Santa Maria in Aracoeli: billede af Madonna, kaldet Madonna di Aracoeli og nogle gange også "Salus Populi Romani" ligesom ikonet i Kirken Santa Maria Maggiore. Det findes på Kirkens højalter og traditionen fortæller, at det er malet af San Luca. Idag mener man, at det er lavet i det 11.århundrede, og nogle nyere studier fører det endda tilbage til det 6.århundrede. Det er malet på en bøgetræsplade og ca.82x52 cm stort. Maria er af "Avvocata"- eller "Regina"-typen. Det hævdes nogle gange, at det var dette billede, som Pave Gregor I førte i procession mod pest i 590 (se også Salus Populi Romani i Santa Maria Maggiore). I 1348 blev Madonna di Aracoeli i hvert fald ført i procession under et voldsomt pestudbrud i områderne omkring Rom og sygdommen blev heldigvis ikke særlig slem i selve byen. I Kirken Santa Susanna kan man se en kopi (?) af billedet, som selv skal være en kopi af det gamle ikon Madonna di San Sisto (se dette), der hænger i Monastero del Rosario på Monte Mario.

i Kirken Santa Maria in Via Lata: Maria-billede kaldet "Fons Lucis": "Lysets Kilde" eller "Stella Maris": "Havets Stjerne". Ikonet, der findes på Kirkens højalter, er ca. 91x58cm og malet på en trætavle. Traditionen fortæller, at det er malet af San Luca. I Middelalderen mente man, at Evangelisten Lukas havde siddet i lokalerne under Kirken og skrevet på Evangeliet samt malet billeder af Madonna. Billedets datering er stadig uvis. Det kan være malet i sidste del af det 12.århundrede, som en af flere kopier af det gamle ikon Madonna di San Sisto (se dette). Maria er fremstillet som Avvocata-type.

i Kirken Santa Maria (della Concezione) in Campo Marzio: Maria-billede kaldet Vergine Avvocata. Ikonet findes på Kirkens højalter og menes malet i det 12.-13.århundrede, men traditionen fortæller, at nogle nonner af Basilius-Ordenen flygtede fra Constantinopel i midten af det 8.århundrede og kom til Rom medbringende San Gregorio Nazianzeno's legeme og tavlen med Madonna Avvocata, som de berettede var malet af San Luca. Man mener, at der i Kirken har været flere ikoner, det gamle fra før det 8.-9.århundrede skulle så være gået tabt, mens et nyere, der stod på alteret i den tilstødende Kirke San Gregorio Nazianzeno, idag findes i Collezione Cini i Venedig. Der er dog stadig 2 ikoner tilbage, som minder om hinanden. Billedet i Santa Maria in Campo Marzio er blevet ommalet og restaureret flere gange. Det omtales også som en kopi af det gamle Madonna di San Sisto-ikon (se dette).

i Kirken Oratorio di Santa Maria del Rosario a Monte Mario: billede af Madonna, kaldet "Monasterium Tempuli" eller Madonna di San Sisto. Madonna er fremstillet som Haghiosoritissa eller Theotokos og billedet kendes i Rom fra 1221, hvor det kom til at erstatte et endnu ældre Madonna-billede. Man mener på grundlag af nylige restaureringer, at det er malet i det 9.århundrede og antagelig af en græsk maler, måske fra Constantinopel. Billedet, der er ca.71x42cm stort og malet på en trætavle, er blevet kopieret talrige gange og findes blandt andet i kirkerne Santa Maria in Aracoeli, Santi Bonifacio e Alessio, Santa Maria in Via Lata og Monastero di Santa Maria in Campo Marzio. Billedet hang oprindeligt i Kirken San Sisto Vecchio eller havde i hvert fald været i Dominikanernonnernes besiddelse helt tilbage fra dengang de boede i Monastero di San'Aurea i Via Giulia. Man mente, at det var det billede, som San Luca malede af Madonna, en såkaldt "Madonna Acheropita" som Pave Honorius III havde foræret San Domenico. Idag findes dette ikon i Monastero del Rosario på Monte Mario, mens en kopi heraf kan ses på alteret i nonnernes korbygning. Man kan læse om billedets historie på en indskrift til venstre for hovedindgangen.

og i Kirken Santa Maria in Trastevere: billede af en tronende Madonna med Barnet og 2 engle, kaldet Madonna della Clemenza, La Maestà eller La Theotokos. Billedet findes på alteret i Cappella Altemps, til venstre for Kirkens apsis. Billedet er malet på en tavle af cyprestræ og måler ca.164x116 cm. Legenden fortæller, at det er malet af San Luca eller på overnaturlig vis, acheropita, men idag dateres det til slutningen af det 6.århundrede eller mellem det 5. og det 9.århundrede. Flere hælder til et tidspunkt mellem 705-707. Forrest i billedet ses en knælende Pave, som man identificerer som Johannes III (561-574) eller Benedikt I (575-579) og som måske har bestilt maleriet. Ikonet hænger på sin nuværende plads fra omkring 1585, men havde tidligere plads andetsteds i Kirken. Det blev ommalet i Middelalderen, måske i det 13.århundrede, men er blevet restaureret i slutningen af 1900-tallet.

i Kirken Santi Bonifacio e Alessio på Aventin: Maria-billede kaldet Madonna di Sant'Alessio, Madonna di Edessa eller "Forbønnens Madonna". Det hænger på væggen over alteret i Cappella del Santissimo Sacramento for enden af Kirkens højre tværskib. Om billedet fortælles det, at Sant'Alessio tilbragte tiden i bøn ved dette ikon under sin landflygtighed i Edessa, og senere blev det bragt til Rom fra Damascus af Biskop Sergio i det 10.århundrede. Det nævnes også som værende malet af San Luca, men i virkeligheden drejer det sig om et ikon fra 1200-tallet, muligvis en kopi af det gamle Madonna di San Sisto-ikon (se dette). Maria er her fremstillet som Avvocata. Billedstørrelsen er ca. 70x40 cm og det er malet på et tavle af cedertræ. - LÆS MERE OM DETTE BILLEDE.

i Kirken Santissimo Nome di Maria: billede af Madonna med Barnet. Det sidder på højalteret og blev flyttet over i denne Kirke fra den nedrevne Kirke San Bernardo alla Colonna Traiana, hvor man fortalte om det, at det var malet af San Luca og havde været opbevaret i Skatkammeret ved Sancta Sanctorum, hvorfra Pave Eugen IV havde ladet det flytte, da San Bernardo-Kirken skulle bygges. Maria-billedet er af Hodigitria-typen, malet på en tavle af kastanietræ og i størrelsen ca.100x75 cm. Man mener idag, at det er malet omkring 1200, eller måske på et tidspunkt mellem slutningen af 1000-tallet og slutningen af 1100-tallet. Ikonet sammenlignes med et lignende i Kirken Sant'Angelo in Pescheria, som vides udført af Pietro di Belzio og Præsten Belluomo i 1250. - LÆS MERE OM DETTE BILLEDE.

Udover disse Maria-billeder findes der også et meget gammel billede af Kristus, kaldet L'Acheropita eller Santissimo Salvatore, som har været anset for malet af San Luca, selvom det antagelig er fremstillet i det 6.-7.århundrede. Det findes i kapellet Sancta Sanctorum, ovenfor trappen Scala Santa, og er opstillet i en trefløjet altertavle. Billedet er gammelt og slidt og utallige gange restaureret og forsynet med forskellige beskyttelsesforanstaltninger, blandt andet i form af plader i ædelmetal, så kun Kristi ansigt kan ses - når ellers fløjene er åbne. Dette ikon er det mest ærede og kostbareste af alle, fordi man mener, at Kristus her er blevet fremstillet enten af en person, der selv havde set ham og kendte ham, nemlig Evangelisten Lukas, San Luca, som også skrev et af evangelierne. Eller at det er blevet fremstillet af en engel og i så fald næppe kan blive mere autentisk. Et lignende autentisk billede af Kristus har man i relikviet Veronica's Svededug, som også har været opbevaret under sikre forhold i Peterskirken siden det 7.århundrede.

FREMVISNING OG PROCESSIONER:

De forskellige billeder har hver for sig på forskellige tidspunkter været "på mode", det vil sige mest søgt, mest tilbedt, mest anset - og måske mest båret i procession? Fra et tidligt tidspunkt var det Salus Populi Romani - som måske måtte dele pladsen med ikonet fra Santa Maria Antiqua. På et senere tidspunkt i det 15.århundrede var Kirken Santa Maria in Aracoeli meget populær og modtog mange rige gaver - og ikonet herfra var anset og omtalt.

Men i 1470 var det ikonet fra Santa Maria del Popolo, som blev båret i procession (sammen med Kristus-ikonet fra Lateranet og Johannes Døberens relikvier) for at påkalde Maria's hjælp til at afvende en tyrkisk invasion. Den 6. Juli 1476 var det Salus Populi Romani, som blev båret rundt for at stoppe en pestepidemi. Og i slutningen af 1400-tallet var det ikonet fra Sant'Agostino, som blev mest søgt og som blev båret i procession for at "rense luften" under en pestepidemi i 1485 eller 1495.

I løbet af Jubelåret 1500 blev flere af billederne vist frem i processioner den 9. August (et billede fra San Lorenzo in Damaso) og den 26. August (billeder fra Santa Maria in Portico, der nu hedder Santa Maria in Campitelli, - det anses forøvrigt ikke for malet af San Luca - og fra Sant'Agostino). Den 14. Marts 1518 afgik der en særlig stor bønfaldelsesprocession for at bede om samling af de kristne herskere mod den tyrkiske fare. Her blev frembåret både ikonerne fra Santa Maria in Portico, San Giovanni in Laterano og Santa Maria Maggiore - samt hovedrelikvierne af helgenerne Peter, Paulus, Andreas og Johannes Døberen.

I 1522 var der atter pest i Rom og ikonet fra Santa Maria in Portico kom alene i procession, mens det i 1537 og 1543 fik følgeskab af både Lateran-ikonet og Salus Populi Romani i bønner mod de tyrkiske angreb og ønsker om fred. I 1578 var ikonet fra Santa Maria del Popolo igen på gaden, men denne gang alene, for at afvende en pestepidemi.

Litteratur om Madonna-billeder malet af San Luca:
Arte e Iconografia a Roma - dal Tardoantico alla fine del Medioevo / Maria Andaloro, Serena Romano, con contributi di Augusto Fraschetti, Enrico Parlato, Francesco Gandolfo, Peter Cornelius Claussen. Roma, Palombi Editori - Milano, Jaca Book, 2002.
- side 23-54. Maria Anadaloro: Dal ritratto all'icona : Le antiche icone di Roma. Invisibilia per visibilia (side 40-54).
- side 55-72: Enrico Parlato: Le icone in processione.
Inglessis, E.-M. Jung: Madonne romane : immagini mariane a Roma dall'era delle catacombe al tempo presente. Città del Vaticano, Libreria Editrice Vaticana, 2001.
- side 148-164.
The Miraculous Image in the Late Middle Ages and Renaissance. Edited by Erik Thunø and Gerhard Wolf. (Analecta Romana Istituti Danici, Supplementum XXXV). Roma, "L'Erma" di Bretschneider, 2004.
- side 123-133: Giulia Barone: Immagini miracolose a Roma alla fine del Medio Evo.
- side 163-184: Barbara Wisch: Keys to success : Propriety and Promotion of Miraculous Images by Roman Confraternities.
Regina Mundi: Icone Mariane: Salus Populi Romani, Roma.
Universitätsbibliothek Heidelberg: Katalog der Mariengnadenbilder.